Under Nordlysets Straaler : Skildringer fra Lappernes Land / af Sophus Tromholt. - Kjøbenhavn : Gyldendal, 1885

8. Slutningbemærkninger.

I al Korthed skal jeg endnu berøre forskjellige andre Punkter, der staar i Forbindelse med vort Æmne.

Hen imod Midten af forrige Aarhundrede fandt HJORTER og CELSIUS i Upsala, at Magnetnaalen (Deklinationsnaalen) kommer i en mærkværdig Uro, naar et Nordlys optræder, idet den udfører smaa og langsomme Svingninger til begge Sider af sin Hvilestilling. Senere bemærkede HJORTER dog, at disse magnetiske Forstyrrelser (Perturbationer) og Nordlys ikke altid var samtidige, og at de første særlig ledsagede Nordlys, som i Upsala viste sig Syd for Zenith. En Mængde Videnskabsmænd fortsatte disse Undersøgelser. WILCKE i Stockholm fandt, at næsten alle magnetiske Perturbationer er ledsagede af Nordlys, men ikke omvendt; han paaviste tillige, at Nordlyskronens Midtpunkt falder sammen med Forlængelsen af Inklinationsnaalen, og at ogsaa denne under stærke Nordlys udfører lignende om end mindre Svingninger som Deklinationsnaalen. Franskmanden COTTE bemærkede, at Deklinationsnaalens Perturbationer indtraf mere end en Time tidligere end selve Nordlyset. Ikke blot Jordmagnetismens Retning (Inklination, Deklination) men ogsaa dens Styrke (Intensitet) influeres af Nordlyset, hvad HUMBOLDT paaviste i 1806. HANSTEEN i Kristiania fandt, at Intensiteten forøges stærkt, nogen Tid før Nordlyset viser sig, men at den aftager, medens Nordlyset er synligt, samtidig med, at der ofte kan hengaa 24 Timer, inden den atter naar sin oprindelige Størrelse. Den magnetiske Forening, der i 1834 blev stiftet, af GAUSS og WEBER, gav Anledning til en rig Forøgelse af Exempler paa Samtidigheden af Nordlys og Forstyrrelser i Jordmagnetismens tre Elementer; men det viste sig tillige, at Forbindelsen mellem begge Fænomener er langt mere indviklet, end man tidligere havde antaget. De store Perturbationer, som opstaar samtidigt paa begge Jordens Halvkugler, synes stedse at være ledsagede af meget udbredte Nordlys; men noget lignende er langt fra ikke altid Tilfældet med de mere almindelige Forstyrrelser, der kun optræder paa een Halvkugle alene eller inden for et endnu mere begrænset Omraade, idet disse synes at kunne optræde, uden at der samtidigt viser sig Nordlys. Det vilde imidlertid blive alt for vidtløftigt her at nævne flere af de mere eller mindre uoverensstemmende Kjendsgjerninger, man til forskjellige Tider mener at have fundet; jeg skal kun endnu anføre nogle af de Resultater, hvortil WEYPRECHT er kommen. De magnetiske Forstyrrelser, som i de arktiske Egne ledsager Nordlyset, er i samme Forhold stærkere, som Nordlyset gjør Indtryk af at være nær ved lagttageren. De rolige Buer og svage Nordlys med langsomme Bevægelser optræder ofte, uden at Magnetnaalen viser nogen Forandring; derimod bliver de magnetiske Perturbationer meget stærke under Nordlys med skarpe Konturer, distinkte Straaler og livlige Bevægelser (31). For øvrigt synes Forbindelsen mellem Nordlyset og Magnetnaalen paa disse høie Breder mere usikker end i sydligere Egne; ofte optræder der Perturbationer, uden at noget Nordlys er til Stede, ligesom omvendt Nordlys viser sig, medens Naalen forbliver fuldstændig rolig.

Nordlys i Koutokæino den 15de Oktober 1882.

Man kan altsaa slutte, at der ikke er nogen absolut fuldstændig Forbindelse mellem Nordlyset og de magnetiske Forstyrrelser, i det mindste i de arktiske Egne, hvor netop baade Nordlyset og Perturbationerne er hyppigst og stærkest. Ganske vist kan man ikke altid slutte noget af, at Nordlyset ikke viser sig under Perturbationerne: thi det kan være synligt i andre Egne; men noget andet er det, naar Perturbationerne ikke optræder, uagtet der er Nordlys paa Himlen. Naar Polarstationernes Observationer om forhaabentlig ikke lang Tid foreligger offentliggjort, vil man sikkert erholde Data til en klarere Opfatning af Forholdet mellem Nordlyset og de magnetiske Forstyrrelser.

