Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Forside
Finmarken
(om samer)
Finmarken
(om Vadsø)
Finmarken
(om Sør-Varanger)
Russisk Lapland
(Jakobselven-Kola)
Russisk Lapland
(om landet)
Russisk Lapland
(om fiskeriene)
Fiskerier paa den murmanske Kyst.
Fiskesorter.
Fiskeredskaber og Fiskemaade.
Tilberedning.
Stanovishtscher eller Fiskevær.
Fiskende Befolkning.
Forholdet mellem pomorske Redere og Fiskere.
Russiske Fiskere paa norsk Kyst og norske Fiskere paa russisk Kyst. Fiskeopsyn.
Ruslands Handelsforbindelse med det nordlige Norge.
Russisk Lapland
(om befolkningen)
Russisk Lapland
(Kola-Kandalaks)
Russisk Karelen

En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Ruslands Handelsforbindelse med det nordlige Norge.

Fra Hvidehavets Havne ankommer, som bekjendt, hver Sommer til Finmarken og Nordland et større Antal russiske Fartøier, lastede med Mel, Gryn og deslige, der afsættes dels i Byerne, dels i Landdistrikterne. Denne Handel tog sin Begyndelse i Midten af forrige Aarhundrede, uagtet Bergen dengang havde Monopol paa Finmarkshandelen, og har senere tiltaget Aar for Aar. Den er høist fordelagtig for begge Parter, idet Russerne faa Afsætning for sit Mel, Gryn m. m. og Finmarkingerne for sin Fisk. Den har derfor ogsaa været begunstiget fra begge Regjeringers Side.

Fra den russiske Regjerings Side er der saaledes gjennem forskjellige Forordninger i 1852, 1861 og 1862 indrømmet enhver Borger og Bonde ved Hvidehavets Kyster, eller i den kemske, onegske og archangelske Ujesd, Ret til toldfrit at udføre til Norge Mel, Gryn og Skovmateriale, (med anden Vare kunne de alene handle i en Kjøbmands Navn af 1ste eller 2det Gilde), samt atter at indføre derfra mod moderat Afgift myge Varer samt saltet og tørret Fisk.

Fra den norske Regjerings Side er den saakaldte Russehandel, som bekjendt, ved Lov om Handelen i Finmarken paa flere Maader begunstiget, navnlig derved, at det i den saakaldte Makketid "er tilladt de fra Hvidehavet ankommende russiske Fartøier at anløbe Fiskeværene og af den paa Fiskeri liggende Almue at tilhandle sig raa eller saltet Torsk enten mod Penge eller mod Bytte med Hugmel, Havregryn, Tjære, Rebslagerarbeide og Træmateriale." Alle russiske Fartøier ere forpligtede til at anløbe Vadsø, Vardø eller Hammerfest for at underkaste sig Toldvisitation. Derefter sprede de sig omkring i alle Fjorde og Vige for at handle med den fiskende Befolkning. Enhver forsøger naturligvis at vælge et Sted, hvor han saa lidet som muligt er udsat for Konkurrence med andre Skippere.

Paa Grund af Fordelen ved denne Handel har i de senere Aar flere og flere Pomorer ophørt med Fiskeriet paa den murmanske Kyst og slaaet sig udelukkende paa Handel med Norge. For Tiden er det ikke alene Pomorerne, der deltage i denne Handel, men Mudjuschanerne eller Indvaanerne af Byen Mudjuschaja, nogle Mil nordenfor Archangel, seile nu ogsaa paa Norge med c. 100 Fartøier. Alle disse Pomorer, som drive Handel paa Norge, ankomme om Vaaren til Archangel for at forsyne sig med Handelsvarer, fornemmelig Mel og Gryn. Nøiagtigt at bestemme Antallet af Fartøier og Værdien af de Varer, der føres til Norge af Borgere og Bønder i det archangelske Guvernement, er meget vanskeligt, men tilnærmelsesvis kan antages, at 400-500 Fartøi, hvert af c. 30 Læsters Drægtighed, og over 2000 Matroser deltage i denne Handel. Matroserne faa 30-60 R. S. i Løn for Sommeren og Styrmanden indtil 100 R. S.

Efter russiske Opgaver skulde Middeltallet for aarlig Udførsel af Varer fra Hvidehavet til Norge, beregnet efter Sexaaret 1860-1865, gaa op til en Værdi af 493,677 R. S. 43 Kop. Indførselen fra Norge skulde derimod ifølge russiske Opgaver og efter Middeltal for 7 Aar kun naa en Værdi af 270,585 R. S: 98 Kop. Efter norske Opgaver skulde Værdien af de ind- og udførte Varer til Tromsø og Finmarkens Amter fra Archangel og omvendt være følgende:

Fra Archangel til Norge
1865 for 242,927 Spd.
1866   313,645  
1867   426,814  
1868   489,374  
1869   310,000  
1870   378,000  
Fra Norge til Archangel
1865 for 184,278 Spd.
1866   182,280  
1867   249,403  
1868   228,273  
1869   173,000  
1870   234,000  

Skjønt neppe nogen af disse Opgaver kan ansees for aldeles paalidelig, idet Pomorerne dels forstaa at skuffe Toldvæsenet med Hensyn til mange Varer, hvoraf Told skulde betales, dels unøiagtigt opgive Værdien af toldfri Varer, saa synes dog af begge at fremgaa, at der indføres mere til Norge, end der herfra udføres.