En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Tilberedning.

Strax Baaden kommer iland med Fisken, giver man sig til at tilberede den til Tørring eller Salting. Man skjærer af Hovedet, kløver Fisken. efter Ryggen og Maven, tager ud Indvoldene og vasker den. Rygbenet tage Russerne derimod aldrig ud, enten den saa saltes eller tørres. Arbeidet med Fiskens Tilberedning fordeles efter gammel Vedtægt saaledes mellem Mandskabet, at Tjägletzen skjærer af Hovedet, Kormtschiken kløver Fisken og tager ud Indvoldene, Naschivodschiken samler Leveren i store Kar og Weseltschaken spalter Hovederne, for at de bedre skulle tørres, samt bærer Fisken til Saltehuset eller Fiskehjellen. Heri ere dog de Andre ham behjælpelige, efter at deres særlige Arbeide er sluttet. Den Fisk, der skal saltes, lægges i Rader langs Væggene i Saltehuset, altid med Skindsiden nedad og saaledes, at vexelvis det ene Lag lægges paalangs, det andet paatværs. Paa hvert Lag strøes Salt. Paa denne Maade tilberedes en meget stor Del af den paa den murmanske Kyst fangede Fisk. Efterat Rederne ud paa Sommeren ere ankomne med sine Fartøier, saltes direkte i disse, i særligt dertil indrettede Rum. Til 1000 Pud Fisk bruges 17-20 Pud Salt.

Tidligst om Vaaren, fra Fiskets Begyndelse til Nikolaidagen (9/21 Mai), hænges Fisken til Tørring. Den flækkes da paa samme Maade som den, der saltes, kun med den Forskjel, at Axelbenet ikke overskjæres; thi ved dette hænges den op paa Fiskehjellerne, saaledes at følgelig Sporen hænger ned, medens derimod Nordmændene, som bekjendt, hænge sin Fisk i omvendt Stilling. Rotskjær, som Russerne kalde Roschkerka, og hvoraf, som bekjendt, Rygbenet udtages, tilberedes ikke. Heller ikke Rundfisk, som Russerne have omdøbt til Runtovka. End mindre have Russerne forsøgt paa at tilberede Klipfisk, som fra vore Havne gaar til Middelhavet, Brasilien og fl. Steder.

Fra Nikolaidagen af hænger man kun den mindre Fisk. Den større begynder man da at salte, og fra Midten af Juni ophører man aldeles med at hænge Fisken. Saasnart Fisken er tørret tilstrækkeligt paa Hjellerne, lægges den Lagvis i store Hauge saaledes, at ogsaa her det ene Lag ligger paatværs over det andet. Disse Fiskehauge (kostri) dækkes oventil med Fjæle, og paa disse lægges igjen en Vægt af Stene, der presser Fisken sammen, saaledes at den faar en bedre Form for Indpakning i Skibene, Den tørrede Fisk afsendes over Archangel landværts til Guvernementerne Olonetz, Wologda og St. Petersburg. Den saltede, der har mindre Værdi, afsættes i det archangelske Guvernement. Fiskeindvoldene og største Delen af Hovederne kastes som ubrugbare Gjenstande i Stranden og raadner der. Følgen er, at der i alle russiske Fiskevær hersker en ulidelig Stank. En mindre Del af Hovederne tørres paa Klipperne og sælges i Archangel for 10-50 Kop. pr, Pud. Derfra føres de hovedsagelig til det nikolajevske Marked, hvor de kjøbes af fattige Folk fra Pinega, et Distrikt, som kun har faa fiskerige Indsøer. Pinegaboerne har paa Grund heraf paadraget sig Øgenavnet "Torskehovedædere". Fiskeguano tilberedes ikke nogetsteds i Rusland. Først nylig er der anlagt en Fabrik for Tilberedning af Medicintran ved Gavrilov, af en Schatkof fra Schenkursk. For at opmuntre til Anlæg af dette Slags Fabrikker har Regjeringen udsat Præmier af 300, 200, 100 R. S. for den eller de, der præparere mindst 10 Pud ligesaa god Tran som den norske. Tidligere maatte al Tran fra den murmanske Kyst føres til Archangel, hvor den sælges billigere end i Finmarkens Kjøbstæder, men nu er det efter Forslag af Danilewski tilladt Pomorerne at sælge Tranen direkte til Norge, uden først at føre den til Archangel.

Foruden disse Hovedprodukter, nemlig saltet og tørret Fisk samt Tran, beredes endnu særskilt Torsketunger, som saltes i Tønder, og den saakaldte Wjäsiga - eller Torskemaver. Efterat disse sidste ere udtagne af Fisken, klæbes de op paa Fjæle, der sættes omkring ved Husvæggene eller andre Steder. Baade Tungerne og Wjäsigaen berede Fiskerne udelukkende til eget Brug.