Under Nordlysets Straaler : Skildringer fra Lappernes Land / af Sophus Tromholt. - Kjøbenhavn : Gyldendal, 1885

4. Nordlysets geografiske Optræden.

Nordlyset viser sig desto sjældnere og mindre pragtfuldt, jo nærmere man er Ækvator; ligeledes optræder det mindre hyppigt og med ringere Udvikling, naar man i Retning ad Nordpolen overskrider en vis Grænse. Regionen for Fænomenets største Hyppighed og rigeste Udvikling omslutter baade Jordens geografiske og dens magnetiske Nordpol, men ligger ikke symmetrisk i Forhold til noget af disse to Punkter.

Dette er i store Træk vort nuværende Kjendskab til Lovene for Nordlysets mere eller mindre hyppige Forekomst.

Den første nøiere Undersøgelse af disse Forhold skyldes Amerikaneren E. LOOMIS og H. FRITZ i Zurich, og det er særlig den sidstnævnte Forskers store Fortjeneste at have konstrueret et Kaart, der grafisk gjengiver Nordlysets forskjellige Hyppighed for de forskjellige Dele af den nordlige Halvkugle. Paa lignende Maade som det sker ved Jordens magnetiske og meteorologiske Forhold, hvor man ved Linier forbinder alle de Punkter af Jorden, der har f. Ex. samme magnetiske Deklination eller samme aarlige Middeltemperatur, Lufttryk o. s. v., og saaledes faar et anskueligt og lærerigt Billede af de angjældende Forhold, har FRITZ kunnet optrække Linier for lige, stor Nordlyshyppighed. Det interessante Kurvesystem, der dannes af disse Linier, som FRITZ kalder Isochasmer (26), er fremstillet paa Fig. 15.

Fig. 15.

Hvis man fra et stort Antal Punkter besad mangeaarige Iagttagelsesrækker over Nordlyset, anstillede efter bestemte Regler, saaledes som man har dem for meteorologiske og magnetiske Fænomener, saa vilde de aarlige Middeltal være tilstrækkelige til at give et Billede af Nordlysets forskjellige geografiske Hyppighed. Saa er imidlertid langt fra Tilfældet; som oftest maa man nøies med ganske korte og lidet overensstemmende Observationsserier. Dertil kommer end videre som en anden Ulempe, at Nordlyset med Hensyn til Hyppighed er et periodisk Fænomen, hvis Frekvens, i hvert Fald paa lavere Breder, er stærke Forandringer underkastet, saa at en Iagttagelsesrække, der kun udstrækker sig over et enkelt eller faa Aar, ikke kan give nogen sikker Oplysning om det gjennemsnitlige aarlige Antal af Nordlys paa vedkommende Sted. FRITZ har søgt at omgaa disse Vanskeligheder paa følgende Maade. Kaldes m den aarlige Middelhyppighed for et eller andet Sted A, k Summen (4834) af samtlige i Mellemeuropa fra 46 til 55 Graders Brede i de 172 Aar fra 1700 til 1872 iagttagne Nordlys, der indeholdes i FRITZ'S store Nordlyskatalog, a Summen af de i et vist Tidsrum i A iagttagne Nordlys, e Summen af de i samme Tidsrum i Mellemeuropa optegnede Fænomener, saa findes Middelhyppigheden m for Stedet A efter følgende Formel:

m = k / 172 ⋅ a / e = 28 ⋅ a / e

Saaledes finder man f. Ex. for Kristiania:

1837-54 (a = 529, e = 581), m = 25,5
1855-70 (a = 436, e = 568), m = 21,9
1837-70 (a = 965, e = 1149), m = 23,7

Som man ser, afviger disse tre Værdier lidt fra hverandre, og lige saa lidt kan en fuldstændig Overensstemmelse mellem Middeltallene fra forskjellige Steder ventes; selv for nærliggende Punkter er Afvigelserne undertiden stærke, hvad der navnlig ligger i dels de forskjellige Iagttageres høist forskjellige Iagttagelsesmaade, dels Nordlysfortegnelsernes Ufuldstændighed. Nogenlunde lange Iagttagelsesrækker giver dog ret overensstemmende Resultater.

