www.altabibliotek.net/finnmark

 
Tilegnelse
Forfatterens Fortale
Til den Høylærde Herr Forfatter
1. Herkomst
2. Tungemaal
3. Naturel, samt Dyder og Lyder
4. Klæde-Dragt
5. Boeliger
6. Leye
7. Spise og Drik
8. Huusgeraad
9. Rensdyr
10. Age-Redskab og Age-Maade
11. Flytning samt øvrige Reyser
12. Vilde Dyr og Fugle
13. Fiskefangst
14. Fabriqver
15. Maneerer
16. Giftermaal og Bryllup
17. Leege
18. Sygdom og Liig Begiængelse
19. Afguder
20. Afgudiske Ofringer.
21. Troldom.
22. Superstitioner.
23. Den Finmarkiske Mission.

Knud Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper. - Kjøbenhavn : Salikath, 1767

4. Capitel
Om Lappernes Klæde-Dragt.

(s. 69-88)

Een Skribent melder, at Lapperne indvæve deres Klæder med Guld og Sølv. En anden skriver, at de bruge Klæder af Sælhund-Skind, ja og af Biørne-Skind, trækkende dem heele paa sig, saa de see ud, ligesom de fra øverst til nederst vare indsyede i en Sæk. En anden beretter, at deres Qvinder bruge Særke virkede af Besters tørrede Tarme og Seener, hvilket alt er falskt.

Mand-Folkenes Klæde-Dragt.

(Vid. Tab. II. N. 1. og Tab. V.) Mands-Personernes Huer ere høye og toppede, hart ad af Skikkelse, som en Sukker-Top. De fleeste ere giorte af rød Kersey og bestaae af 4 høye Stykker, hvilke neden til gives deres meste Breede, men der oven for giøres alt smalere og smalere, indtil de øverst oppe vorder gandske spidse. Fra nederst til øverst i alle Sømmene, hvor bemeldte 4 Stykker ere sammensyede, sees en gandske smal Strimmel (helst af guult Kersey eller Klæde) at staae ud med Kanten, hvilken Strimmel altsaa fremviser en opad samme fra Huens Bremming indtil dens Top opgaaende smal guul Lidse. En liden Dusk af korte affarvede Klæde-Strimler haves øverst paa Huen. Neden til omgives den med en rund Otter-Skinds Bremming (11) (Vid. Tab. II. N. 2. og Tab. VII.).

Paa samme Huer er benævnte Bremming spidsagtig for og bag, hvilke derfor blive kaldede Niudne-Kapperak, Danice: Næse Huer (Vid. Tab. II. N. 3.). En fattig Lap haver jeg seet med Hue af bereedt Laxe-Skind, samme var næsten hviid, og saae ud, som den var vævet i Mønster af smaa Ruder, efterdi de Skindet aftagne Skiæl havde under Bereedningen efterladt sig paa samme saadan Skikkelse (12).

(Vid. Tab. II. N. 4. og Tab. VII.) Reyse-Hætten, som Lappernes Mands-Personer have paa sig, agende paa Jagt efter vilde eller om Vinteren vogtende de tamme Rens-Dyr, bliver kaldet Rivok; Samme haver en liden Aabning for Ansigtet, gaaer ned over brystet, Skuldrene og Ryggen, og ey fortil i Brystet sammenkneppes eller med Baand tilbindes, men er syet sammen. Foran i Panden, sidder paa bemeldte Reyse-Hætte en Klap, kaldet Zhialbmerast.

Have Lappernes Mands-Personer Hals-Klud, er samme kun gandske smal og kort, saa den gaaer ikkun een gang om Halsen, og Halsen derover, end og i den allerskarpeste Kulde, er næsten bar.