Man kan næppe antage, at Nordlyset er Aarsagen til de magnetiske Forstyrrelser; snarere er det maaske disse eller de elektriske Jordstrømme, der i hvert Fald for en Del bestemmer Fremkomsten af Nordlyset, eller rettere, det er formodentlig Jordstrømmene, der fremkalder saa vel de jordmagnetiske Fænomener som Nordlyset.

Jordmagnetismens Forandringer er for øvrigt endnu et af de mest indviklede og uforklarede Felter af Naturvidenskaben. Her skal jeg blot bemærke, at disse Forandringer har en daglig, en aarlig og en 11aarig Periode, der staar mere eller mindre i Forbindelse med Nordlysets tilsvarende Perioder, ligesom Jordmagnetismens 11aarige Periode paa det nøieste slutter sig til Solpletternes.

Det er tidligere omtalt, at Nordlyset ogsaa paa andre Maader viser sig at staa i nøie Forbindelse med de jordmagnetiske Kræfter: Buernes Toppunkt ligger i eller nær den magnetiske Meridian, Straalerne stiller sig parallelle med Hældningsnaalen. -

Hvorvidt Nordlyset staar i nogen Forbindelse med Elektriciteten i Luften, ved man ikke sikkert, trods talrige Forsøg; derimod indtræffer der samtidig med store Nordlys usædvanlige Forstyrrelser i Telegrafledningerne, idet der i disse optræder elektriske Strømme, der medarbeider og ofte fuldstændig ophæver de Strømme, ved Hjælp af hvilke Telegrammerne sendes fra Station til Station. Undertiden kan Telegraferingen i hele Lande af denne Grand være afbrudt og umulig i kortere eller længere Tid, hvis man da ikke, hvad undertiden har været gjort, benytter selve Perturbationsstrømmen til at befordre Depecherne. Tordenveir fremkalder for øvrigt lignende Forstyrrelser, men disse indskrænker sig i Almindelighed kun til ganske smaa Omraader og varer kun kort; derimod er de som oftest heftigere end de, der ledsager Nordlys.

Siden 1ste Juli 1881 bliver der paa 44 Telegrafstationer i Norge og Sverige paa Foranledning af mig optegnet alle i Ledningerne optrædende Forstyrrelser med Angivelse af Tid, Varighed, Styrke, Retning o. s. v. Disse lagttagelser vil først kunne faa nogen større Betydning, naar der foreligger en længere Række af dem; jeg har imidlertid troet, at det kunde have sin Interesse allerede nu at undersøge, om der for disse telegrafiske Forstyrrelser kan paavises nogen daglig og aarlig Periodicitet, saaledes som Tilfældet er med Nordlyset. For ikke at udstrække denne Undersøgelse alt for vidt, har jeg nøiedes med at udvælge 4 af de norske Stationer, nemlig Kistrand (70° n. Br.), Lødingen (68°), Trondhjem (63°) og Bergen (60°). For hver Maaned i de 3 Aar Juli 1881-Juni 1884 har jeg søgt Antallet af Dage med telegrafiske Forstyrrelser, hvorved jeg har udelukket alle de Forstyrrelser, der kun skyldes Tordenveir. Antallet af Forstyrrelsesdagene fordeler sig paa følgende Maade:

Maanedssummerne er fremstillede paa Fig. 30. Saa vel Tallene selv som Figuren viser med stor Tydelighed, at Telegrafforstyrrelserne følger den samme aarlige Periode som Nordlyset i den tempererede Zone: deres Maximum indtræffer ved begge Jævndøgnstider, deres Minimum ved begge Solhvervstider. Særlig vigtig er Paavisningen af et Minimum ved Sommersolhverv, hvoraf det fremgaar, at Nordlysets samtidige Minimum ikke blot skyldes Sommernattens Klarhed og Kortvarighed.

De ovenfor anførte aarlige og treaarlige Summer vil give en Forestilling om, hvor hyppige disse Telegrafforstyrrelser er i Norge. I Aarssummerne viser der sig for alle fire Stationer en stadig Aftagen, der svarer til Nordlysets samtidige Aftagen, og der kan ikke være Tvivl om, at Telegrafforstyrrelserne ogsaa har den 11aarige Periode tilfælles med Nordlyset.

Fig. 30.