Indtegner man nu de fundne Værdier for m i et Kaart, og forbindes Punkterne med lige stor Hyppighed med Linier, saa opstaar det paa Fig. 15 fremstillede Kurvesystem. Her er foruden Maximalzonen optrukket Linierne for gjennemsnitlig 100, 30, 10, 5, 1 og 0.1 Nordlys om Aaret.

Af disse Linier skal vi forfølge et Par af de interessanteste lidt nærmere.

Linien for m = 0.1, altsaa for Steder, hvor der i Løbet af 10 Aar gjennemsnitlig kun ses et eneste Nordlys, gaar gjennem den sydligste Del af Spanien, nordlig forbi Sicilien og Sydkysterne af Sortehavet, sydlig for Baikalsøen til Kurilerne; derpaa nordlig for Sandwichsøerne gjennem Sydspidsen af Kalifornien og Mexiko, over Kuba og Madeira. I endnu sydligere Egne ses Nordlys kun rent undtagelsesvis, saaledes Aar 502 i Edessa (Mesopotamien), 1097—98 i Syrien, 1117 i Palæstina, 1621 i Aleppo, 1837 indtil Teneriffa, 1848 indtil Lilleasien, 1859 i det Atlantiske Hav indtil 14° n. Br., 1870 indtil Lilleasien og 1872 endogsaa indtil Indien og over en stor Del af Nordafrika. I Asien ligger hele Kurvesystemet nordligere end i Europa og Amerika, og i den sydlige Del af Asien er Nordlys derfor overordentlig sjældne. Selv for Pekings Brede (40°) har man kun ganske isolerede Optegnelser, og endog under det stærke Nordlysmaximum omkring 1871 er intet Nordlys optegnet i de meteorologiske Observationer fra Peking 1868-74. I Nikolajevsk ved Amur (53°) blev der i Maximumtiden 1870-74 kun set et eneste Nordlys. Paa Sandwichsøerne er kun meget udbredte og store Nordlys synlige. I Amerika derimod gaar Linien 0.1 helt ned til 20° Brede.

Linien for m = 100 gaar fra Hebriderne over Shetlandsøerne, Trondhjem, Vardø, Novaja-Zemlja til Lenamundingen og skærer Beringsstrædet under Polarkredsen. Derfra i Nordamerika over Kotzebuesund og Fort Simpson, gjennem den sydlige Del af Hudsonsbay og lidt nordlig for Newfoundland.

Linien for Nordlysets største Hyppighed (Maximalzonen) gaar fra Barrowspidsen over den store Bjørnesø til Hudsonsbay, skærende denne ved den 60de Bredegrad, over Nain paa Labradorkysten, sydlig for Grønlands Sydspids, mellem Island og Færøerne (?), over Lofoten og Nordkap, Nordspidsen af Novaja-Zemlja, Kap Tcheljuskin og sydlig for Wrangels Land. I de Egne, som denne Linie gaar igjennem, er Nordlyset i den mørke Del af Aaret et saa godt som dagligt Fænomen.

Inden for denne Linie tager Nordlysets Hyppighed atter af, og muligvis hurtigere end uden for den, om det end ikke er rimeligt, at Nordlyset paa noget Sted inden for denne Zone er aldeles usynligt, saaledes som det er Tilfældet med Ækvatorialegnene.

Noget af det eiendommeligste ved hele Kurvesystemet er dets uregelmæssige Beliggenhed i Forhold til baade den geografiske og den magnetiske Nordpol (denne er paa Kaartet betegnet med M. P.). Som allerede sagt, omslutter Maximalzonen dem begge, uden at ligge symmetrisk til nogen af dem. Snarere synes Midtpunktet for Systemet at ligge omtrent midt imellem begge Poler. Det er til Dels herved, at Kurvesystemets sydlige Forskydning i Amerika i Forhold til Europa og navnlig Asien fremkommer. Forfølger vi Meridianerne 90° og 270° Ø. Gr. i Asien og Amerika, faar man for hver 5te Bredegrad følgende omtrentlige Værdier for m:

Søger man omvendt, under hvilken Brede hver af Kaartets Kurver skærer Meridianerne 90° og 270°,, finder man:

Disse Sammenstillinger viser meget iøinefaldende, hvilken Forskjel der med Hensyn til Betingelserne for Nordlysets Hyppighed gjør sig gjældende henholdsvis i Amerika og i Asien.