(Vid. Tab. II. N. 5. og Tab. V.) Deres Under-Kiortel bliver kaldet Tork, og bestaaer af uklippede bereedede Faare-Skind, hvis laadne Side vendes imod Kroppen. Benævnte Under-Kiortel gaaer op indtil Ørene og Nakken med en med affarvede Traade bestukket høy og stiiv Krave af Kersey eller Klæde. Kiortlen er, som en Skiorte, heel neden til, men opskaaren og aaben i Brystet, og, naar den skal være ret pyntelig, omgives bemeldte Aabning med Kersey eller Klæde, og yderst i Kanten deraf med Otter-Skind. Paa den venstre Side af samme Aabning sidder smale Lidser, og paa den høyre, helst paa Qvindernes Under-Kiortel, forgyldte Sølv-Knapper med hengende Løv udi. For Hænderne haves iligemaade en Bræmming af Kersey eller Klæde ansyet i Kanten med en Bremming af Otter-Skind. Neden om Kiortelen gaaer en breed bremming af benævnte Tøy, og, efterdi Skindene, hvoraf Kiortelen bestaaer, have indvendig Ulden paa, sees samme at hænge ned fra den rundt om.

Siælden seer man en Lap med Skiorte; Men i det Sted bruges den her beskrevne laadne Faare-Skinds Underkiortel næst Legemet.

(Vid. Tab. II. N. 6. og Tab. VI.) Mands-Personernes Overkiortle ere af Vadmel, Kersey, Klæde, voxne Rensdyrs-Huder, eller mørke-graae Rensdyr-Kalves Skind. Deres Vadmels Overkiortel, eller saa kaldet Gagges-Kafte, haver, ligesom forbemeldte Faare-Skinds Underkiortel, en høy stiv Krave, som naaer op til Ørene og Nakken, og er bestukket med affarvede Traade i adskillige Figurer. Ligesom Faare-Skinds Underkiortelen er heel neden til, som en Skiorte, men opskaaren og aaben i Brystet, havende rundt om samme Aabning og for Hænderne Bremming af Kersey eller Klæde, saa er og denne. Langs begge Skuldrene ligger en jævn-klippet eller i Tunger udskaaren Strimmel, iligemaade af affarvet Kersey eller Klæde. Neden til er Kiortelen rundt om bestukken med affarvet Traad, hvilkem Bestikning bliver kaldet Luskuldak. Under Halsen sidder en Hægte og en Malje at hæfte den til med. (Vid. Tab. II. N. 7. og Tab. V.) Deres Overkiortel af Kersey eller Klæde bliver kaldet Kersey-Kafte, og Lad'd'e-Kafte. Denne, ligesom Vadmels-Kiortelen, er og heel neden til, men aaben i Brystet, og om den Aabning bruges en smal Klæde-Bremming af anden Farve, end det Tøy, som Kiortelen er giort af. Saadan Bremming haves og for Hænderne. Ligesom Vadmels-Kiortelen, saa og denne, gives en indtil Ørene og Nakken opgaaende og med Traade i adskillige Figurer bestukken stiiv Krave. Langs Skuldrene ligger, ligesom paa Vadmels-Kiortelen, en Strimmel af Kersey eller Klæde paa Farven adskilt fra Tøyet, som Kiortelen bestaaer af. Neden om er ogsaa en Bremming ligeledes havende en anden Farve, end Kiortelen selv, saa at, om den er rød, er Bremmingen guul, grøn, hviid eller af anden Couleur. Under Halsen sammenhæftes Kiortelen ved en Hægte og en Malje. Under sine Kiortle og Buxer bruge [Lapperne] ikke Foder. I Steden for Lomme bære de i Barmen en liden Pung, kaldet Nivsak-Gierdo, derudi forvarende sit Fyr-Tøy, som de altiid føre med sig, samt andet deslige.

I Finmarken fornemmes om Vinteren en overmaade streng Kuld, iblant andet er dette derpaa et Beviis, at færske Søer og Elve fryse undertiiden saa stærk, at der ligger vel to og en halv Alen tyk Iis over Vandet. Herhos haver man at merke, at bar Iis haver Frosten desmere Kraft til at astringere; men, ligger den bedækket af Snee, bliver den ikke aldeles saa tyk, saasom havende af Sneen nogen Ly imod Kuldens Giennemtrængelse. Falder der i Landet stærk Kulde, vide og Beboerne, de saa kaldede Lapper, vel at bevare sig med laadne Klæder.