For at bestemme den daglige Periode har jeg søgt, hvor mange Gange der i hver Time fra Kl. 7 Formiddag til 12 Aften er optraadt Forstyrrelser i de tre Aar. De fundne Tal er grafisk fremstillede i Fig. 31. Man ser, at der indtræffer et meget fremtrædende Maximum om Aftenen Kl. 8-9. Der findes tillige (med Undtagelse af Bergen) Antydninger til et mindre Maximum om Formiddagen Kl. 10-11 og et derpaa følgende Minimum Kl. 2.

Fig. 31.

Om Nordlysets Indflydelse paa og Sammenhæng med Veiret hersker der - som i næsten alle Punkter, der vedrører Veiret - megen Overtro. Gjør man sig den Uleilighed fra forskjellige Lande eller blot fra forskjellige Egne af samme Land at samle Menigmands Anskuelser i denne Henseende, saa faar man det Resultat, at Nordlyset i de forskjellige Egne frembringer de mest modsatte Virkninger, her nordlig, der sydlig Vind, paa det ene Sted Storm, paa det andet Stille, her Kulde, hist Varme o. s. v. Jeg skal langt fra benægte, at der kan findes en Forbindelse mellem Nordlyset og Veirforholdene, tvært imod, jeg anser det endogsaa for sandsynligt; men denne Forbindelse er ikke saa ligefrem, at den uden videre kan paa vises ved nogle Aars formentlig Erfaring, og nogen egentlig videnskabelig Undersøgelse har denne Sag endnu ikke været Gjenstand for. Det maa imidlertid paa Forhaand anses som sandsynligt, at visse Veirforhold kan være gunstigere end andre for Dannelsen af et Nordlys, og maaske ogsaa, at visse Arter af Nordlys kan udøve nogen Indflydelse paa eller i hvert Fald staa i Forbindelse med det kommende Veir; men uden videre at tage alle mulige Nordlys i Flæng og sætte dem i Forhold til Veirliget, gaar ikke an; det fremgaar bl. a. alene deraf, at man i Egne sorn f. Ex. Koutokæino, hvor man har Nordlys hver Dag, desuagtet har alle mulige Slags Veir. Jeg har i den aller seneste Tid fra alle Norges Egne indsamlet Oplysninger om Befolkningens Mening med Hensyn til Nordlysets Indflydelse paa eller Afhængighed af Veiret. Som det var at vente, er Meningerne meget delte; dog kan det ikke nægtes, at der hersker temmelig stor Enighed om et Par Punkter, der derfor ikke uden videre tør forkastes, men tvært imod faar en vis Vægt som Resultater af folkelig Tradition og Erfaring. De fleste Udtalelser samstemmer nemlig i, at rolige, lavt staaende Nordlys i Nord staar i Forbindelse med stadigt, koldt Veir og Sne, medens Nordlys i Syd bebuder mildt Veir, sydlige Vinde og Regn; end videre at der oven paa stærkt flammende Nordlys pleier at følge Veirforandring og stærk Blæst. -

Fjerskyerne ordner sig undertiden i smalle, parallelle Striber, der gaar tværs over hele Himlen og paa Grund af Perspektivet tilsyneladende løber sammen i to modsatte Punkter af Horisonten. Disse saakaldte Polarbaand formodes at staa i et eller andet Forhold til Nordlyset eller til de Kræfter, der betinger dette Fænomen. Disse Skystriber synes i hvert Fald med Hensyn til Hyppighed at følge den samme aarlige og 11aarlige Periode som Nordlyset. -

Maanens Indflydelse paa Nordlyset viser sig derved, at Nordlyset er sjældnest ved Fuldmaane, hyppigst ved Nymaane; men Grunden er naturligvis kun den, at Maaneskinnet i mange Tilfælde overstraaler det svagere Lysskin fra Nordlyset. Nogen anden Forbindelse mellem Maanen og Nordlyset findes der formodentlig ikke. Maanens forskjellige Afstand fra Jorden er uden Indflydelse i Henseende til Nordlyset. —