Over Sydlyset foreligger der endnu alt for faa Iagttagelser, til at man paa lignende Maade skulde kunne angive dets geografiske Udbredelse. Efter de Optegnelser, man besidder, udgjør m for Hobarttown (43° s. Br.) 6, Melbourne (38°) 15, Aucklandsøerne (50°) 10. De paa den sydlige Halvkugle i største Nærhed af Ækvator iagttagne Sydlys er følgende: Cusco (13° s. Br.) Aar 1744, Rio de Janeiro (23°) 1783, Afrika indtil 28° 1870—72, Mauritius (21°) 1870—72.

Nordlys i Bossekop den 6te Januar 1839.

Om endskjønt det Iagttagelsesmateriale, paa Grundlag af hvilket Kaartet Fig. 15 er konstrueret, er temmelig mangelfuldt, især for de nordligste Egnes Vedkommende, tør man dog uden Tvivl antage, at Kurverne i Hovedsagen fremstiller det korrekte Forhold mellem Nordlyshyppigheden paa de forskjellige Dele af den nordlige Halvkugle, selv om ogsaa senere Forskninger muligvis vil hidføre forskjellige Modifikationer i Kurvernes Beliggenhed og Form. Saaledes er det f. Ex. meget sandsynligt, at Island ligger Syd for Maximalzonen og ikke som paa Kaartet Nord for den. Som jeg paa et senere Sted skal omtale, synes det, som om hele Kurvesystemet er underkastet forskjellige Bevægelser i nordlig og sydlig Retning.

Et andet Spørgsmaal er det, paa hvilken Maade de til hver Kurve svarende Talværdier skal forstaas. Betragter vi f. Ex. Skandinavien paa Kaartet, da gjennemskæres det af Linierne 100, 30 og 10. Dette maa ikke forstaas saaledes, at der over vedkommende Dele af disse Lande aarlig optræder 100, 30 og 10 Nordlys. Kurverne fremstiller nemlig ikke det samlede Antal Nordlys, der virkelig optræder over et vist Gebet, men derimod kun det Antal, som en enkelt Iagttager har Sandsynlighed for ved nogen Opmærksomhed at kunne se. Disse to Ting maa holdes vel ud fra hinanden; thi det fremgaar af de i de sidste Aar paa mit Initiativ i Nordeuropa anstillede Iagttagelser, at Antallet af iagttagne Nordlys i høi Grad vokser med Iagttagelsesstedernes Antal og Territoriets Udstrækning. Det af en enkelt Iagttager sete og optegnede Antal Nordlys er kun en ringe Del af det, der virkelig optræder i hans Egn, og som kunde være set, naar alle Betingelser havde været gunstige. Den væsentligste Aarsag hertil er sikkert Skyforholdene, der for et enkelt Sted kan skjule mange Nordlys, men ikke spiller saa stor en Rolle, naar det gjælder større Omraader; foruden andre Omstændigheder har ogsaa Iagttagernes forskjellige og forskjellig lange Iagttagelsestid Indflydelse i denne Henseende. Jeg skal som Støtte for dette kun anføre nogle Tal fra de af mig samlede Nordlysiagttagelser fra Vinterhalvaaret 1879—80.

Betegnes Grønland med G, Island med I, Skandinavien Nord for 66° n. Br. med S1, Skandinavien mellem 66° og 62° med S2, mellem 62° og 58° med S3, Syd for 58° med D og England med E, da er der i hvert af disse Omraader iagttaget følgende antal Nordlys (ɔ: har forekommet Dage med Nordlys) i Tidsrummet August 1879-Mai 1880:

Sammenligner man Tallene fra det sydlige Skandinavien med Værdierne for Kaartets Kurver, ser man let den iøinefaldende Forskjel. Igjennem det her med S3 betegnede Omraade gaar Linien m=30, men som man ser, er Antallet af optraadte Nordlys næsten 4 Gange saa stort. Gebetet D gjennemskæres af Linien m=10, det iagttagne Antal er ogsaa her næsten 4 Gange større. Og vel at lægge Mærke til, de ovenanførte Tal gjælder for et Aar, hvor Nordlyset, i hvert Fald i Sydskandinavien var et forholdsvis sjældent Fænomen, medens Kurverne paa Kaartet svarer til Middeltal af baade nordlysfattige og nordlysrige Aar.