(Vid. Tab. III. N. 1. og Tab. VII.) Deres Overkiortel af voxne Rensdyrs Huder kaldes Pæsk: Den giøres af beredde Simle-Huder saaledes, at man lader Haarene vende ud, hvorover den udvendig er ganske laadden og heslig at see. Dette Slags Kiortle ere ikke, som de ovenanførte, opskaarne og aabne i Brystet, men, som en Fruentimmer-Særk, tillukte næsten lige op til Halsen. Under Halsen haves en laadden Skind-Klap, kaldet Pæsk-Lok, samt to slingede Baand med en Dusk af smale og korte affarvede Klæde-Strimler i Enden af samme, ved hvilke Baand Kiortelen sammenbindes. Denne efter de ovenmeldte Kiortles Danlighed gives vel en høy til Ørene og Nakken opgaaende Kave, men samme er, ligesom Kiortelen selv, af laadden Rensdyr-Skind. Den bruges mest paa Reysen, og, naar den paa en Søe-Reyse er bleven overstænket af salt Vand, velter man sig efter Hiemkomsten med den i Sneen, paa det den kan qvitere den salte Vædske, som den, uden at blive beskadiget, ey fordrager.

(Vid. Tab. VII.) Paa Reysen haver gierne en Fiæld-Lap for Varmes Skyld om Halsen Skindet af en Ræv-Unge, dets Rumpe lader han hænge ned over Skulderen. (Vid. Tab. VIII.) Naar de Svenske Kiøbmænd age paa Fiældene, bruge de iligemaade for Varmes Skyld et Maar-Skind om Halsen paa bemeldte Maneer. I begge Skindes Øyen-Huller haves et Øye af poleret Sølv til Ziirath. (Vid. Tab. III. N. 2. og Tab. VII.) Lappernes Overkiortel af mørke-graae Rensdyr.Kalv.Skind bliver kaldet Moedda, og er giort paa samme Maade, som forbemeldte Kiortel af voxne Rensdyrs Huuder, undtagen at denne haver gemeenligst Bremming for Hænderne, og er neden til i Eggen rundt omgiven med sort Hunde-Skind. (Vid. Tab. III. N. 3. og Tab. VIII.) De laadne Kiortle af mørke-graae Rensdyr-Kalv-Sking, som Lappe-Qvinderne syer til fornemme Folk, ere opskaarne i Brystet, og paa begge Sider af den Aabning, saa og for Hænderne, bebremmede med Klæde og Otter-Skind; Dennem gives ogsaa en høy Klædes-Krave, der ligeledes rundt om med benævnte Skind bliver bebremmet. Neden om Kiortelen gaaer en breed Klædes Bremming stafferet i Kanten med sort Hunde-Skind. Paa begge Sider neden til giøres en Split, og om forlanges, bliver ommeldte Klædes Krave, samt alle Klæde-Bremmingerne i Brystet, for Hænderne, neden om og i Splitterne broderede med Tin-Traade lagde i adskillige Figurer.

(Vid. Tab. III. N. 4. og Tab. VI.) Lappernes Mands-Personer have Handsker af barket Skind, hvilke blive kaldet Rappukak;

(Vid. Tab. III. N. 5. og Tab. VII.) Men meest bruge de Handsker af Rensdyrenes Fødders Huud; samme ere udvendig laadne og have brede, et Stykke op over Armen gaaende, Klapper; Inde i dem bruges lange Straa, de saa kaldede Sueinek (13), for Varmes skyld. (Vid. Tab. III. N. 6.) Lapperne syer og Handsker til fornemme Folk, hvilke efter Forlangende saaledes blive giorte, at den Haanden og Haandledet bedækkede Deel bestaaer af Rensdyrs eller sorte Ræves Fødders Huud, hvis laadne Side vendes ud, men Klappen, som gaaer op over Armene, af Klæde broderet med Tin-Traade i adskillige Fihurer og rundt om bebremmet med Otter-Skind. Somme Lapper, saavel Mands- som Qvinders-Personer, bære en liden Messing-Kiæde om Haandledet, værende i den Tanke, at Pine i Lemmerne derved fordrives.