Der gives næppe noget Punkt vedrørende vort Æmne, hvorom der hersker større Uenighed end den Lyd, som Nordlyset efter manges Sigende i hvert Fald undertiden skal være ledsaget af. Den beskrives i alle mulige Variationer fra saa godt som alle Egne af Jorden, hvor Nordlyset viser sig, og Troen paa dens Existens er lige saa udbredt blandt Nordsibiriens Folkeslag og Finmarkens Lapper som blandt Nordamerikas Eskimoer. Selv i langt sydligere, civiliserede Egne paastaas den ikke sjælden at være hørt. Det besynderlige er imidlertid, at virkelige Videnskabsmænd, der under Polarexpeditioner har opholdt sig i arktiske Egne, naar ganske enkeltstaaende og som oftest temmelig tvivlsomme Tilfælde undtages, aldrig har hørt nogen Lyd, der med Sikkerhed kunde tilskrives Nordlyset. Uden ganske at ville benægte denne Lyds Mulighed, forekommer det mig dog ikke usandsynligt, at der i hvert Fald ofte maa ligge et eller andet Sansebedrag, en eller anden Forveksling til Grund for Beretningerne om Lydens Optræden (idet man vender Hovedet opad for at betragte Nordlyset, kan Blodets Circulation frembringe en Susen for Ørene; Nordlysets livlige Bevægelser fremkalder af sig seiv let Forestillingen om en ledsagende Lyd; Sneens og Isens Knitren i stærk Kulde, Floders og Bækkes Rislen, Vindens Susen i Træerne o. s. v.). Jeg var under mit Ophold i Koutokæino saa godt som daglig omgiven af Folk, der ikke alene troede paa denne Lyd, men ogsaa fuldt og fast var overbeviste om seiv at have hørt den; i Bossekop sagde man mig endogsaa, at man slet ikke regnede Nordlyset for noget, før det begyndte at knitre (32) - og dog, alle de stærke Nordlys, som jeg saa, og som jeg visselig forfulgte med mere Opmærksomhed end Folk i Almindelighed, var lige saa tause, som de mange Nordlys, jeg tidligere har iagttaget i sydligere Egne.

Nordlys i Bossekop den 21de Januar 1839.

Hvor udbredt Troen paa Nordlyslyden i vore Dage er i Norge, vil fremgaa af følgende. I Marts 1885 udsendte jeg i flere tusinde Exemplarer et Cirkulære til alle Norges Egne, indeholdende forskjellige Spørgsmaal angaaende Nordlyset og deriblandt følgende: "Har De eller Deres Bekjendte nogen Sinde hørt Lyd ved Nordlys? og i saa Fald naar? og paa hvilken Maade?" Til Dato (30te August) har jeg modtaget Besvarelser paa disse Spørgsmaal fra 144 Personer trindt om i Norge. Af disse er der ikke mindre end 92 eller 64 p. C., som tror paa Nordlyslydens Existens, og 53 (36 p. C.) af dem paastaar selv at have hørt den, medens de øvrige 39 kun anfører andres Vidnesbyrd; blot 21 (15 p. C.) erklærer, ikke at kjende noget til eller at vide noget om Lyden, og de øvrige 31 (22 p. C.) har slet ikke givet nogen Besvarelse paa Spørgsmaalet. Her staar altsaa 92 Ja'er lige over for 21 Nei'er.

Nordlys i Koutokæino 6te Oktober 1882, 9 t 30 m.