I Gebetet S3, hvor der i alt er iagttaget 112 Nordlys, ligger Bergen; her blev der den Gang speidet saa omhyggeligt efter Nordlys, som maaske næppe noget andet Sted; ikke desto mindre har jeg i det ovenanførte Tidsrum ikke kunnet iagttage mere end 25 Nordlys, altsaa kun 22 Procent af det samlede Antal for denne Del af Skandinavien.

I min Bearbeidelse af Nordlysiagttagelserne 1879-80 har jeg for første Gang gjort et Forsøg paa for Skandinaviens Vedkommende at optrække Linier for lige stor Nordlyshyppighed i det nævnte Vinterhalvaar. Disse Linier, der er fremstillede i Fig. 16, er optrukne for 5, 10, 20, 30, 40, 50, 60 og 70 Nordlys i Tidsrummet September 1879-April 1880. Til Grund for deres Konstruktion er ikke lagt de fra hver enkelt af de ca. 300 Nordlysstationer optegnede Antal, men som Nordlysantal for hver Station er taget samtlige de Nordlysdage, der er indtrufne inden for en Cirkel med 100 Kilometers Radius, slaaet om hver enkelt Station som Centrum. Om end denne Fremstilling kun maa betragtes som et første Forsøg i sit Slags, tror jeg dog, den har tilstrækkelig Interesse til at fortjene en Plads her. Lignende Fremstillinger for de følgende Vintre er det endnu ikke muligt at give.

Fig. 16.

Paa Fig. 15 findes inden for Maximalzonen en punkteret krum Linie, der ligeledes skyldes FRITZ. Den betegner Grænsen for de Egne af Jorden, hvor Nordlyset som Regel ses mod Nord eller mod Syd; uden for den er det første Tilfældet, inden for den det sidste. Den omsluttes af Maximalzonen og løber omtrent parallel med den; det er imidlertid ingen Tvivl underkastet, at man ved nærmere Undersøgelse vil finde, at begge Linier falder sammen.

Om den rumlige Udbredelse af enkelte Nordlys lader der sig ikke sige stort med Bestemthed, fordi Iagttagelsen i denne Henseende er i saa høi Grad afhængig af Skyforholdene. Det synes imidlertid, at mange Nordlys ikke har noget stort Udbredelsesomraade, medens omvendt andre, især ved Maximumtiderne, flammer op over uhyre store Strækninger af Jorden. I sidstnævnte Henseende skal jeg som Exempel kun nævne Nordlyset den 4de Februar 1872, der i Asien blev set indtil Bombay (19° n. Br.), i Afrika indtil Syene (24°), i Amerika indtil Florida (25°), og imod Nord mindst fra Jeniseisk til Polarisbai i Nord-grønland (82°) - altsaa et Omraade, der indbefatter en stor Del af Asien, hele Europa, Nordafrika, det Atlantiske Ocean og Nordamerika. Samtidigt optraadte der over en stor Del af den sydlige Halvkugle et Sydlys, der viste sig saa langt nordlig som Mauritius (21° s. Br.) og Natal (30°). l Begge Fænomener var altsaa kun adskilte ved et Bælte af omtrent 20 Graders Brede paa hver Side af Ækvator.

Usædvanlig store Nordlys synes i det hele taget næsten altid at være samtidige med ualmindelig udbredte Sydlys. For øvrigt er Nordlyset, naar hele Jorden betragtes, et saa hyppigt, ja bogstavelig talt dagligt Fænomen, at det ikke har nogen Vanskelighed for ethvert iagttaget Sydlys at finde et tilsvarende Nordlys, uden at der - hvad man ofte har villet - kan tillægges denne Omstændighed nogen Vægt; den Kjendsgjerning derimod, at de ualmindelig stærke Udbrud af de Kræfter, som fremkalder Polarlyset, indtræffer samtidigt paa begge Jordens Halvkugler, er af stor Interesse, thi den viser, at disse Kræfter har Jorden som Helhed under deres Herredømme.

26) Dannet af de græske Ord ισος, isos (lige, ens) og χασμα, chasma.