Lappernes Mands-Personer bruge ikke Hoser; Men Buxerne gaae lige fra Hofterne ned over Ankelen, dog saa, at de falde temmelig nær til Benene. Somme ere giorte af Vadmel, nogle af Kersey eller Klæde, en Deel af bare barket Skind, og andre af barket Skind, samt Huuden af Rensdyrenes Fødder (Vid. Tab. III. N. 7. og Tab. V.) De, der ere giorte af Vadmel, kaldes Gagges-Busak, og bestaae af samme fra øverst til nederst, (Vid. Tab. III. N. 8. og Tab. VI.) ligeledes de af Klæde eller Kersey; Disse beklædes udvendig for Knæerne med en Skind-Lap, for ikke at blive for snart udslidte. (Vid. Tab. III. N. 9. og Tab. VI.) De af bare barket Skind kaldes Siftekak, iligemaade bestaaende af samme heel igjennem, disse bruges meest paa Søe-Reyser. (Vid. Tab. III. N. 10. og Tab. VII.) De der ere giorte af barket Skind og Huuden af Rensdyrenes Fødder tillige, kaldes Kamas Busak; Deres øverste Deel bestaaer af bare barket Skind, men den nederste indtil Ankelen af Rensdyrs Fødders Huud, hvis laadne Side er vendt ud. Dette Slags Buxer bruges gemeenligst paa Land-Reyser, og det ikke gierne nærmest Kroppen, men uden over Underbuxer af Klæde eller Vadmel.

Lapperne bruge ikkun en enkel Solle under deres Skoe. (Vid. Tab. IV. N. 1. og Tab. VII.) Somme af Mands-Personernes Skoe ere saa skikkede, at Sollen bestaaer af et Rensdyrs-Pande-Huud og Overlæderet samt Hæl-Stykkerne af Huuden af Rensdyrs-Fødder. Dette Slags Skoe, eller saa kaldede Gallokak, ere udvendig laadne baade under og over, og bruges mest af Fiæld-Lapperne. Efterdi bemeldte Skoe ere laadne og derfor glatte at gaae paa, svier man de Skoe, som smaa Børn skal bruge, neden under yderst i Enden af Haarene, paa det at Børnene ey paa glat Iis saa lettelig skal falde. (Vid. Tab. IV. N. 2. og Tab. V.) En Deel Skoe ere saa giorte, at Sollen bestaaer af Sælhunde-Skind, hvis laadne Side er vendt ud, men Overlæderet og Hæl-Stykkerne af barket Skind eller tyndt Læder; (Vid. Tab. IV. N. 3. og Tab. VI.) Nogle saa dannede, at Sollen er af tykt barket Læder, men Overlæderet og Hæl-Stykkerne af barket Skind eller tyndt Læder, hvilke Skoe kaldes Zhiazekak. (Vid. Tab. IV. N. 4. og Tab. V.) Andre derimod gives Soller af ubarket Koe-Skind, hvis laadne Side er vendt ud, men Overlæder og Hæl-Stykker af barket Skind eller tyndt Læder; Sidstbemeldte trende Slags Skoe bruges meest af Søe-Lapper. (Vid. Tab. V. Tab. VI. Tab. VII.) Lapperne, tilbinder ikke sine Skoe med Spænder eller Remmer, men efterat man haver sat Foden ind, snører man Skoen fast til Foden, ved at snoe et, en god Finger bredt, vævet Baand omkring den smale Læg og Skoens Aabning tillige. De have for Varmes Skyld inde i sine Skoe lange Straa; thi deres Fødder ere blotte i Skoene, efterdi de, som før er meldt, ikke bruge Hoser, og Buxerne gaae ey længere, end over Anklerne. Bemeldte Straa voxe i færske Søer, og man betiener sig af dem saaledes, at man med Haanden stikker dem ind i Skoene, lavende dem saa, at de omgive det gandske Fod-Blad over alt, baade under og over, saavelsom og Hælen indtil Ankelen. Om Aften, naar Skoene ere afdragne, trækker man Straaene ud, og tørrer dem ved Ilden, at de skal skyde Sveden og Fugtigheden fra sig. Om Morgenen, førend Skoene paatages, stikker man samme Straa ind igien, og naar de ved lang Brug ere forslidte, forkaste de, og friske ubrugte Straa tages i deres Sted.

