Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Forside
Finmarken
(om samer)
Finmarken
(om Vadsø)
Finmarken
(om Sør-Varanger)
Fra Vadsø til Sydvaranger
Sydvaranger. Beskaffenhed. Nybyggere. Fiske. Jagt.
Grænseopgjøret i 1826.
Boris-Gleb. Trifan. Skoltelapper. Bryllupsskikke.
Pasvig.
Russisk Lapland
(Jakobselven-Kola)
Russisk Lapland
(om landet)
Russisk Lapland
(om fiskeriene)
Russisk Lapland
(om befolkningen)
Russisk Lapland
(Kola-Kandalaks)
Russisk Karelen

En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Fra Vadsø til Sydvaranger.

Lørdag Morgen den 23de Juni Kl. 6 forlod vi Vadsø med Dampskibet Nordkap. Vi vare nu 4 i Følge, som skulde holde sammen saa godt som muligt baade i Tykt og Tyndt. Foruden Lappen Lars Hætta, som var fulgt med Prof. Daa fra Kristiania, havde vi nemlig i Vadsø engageret, som Tolk i Russisk, en Handelsfuldmægtig Dahl, der ogsaa nogenlunde kunde tale Finsk. Begge vore Følgesvende viste sig paa hele Reisen trofaste og dygtige, saa vi havde al Grund til at være fornøiet med vort Valg. Vi skulde nu over den omtrent 2 Mile brede Fjord til Pasvig i Sydvaranger, den sidste ordentlige Havn paa norsk Kyst. Derfra haabede vi at skulle faa følge et Stykke indover langs Russekysten med Vadsø Toldkutter, som skulde gjøre en Krydstur paa de Kanter.

Damp­skibet gik ikke tværs over Fjorden, men skulde først gjøre en Sving indover til Næsseby. Vi foretrak imidlertid hellere at følge med Dampskibet end at tage Baadskyds tværs over Fjorden, i det Haab, at komme ligesaa hurtigt frem, paa samme Tid som det vilde være baade billigere og bekvemmere. Men den Gang forregnede vi os. Paa Turen indover til Mortensnæs kom Havskodden saa tæt som en Væg drivende indover Fjorden fra Ishavet af og indhyllede os snart i sit hvide Slør saaledes, at vi ikke kunde se fra Stavn til Stavn. Det skal ofte være Tilfældet, at Havtaagen i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli kommer ind fra Ishavet mod Vadsø og Fiskerøen, men sjeldnere, at den gaar ind i Varanger­fjorden. Den begynder, naar Isen løsner i Hvidesøen, og hidrører rimeligvis fra de i Golfstrømmen smeltede Ismasser. Indhyllede i Taagen, bleve vi nødte til at gaa med ganske sagte Fart, men stødte ikke desmindre Kl. 11 Formiddag paa et Skjær eller en Grund udenfor Mortensnæs og sad fast, dog uden mindste Fare for Skibet. Kl. 11 om Aftenen, da vi atter havde Høivande, forsøgte vi at slippe løs, og blandt forskjellige Midler, som anvendtes, blev ogsaa en Springmarsch fra den ene Ræling til den anden anstillet af hele Mandskabet ombord, Nordmænd, Finner, Russer og Lapper, for at faa Skibet i en vuggende Bevægelse, men forgjæves. Først næste Dag Kl. 11, efter 24 Timers Forløb, efter Lossing av Anker, Kjættinge, Kul m. m. og fornyet Springmarsch gik Skibet los, og vi fortsatte Turen, 24 Timer agterud i Ruten.

Om Aftenen den 23de, da vi vare ombord paa Skibet, saa vi paa Sydvarangersiden store St. Hans Blus. Lensmand Klerk med Familie og Andre havde glædet sig til, at vi skulde være ankomne efter Bestemmelse, og vare mødte frem paa Stoppestedet, ½ Mil udenfor sit Hjem, i Forventning om en hyggelig St. Hans Nat sammen med os og Skibets øvrige Besætning. Men Kl. 3 om Natten havde de maattet reise tilbage igjen; og det var derfor intet Under, at de Kl. 5 om Eftermiddagen, da vi endelig ankom, vare en Smule slukørede.