Nordlyslyden beskrives i disse Besvarelser paa følgende Maader: "hvislende" (3), "bragende eller hvislende", "en Mellemting mellem Hvislen og Knitren, stundom som naar man river et Stykke Papir over", "en Slags Spragen, som naar man river Silke", "hvislende, thssj", "svag Knitren afvekslende med Hvislen", "svag, knitrende, hvislende", "hvæsende og raslende", "dels hvæsende, dels som en Slags susende Hvislelyd", "vispende og gnistrende", "stærk Susen" (3), "Susen eller Hvislen", "Susen, eller fjærn, svag, uafbrudt Knitren", "en ikke ubetydelig Susen, omtrent som fra en fjærn Fos", "stille Susen, hyssende", "hyssende eller hoi! hoi! hoi!", "Susning", "susende som en Elv", "svag men tydelig Susen som fra en antændt Krudtlunte", "Susen" (5), "Susen i Luften", "susende", "susende, som naar man jager Faarene", "svagt susende eller knitrende", "sagte Susen", "svagt hvislende, svag Susen", "susende eller hvinende", "Rislen", "knitrende" (4), "hyssende", "hyssende Susen i Luften", "Smæld i Luften", "Døn i Luften", "Rullen eller Døn i Luften", "Brag", "blaffende, som et Flag i Vinden", "dels som Slag eller Blaffen af Seil, der hænger løse for Vinden, dels som Hvislen fra Ild", "som Lyden fra et fjærnt, i Vinden svaiende Flag, der nu og da sender en knitrende Lyd fra sig", "som Lyd af Seil paa et Skib, naar de kommer løs i Storm", "knitrende, til andre Tider, som naar et Seil slaar mod Masten eller blaffer for Vinden", "dels susende, dels som naar et Seil blaffer for Vinden", "som naar et Seil blaffer for Vinden", "ensformig susende og knitrende, som naar et Lagen blaffer for Vinden", "som naar man brænder Enebærris", "spragende eller knitrende, som naar man brænder Ener", "som fra et svagt flammende Baal", "som naar man brænder tørre Ener", "som fra Flammerne ved en Ildebrand", "skærende, hvislende, som fra Ildflammer", "knitrende og spragende, en Susen som fra en stor Ildslue, f. Ex. som naar man afbrænder Krat", "som Lyd af en Fuglesværm", "Susen, som naar en Fugl flyver i Luften", "stærk Susen, som naar en Fugl flyver En meget nær", "Ildknitren og Vingeslag", "som om en hurtigt flyvende Fugl kom susende gjennem Luften", "susende, som naar man slaar med en Svøbe i Luften", "susende som en Pil", "som en Bis Surren","Susen, som naar stærke Vindstød farer gjennem Skovens Trætoppe", "knitrende som Vindens Susen", "fjærn Susen af en Storm", "Susen som af en Storm", "susende, som af en forbigaaende Hvirvelvind", "som en sagte Vinds Susen", "sagte Vindsus", "Vindens sagte Susen i en Skov", "Piskning med Ris", "Viften", "svagt sitrende, som naar man i Frastand vifter med et Stykke Papir", "som Viftning med et Klæde", "Havdøn", "tung, dump Lyd, Havdøn", "feiende Lyd, som naar tør Sne farer hen over en Isflade", "som naar man holder et Tørklæde i to Hjørner og slaar med det", "som om en Tordenlyd gik over os fra Vest til Øst", "svagt knitrende som Ildladningen af elektriske Gnister fra en Elektrisermaskine", "som naar man stryger Ryggen af en Kat mod Haarene". -

Nordlys i Bossekop 16de Januar 1839, 10 t 5 m.

Der gives endogsaa, selv i nyere Tid, Iagttagere, der har villet bemærke Lugt ved Nordlys. Da der imidlertid hertil vistnok behøves Næser af en hos største Parten af Menneskeheden ikke almindelig Finhed, skal jeg ikke indlade mig paa at drøfte denne Materie, men overlade dens Undersøgelse til Folk, der er udrustede med et saa sensibelt Nervesystem, at de ogsaa kan høre Græsset gro. -

Nordlys i Koutokæino 4de Februar 1883, 5 t 55 m.

Det kan næppe have Interesse her at fremføre nogle af de mangfoldige Theorier, der har været fremsatte for at give en Forklaring af Nordlyset, dets Natur og Oprindelse. Ingen af disse Theorier har endnu formaaet at vinde frem til almindelig Anerkjendelse, og ingen af dem har paa langt nær formaaet at give en Forklaring af alle de forskjellige Enkeltheder, som knytter sig til Fænomenet. Bortset fra de ældre Hypotheser, der nu maa anses for at være aldeles uden Betydning, har man i nyere Tid især søgt at forklare Nordlyset ad to Veie. Den ene betegner de saakaldte kosmiske Theorier, i Følge hvilke Nordlyset skulde opstaa ved, at Jorden i sit Løb om Solen trænger ind i en Slags jærnholdige Støvmasser, hvis Smaadele under Jordmagnetismens Indvirkning skulde gruppere sig paa bestemte Maader og derved fremkalde de forskjellige Nordlysformer og deres Stilling i Rummet. Disse Theorier tæller imidlertid næppe stort flere Tilhængere end deres Ophavsmænd. Den anden Slags Theorier fremstiller Nordlyset som et elektrisk Fænomen, og i Virkeligheden er allerede Ligheden mellem den elektriske Udladning i et luftfortyndet Rum og forskjellige af Nordlysets Ytringsmaader saa slaaende, at man næsten ikke kan undgaa at tro, at der ogsaa findes et indre Slægtskab mellem disse to Fænomener. Herom kan der heller ingen Tvivl være.