(Vid. Tab. IV. N. 5. og Tab. VIII.) Lappe-Qvinderne syer og Støvler til fornemme Folk, hvilke, om forlanges, blive saaledes giorte, at Saalen, Hæl-Stykket, Bagstykket, der gaar fra Hælen op imod Haserne, og Forstykket, der gaaer fra Snuden op imod Knæerne, ere af Huden af Rensdyrs Fødder, hvis laadne Side er vendt ud; Men langs ned ad Siderne og omkring Haserne og Knæerne bestaae de af Klæde broderet med Tin-Traade lagde i adskillige Figurer. Oven for Knæerne trækkes de sammen og tilbindes med et smalt Trække-Baand, i hvis Ender sidder en Dusk af korte smale klæde-Strimler. Dette Slags Støvle, eller saa kaldede Sæpokak, have en med en Spids udgaaende Snude.

(Vid. Tab. IV. N. 6. og Tab. VI. VII.) De Belter, som Mand-Kiønnet iblandt Lapperne bruger, ere af Læder, samt her og der beslagne med Tin; foran under Beltet haves en liden med Tin stafferet Pung; i den bære de Tobak, hvoraf nu og da skiæres en Bid og stikkes i Munden; Bag til under Beltet hænge med Tin stafferede Læder-Remmer, Tin-Knapper, et Par Nøgler og deslige; Man haver og ved Beltet en Skede med Kniv udi og Ringe hængende i Baand. (Vid. Tab. IV. N. 7. og Tab. VIII.) Lappe-Qvinderne sye ogsaa til fornemme Folk Belter af Klæde underforede med Skind og udvendig broderede med Tin-Traade i adskillige Figurer.

Qvindernes Klæde-Dragt.

De fleste iblant Lappernes Qvinde-Kiøn brugelige Huer ere af Uldet Tøy, somme og af Linnet. (Vid. Tab. IX. N. 2. og Tab. XII. XIII.) De uldene Huer ere af Klæde eller Kersey, og bestaaer af to Stykker, af hvilke det øverste bedækker Issen samt Baghovedet, og gaaer ned til Nakken, men det underste omgiver Hovedet rundt om. I Sømmen, hvor begge Stykkerne ere sammensyede, haves en liden guult Kerseys eller Klædes Strimmel, der ved Øyekast fremviser en guul Lidse. Neden om er Huen bebremmet med en Strimmel af Tøy paa Farven uligt Huen selv, eller med et glimrende Baand af uægte Guld eller Sølv, eller et andet prunkende Baand; Et ligesaadant Baand bindes om Huen. En fattig Lappe-Qvinde saae jeg at have Baand om sin Hue af bereedt laxe-Skind, hvilket, ligesom ovenmeldte fattige Mands Hue, var hvidt og rudet. (Vid. Tab. IX. N. 9. og Tab. XII. Tab. XIII.) De Huer af Linnet befindes ligeskikkede med de uldne, undtagen at de i Steden for de, som meldt, blive bebremmede med Klæde-Strimler eller Baand, gives disse neden om Kanten Kniplinger.

