Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Tilegnelse
Forfatterens Fortale
Til den Høylærde Herr Forfatter
1. Herkomst
2. Tungemaal
3. Naturel, samt Dyder og Lyder
4. Klæde-Dragt
5. Boeliger
6. Leye
7. Spise og Drik
8. Huusgeraad
9. Rensdyr
10. Age-Redskab og Age-Maade
11. Flytning samt øvrige Reyser
12. Vilde Dyr og Fugle
13. Fiskefangst
14. Fabriqver
15. Maneerer
16. Giftermaal og Bryllup
17. Leege
18. Sygdom og Liig Begiængelse
19. Afguder
20. Afgudiske Ofringer.
21. Troldom.
22. Superstitioner.
23. Den Finmarkiske Mission.

Knud Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper
Kjøbenhavn : Salikath, 1767

[Tilegnelse]

Stormægtigste Monarch og Herre, Kong Christian den Syvende, Arve-Konge til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers; Hertug i Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmersken; Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Min Allernaadigste Arve-Konge og Herre!

I allerdybeste Underdanighed frembæres for Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Øyne denne korte Beskrivelse over Finmarkens Lappers Egenskab, Leve-Maade og Handteringer. Høye Tanker om Bogens Værdighet haver ikke bevæget mig til at lade den præsentere i en Konges Palatz, og nedlægge for en Kongelig Throne; Thi dens Skrive-Maade er eenfoldig, Folket, som den beskriver, ere de ringeste iblandt alle Deres Kongelige Majestæts Undersaatter, og den Lappiske Nations Omstændigheder uanseelige;

Men ingen haver tilforn forfattet og bragt til Lyset en nøyagtig Historisk Beskrivelse over berørte Lands Lappiske Beboeres Handteringer, endskiønt Landet er en Deel af Norges Rige, og dets benævnte Indbyggere altsaa ere Rigets egne Børn.

Deres Kongelige Majestæt drager for dennem ikke mindre, end for de andre Sine kiære og troe Undersaatter, en meere, end Faderlig Omhue, ey allene paa Siælens Vegne, ved at allernaadigst forplante og vedligeholde den Finmarkiske Mission, som Deres Majestæts Høyst-Salige Herr Far-Faders Fader Høylovlig Ihukommelse Kong Friderich den Fierde allernaadigst forordnede til Lappernes Omvendelse fra Mørket til Lyset, fra Satans Magt til Gud, at Gud, som bød Lyset fremskinne af Mørket, kunde fremskinne i deres Hierter til Guds Herligheds Kundskabs Oplysning i Jesu Christi Navn; men endog hvad deres legemlige Nødtørft angaaer, da det behager Deres Kongelige Majestæt allernaadigst at antage sig den Finmarkske Negoties Fortsættelse, og, som en from Fader for Landet, rigelig at lade forsyne det, paa det Indbyggerne ey skal mangle Livs Ophold.

Som Deres Kongelige Majestæts, Deres Majestæter Dronningernes, Hans Printzelige Høyheds Printzens, de Kongelige Printzessers og det gandske Kongelige Arve-Huses Flor og Lyksalighed er en Fryd, i hvilken alle Rigets Børn, de Ringeste, saavel som de Høyere, tage Del; Saa er og Deres Majestæt intet kiærere, end at blive underrettet om Sine kiære og troe Undersaatters Tilstand; i hvis Tal og de Snee-klædde Lapper ere, der ved Nord-Capen under 71 Graders, 30 Minuters, Poli Høyde boe, ligesom i en Vraae af Verden, I Norges Nordreste Ende, somme ved Søe-Kanten i Hytter, og andre oppe paa Fieldene i Telte, hvor de med deres Familie og Rens-Dyr flytte fra den ene Klippe til den anden.