Den af de moderne elektriske Theorier, der synes at fortjene størst Tilslutning, skyldes EDLUND i Stockholm. Han henfører Nordlysets Oprindelse til den Gruppe af elektriske Fænomener, som man betegner med Navnet unipolar Induktion. Naar en lodret, cylindrisk Magnet, der er omgiven af et Metalhylster, sammen med dette dreies om Længdeaxen, efter at man har forbundet et Punkt af Hylsteret i Nærheden af en af Polerne med et Punkt omtrent midtveis mellem begge Poler ved Hjælp af en Kobbertraad (der dog ikke maa deltage i Omdreiningen), opstaar der under Rotationen en elektrisk Strøm, der kredser mellem Hylsterets Ækvatorialzone og Polarzone, og hvis Retning og Styrke afhænger af Omdreiningens Retning og Hurtighed. Anvender vi dette paa selve Jorden, der kan betragtes som en roterende Magnet med en Elektriciteten ledende Omhylling (Jordskorpen), saa optræder Atmosphæren, der i sine nedre Lag i Almindelighed er en slet Leder, i de øvre derimod en temmelig god, som en det elektriske Kredsløb sluttende Forbindelse mellem Ækvatorialzonen og begge Polarzoner. Under Jordens Rotation vil da den positive Elektricitet ved Ækvator stødes bort fra Jorden, og de høiere Luftlag vil efterhaanden lades med positiv Elektricitet, medens Jorden selv bliver negativ; end videre vil den positive Elektricitet i de høiere Luftlag bevæge sig fra Ækvator hen imod Polerne, medens omvendt den negative Elektricitet i Jorden bevæger sig fra Polerne mod Ækvator. Der vil altsaa være en elektrisk Spænding mellem Luften og Jorden, og naar den bliver tilstrækkelig stærk, vil der finde en Udjævning Sted. Ved Ækvator og i de tempererede Egne vil denne Udjævning ske ved pludselige Udladninger, som vi kalder Lyn, hvorimod den ved Polerne vil foregaa som en mere jævn, rolig og langsom Udladning, det vil sige som Nordlys. Grunden til, at de pludselige Udladninger optræder i de tropiske og tempererede Egne, er den, at enhver Udladning lettest finder Sted i Inklinationsnaalens Retning, men ved Ækvator staar Inklinationsnaalen horisontal, saa at en Udladning kun kan finde Sted, naar Spændingen mellem de høiere Luftlag og Jorden bliver saa betydelig, at den kan overvinde den ringe Ledningsevne i Atmosphærens nedre Lag; den viser sig da under Form af den elektriske Gnist, Lynet. Jo nærmere man derimod kommer til Polerne, desto mere hælder Inklinationsnaalen, og desto lettere vil en jævn Udladning kunne finde Sted ned mod Jorden. EDLUND paaviser end videre, at disse mere rolige Udladninger fornemlig maa optræde i et Bælte, der i nogen Afstand omgiver den magnetiske og den geografiske Nordpol - det samme Bælte, som i det foregaaende er bleven betegnet som Nordlysets Maximalzone eller Nordlyszonen.

I de store Hovedtræk har jeg nu for Læseren oprullet et Billede af, hvad vi ved og ikke ved om Polaregnenes skjønne Lysfænomen. Vil man nogen Sinde komme til at løse alle de Gaader, som Nordlyset med Flammeskrift optegner paa Nattens mørke Himmelhvælving? vil Menneskeaandens Øie nogen Sinde trænge ind til Bunden af de Mysterier, som skjuler sig bag det flagrende, af Lys og Farver vævede Draperi?

Hvem vover at besvare dette Spørgsmaal! Kun Fremtiden kjender Svaret. Men Forskeren arbeider sig daglig et Stykke videre frem paa den møisommelige Vei, opmuntret af Haabet om, at det fjærne Maal en Gang vil naas. Herlige Lysspil! Falme maa Tropezonens glødende Blomsterpragt, blegne maa Ædelstenens brogede Funklen ved Siden af den vidunderlige, den sælsomme Dans, hvori Naturens gaadefulde Kræfter tumler sig med Lys og Farver i Polarørkenens lange Vinternat.

Herlige Lysspil!

31) Paa Polarstationen i Bossekop var Nordlyskronen stedse ledsaget af magnetiske Forstyrrelser.

32) En Lap - fortælles der - reiste en Nat med Ren i Nærheden af Enaresøen, da der pludselig fremkom et saa forskrækkelig stærkt Nordlys, at han i Forferdelse vendte Pulken og lagde sig under den; han hørte da en lang Tid, hvorledes Nordlyset ligefrem trommede paa Bunden af Pulken!