Førend en Qvinde tager Huen paa, setter hun en temmelig stor rund Valk øverst paa Hovedet, derefter ifører hun sig Huen, og ombinder Hue-Baandet lidt nedenfor bemeldte Valk, hvorved Huen neden for samme giver sig ind med en Bugt, men staaer frem i Veyret med sin øverste Deel, hvorunder Valken sidder, saa den noget ligner Amager-Qvindernes og de Opdalske Norske Fruentimmerers Huer. (Vid. Tab. IX. N. 3. 4. og Tab. XIII.) Anlangende de Hætter, som Lappe-Qvinderne bruge paa Reysen, og naar de vogte Rensdyrene, falder at agte, at først trække de en Krave ned over Skuldrene, hvilken med sin øverste Kant naaer Hagen for til samt Nakken bag til, og med sin nederste Egg rækker et Stykke ned over Brystet, Armene og Ryggen; samme Krave haver ikke Knapper eller Baand for til at hæftes sammen ved, men er sammensyet og saaledes gandske heel baade for og bag. De fleste saadanne Kraver ere giorte af rødt, blaat eller grønt Kersey, og neden om bebremmede med Tøy af en anden Farve, end Kraven selv. Naar en Qvinde haver iført sig bemeldte Krave, paasetter hun sig en høy og viid Hue, der gaaer op fra Hovedet, som en Krone, saasom oven i utillukt og gandske aaben. Langs ned ad den her beskrevne Hues venste Side haves en Strimmel af Tøy paa Farven uliigt Huen selv, og skal den være ret pyntelig, bruges i Steden for en saadan Strimmel et uægte Guld- eller Sælv-Baand, hvori sidder en forgyldt Sølv-Knap med hængende Løv. Qvinderne bruge Under- og Overkiortle, ligesom Mændene. (Vid. Tab. IX. N. 5. og Tab. VIII. og Tab. XII.) Deres Underkiortel af uklippede bereedde Faare-Skind er skikket, som Mændenes, hvorom for er meldet, undtagen at den er rynket bag til, saa og smalere i Livet og længere, i det at den naaer næsten ned mod Ankelen, men Mændenes ikkun til Knæerne. Ligesom den laadne Faare-Skinds Underkiortel tiener Mands-Personerne til Skiorte, saa tiener den og Qvinderne til Særk: Thi de bruge ikke Linnet næst Legemet, men i dets Sted bemelte Kiortel, hvis laadne Side vender imod Kroppen. Qvindernes (Vid. Tab. IX. N. 6. og Tab. XII.) Vadmels, (Vid. Tab. IX. N. 7. og Tab. XII.) Kerseys og klædes Overkiortle ere og næsten i alt dannede, som Mændenes, undtagen at Mands-Kiønnets række ikkun til Knæerne, men Qvinde-Kiønnets næsten til Ankelen, og Mændenes er, som ovenmeldte udviiser, givet en høy Krave, men ey Qvindernes. (Vid. Tab. IX. N. 5. og Tab. VIII. og Tab. XII.) Forbemeldte Faare-Skinds Underkiortel, som Qvinderrne bruge, er begavet med en høy til Ørene og Nakken opgaaende stiiv Krave; derfor, naar de have den paa under nogen af benævnte Kraveløse Overkiortle, lader dens Krave sig tilsyne oven for samme. (Vid. Tab. X. N. 1. og Tab. XII.) Lappe-Qvinderne bruge og et Slags Overkiortle, kaldede Barve; Samme bestaaer af Kersey eller Klæde, og gaaer ikke, som deres andre Overkiortle, med en heel Længde ned igiennem liige fra Halsen til det nederste, men ere afskaarne og sammensyede i Livet og rynkede bag til. (Vid. Tab. X. N. 2. og Tab. XIII.) Deres Overkiortle af Rensdyr-Huder og Rensdyr-Kalv-Skind ere fast i alt liigedannede, som Mændenes, undtagen at de ere næsten fodside og altsaa længere.

(Vid. Tab. X. N. 3. Tab. VIII. og Tab. XIII.) Qvinderne bruge og samme Slags handsker, som Mændene. De, der gierne gide klædt sig pynteligt, forsyne sig med hvide laadne Handsker, giorte af hvide Rensdyrs Fødders Huud, og udvendig beprydede med Dopper af affarvet Tøy. (Vid. Tab. X. N. 4.) Som Mands-Personerne bruge Buxer af Klæde, Kersey, rensdyrenes Fødders Huud, hvis laadne Side vendes ud, og af barket Skind, saa bruge og Qvindes-Personerne, dog sielden det sidste Slags, og deres Buxer næsten aldeles ligne Mændenes. (Vid. Tab. X. N. 5. T. VIII. T. XII. og T. XIII.) Qvind-Folket bruger ogsaa samme Slags Skoe, som Mandfolket, undtagen at i Steden for ikkun Overlæderet samt Hæl-Stykkerne paa Mændenes Rensdyr-Huuds Skoe er af Dyrets Fødders Huud, men Sollen af dets Pande-Huud, giøres samtlige, baade Sollen og Overlæderet og Hæl-Stykkerne paa bemeldte Skoe, naar en Qvindes-Person skal have dem, af Huuden af Dyrets Fødder. De af Lappernes Qvinder, der elske prunkende Klæder, bruge hvide laadne Skoe, giorte af Huden af hvide Rensdyrs Fødder. (Vid. Tab. X. N. 6. 7. Tab. VIII. Tab. XII. og Tab. XIII.) Qvindernes Belter ere af Læder, Klæde eller deslige, og rundt om tet besatte med ophævede støbte Tin-Plader; under Beltet sidder en stor Messing-Sylle, hvori hænge Messing-Ringe til Ziirat. De riige forsyne sig med Sølv-Belter. (Vid. Tab. XI. 1. 2. 3. Tab. VIII. og Tab. XII.) Qvindernes Hals-Tørklæde er af trykt Russe-Lærret, blommet Cattun, tærnet eller hvidt Lærret, eller paa andet deslige, hvilket Tørklæde de uden paa Overkiortelen lade gaae ned over Brystet og Skuldrene. (Vid. Tab. XI. 4. 5. 6. Tab. VIII. Tab. XII. og Tab. XIII.) De bruge og gandske smale Forklæder, hvilke, ligesom Tørklæderne, bestaae af trykt Muscovitisk Lærret, blommet Cattun, tærnet eller hvidt Lærret, eller andet saadant. De hvide Forklæder ansyes neden til i Kanten med Kniplinger.