Deres Kongelige Majestæts hos Gud hvilende Høyst-Salige Herr Far-Fader, Høylovlig Ihukommelse Kong Christian den Siette værdigede mig, som den uværdigste iblant Christi Tienere, den Høy-Kongelige Naade udi Aale-Sund paa Sund-Møer i Bergens Stift den 29 Julii 1733, at lade mig ved Hans Excellence Hr. Admiral Rosenpalm fremkalde for Sine allernaadigste Øyne, samt fandt behageligt at tilspørge mig om Lappernes Forfremmelse i det aandelige, om deres Handteringer og de øvrige Finmarkens Beskaffenheder, og efter mit derpaa aflagde allerunderdanigste Svar beviiste mig den til mit sidste Aande-Dræt uforglemmelige Naade, selv med egen Kongelige Haand at antegne mit ringe Navn, til allernaadigst Erindring om Promotion ved Forflyttelse fra Finmarken, hvor jeg i 10 Aar omvandrede iblandt Lapperne, først som Missionaire og siden som Præst; og at det mig den Tiid giorte allernaadigste Løfte ikke blev glemt, men var min allernaadigste Konge i frisk Minde, viiste sig, da Augvaldsnæs Præste-Kald i Christiansands Stift mig den 17 December 1734, allernaadigst blev confereret.

En dobbelt Naade blev mig fra Deres Kongelige Majestæts Høyst-Salige og Høylovlige Herr Faders Naade-Throne tildeelt, da det behagede Ham allernaadigst at beskikke mig til Docens i det udi Tronhiem stiftede Seminario Lapponico Fridericiano, samt at beære sin alleruværdigste Tiener med Prædicat af Professore Lingvæ Lapponicæ.

Til allerunderdanigst Erkiendtlighed for saadan af Deres Kongelige Majestæt Høyst Salige Herr Fader og Far-Fader Høylovlig Ihukommelse mig beviiste Høy-Kongelige Naade, og med allerunderdanigst Ansøgning om det nederste Sted iblandt dem, som min allernaadigste Konge fra Sin Høy-Kongelige Throne et naadigt Øyesyn vil værdige, fordrister jeg mig i allerdybeste Underdanighed at nedlægge for min Stormægtigste Allernaadigste Arve-Konges og Herres Fødder en liden Skiærv, en kort og eenfoldig Beskrivelse over de Finmarkiske Lappers Herkomst, Naturel, Tungemaal, Klæde-Dragt, Boeliger, Leye, Spise og Drik, Huus-Geraad, Omgang med Rins-Dyrene, Age-Reedskab og Age-Maade, Reyser, Jagt, Fiske-Fangst, Fabriquer, Maneerer, Giftermaal og Brylluper, Leege, Sygdomme og Liig-Begiængelse, forrige Afguder, Afgudiske Offringer etc. samt den Finmarkske Mission, med hosføyede Præsentationer i Kaabber-Stykker, havende den allerunderdanigste Tilliid, at dette mit ringe Arbeyde antages i Naade.

Tillige med alle andre Deres Kongelige Majestæts kiære og troe Undersaatter, i hvis Tal og Lapperne ere indbegrebne ønsker jeg hiertelig, at den store Gud og store Konge over alle Guder paa Jorden, som efter sit evige Forsyns Raad haver sat Deres Kongelige Majestæt paa Deres Høylovlige Forfædres Throne, selv vil være en Skiold og Muur om samme, stadfæste og giøre den urørlig imod alle Anløb. Jeg tilbeder Min Allernaadigste Arve-Konge og Herre en med Fred og et langvarigt og lyksaligt Regimente velsignet Krone fra Guds Haand paa Jorden, samt en med evig Salighed ziiret Krone for Guds Ansigt i Himmelen, og i allerdybeste Underdanighed forbliver Deres Kongelige Majestæts Min Allernaadigste Arve-Konges og Herres allerunderdanigste Arve-Undersaat og Tiener, og uden Afladelse troehiertige Forbeder hos Gud

Tronhiem,
den 29 Januar, 1767.
KNUD LEEM