Russiske Lappers Fruentimmer have Ringe af Sølv i Ørene og en Sølv-kiæde om halsen, som nogle gange omgiver den og fæstes oppe i Øre-Ringene. Efterdi Mændenes og Qvindenes Overkiortle ere næsten ligeskikkede, hender det sig, som jeg selv haver seet, at en Lap undertiden gaaer klædt i sin hustrues Klæder.

Alle Klæderne, saavel Mands- som Qvindes-Personers, være sig Skind-Kiortle, Skind-Handsker, Skoe etc. syes af Lappernes Fruentimmer. Mændene derimod forrette Qvinde-Arbeyde ved at lave Maden til.


11) De Russiske Lapper bruge meget hertil Rotte-Skind og give saa meget som 2 skl. for Skykket deraf.

12) En og anden blant dem giør og Huer af Loom-Skind og det paa en dobbelt Maade. Det første Slags giøres af det hele Skind med Neb og Stiert; hvilket man formedelst en anden Skind-Pol, man syer deri, saaledes tillaver, at man kan sette den hele Fugle-Ham paa Hovedet, med Nebbet fortil vendt. Man bruger for det meste til disse Huer Skindet af Hymberen, colymbus arcticus Linnæi & Wormii, (vid. act. Nidros. I. Tab. II, fig. 1.) eller og af Hav-Hymberen colymbus maximus act. Nidros. III. s. Colymbus max. Færoënsis Clusii & Wormii, saasom disses Skind, hvad Hannerne angaaer, ere de smukkeste. Deslige Huer kan undertiden temmelig bryde Hovedet paa en Elsker af Natur-Historien; Thi det skeer en og anden Gang, at Finnen skiær f. Ex. Hovedet og Halsen af forbemeldte Hymber-Skind og syer siden igien med stor behændighed til samme Skind Hoved og Hals af den egentlige Loom, Colymbus Lumme, collo antice rufo s. Ferrugineo, act. Nidros. I. 245. Tab. 2. Fig. 2. Brün. Ornith. bor. 132. Hvilken omstændighed snart kunde give en flygtig Beskuer Anledning til at giøre en splinder nye Art af Loom-Slaget bekient. Det andet Slags Loom-Huer giøres af 5 Hymber-Halse med vedhængende Bryst-Skind, paa en meget behændig og net Maade, som er beskreven i Act. Nidros. I. 241. 242. Dog bruge ikke Finnerne selv saa meget dette sidste Slags Huer, som de forære eller sælge dem til andre.

13) Paa Norsk: Sene, Senne eller Senne-Græs, saavelsom og Lap-Senne, Carex vesicaria Linn. fl. sv. 856. Paa Svensk-Lappisk: Kappmocksuini, paa Svensk: Lapsko-Græs (saasom Lapperne bruge det og i deres Skoe) Lap-Starr, Blaase-Starr, paa Ital. Sala (quasi salietaria) Michel. Paa Dansk beskrives det af Kylling ved Smalt Cyper-Græs og paa Engelsk af Ray ved Great Cyperus-Grass with round upright Spikes (Synops. III. 419. n. 9.) Hvorledes de udenlands bruge dette Slags Senne-Græs, kan læses hos Michelins i hans nov. gen. plant. p. 57. N. 12. obs. samt hos Hr. v. Linné l. c. udaf bemeldte Michelio.