En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Forholdet mellem pomorske Redere og Fiskere.

Dette Tog af "Murmanski" dannes næsten udelukkende af Leiefolk. For at kunne drive Fisket paa den murmanske Kyst maa man nemlig der have til sin Raadighed ikke blot 2-3 Snjäker eller Fiskerbaade med Tilbehør af Takkelage, Jarusser eller Liner, samt Madforraad for Befolkningen og Salt til Bevaring af Fisken, men man maa ogsaa eie eller have leiet en Stue for Fiskerne og et Saltehus samt Paltucher eller Fiskehjeller for Fisken. Endelig maa man ogsaa eie eller hyre et Fartøi for at føre Fisken til Archangel. Som Følge heraf kan ikke enhver Pomor eller Kystboer i det kemske og onegske Distrikt drive Fisket for egen Regning. De, som kunne gjøre disse foreløbige, uundværlige Udgifter, enten det nu er med egne Midler eller paa Kredit, kaldes "Redere." Til disse slutter sig et eller flere Lag af Pokrutschiker eller Fiskere, som antages mod en vis Andel i Fiskeudbyttet. En saadan Fordeling af Gevinsten mellem Rederen og hans Folk har været brugt fra gamle Tider og foretrækkes af begge Parter for en vis forud bestemt Betaling, uden Hensyn til Udbyttet. Systemet indeholder for den simple Fisker noget af Lotteriets tillokkende Kraft og giver ham Haab om, at han efter en Række heldige Aar selv skal kunne blive Reder, et Haab, som nu og da ogsaa gaar i Opfyldelse; thi enkelte af de Pomorer, som nu ere Redere, have før været simple Fiskere paa "Lod." Men Massen af Fiskerne er i Almindelighed for træg til at anstrænge sig synderlig for at komme ud af Afhængighedsforholdet til Rederne, og kun sjelden indtræffer saa udmærkede Fiskeaar, at Fiskerne efter Likvidation med Rederne beholde noget Overskud og derved sin fuldstændige Frihed. Det almindeligste er, at Gjæld følger paa Gjæld, og at Fiskerne forblive i sit Afhængighedsforhold.

Allerede om Høsten, ved Vinterens Indtrædelse, begynde Pokrutschikerne at underhandle med Rederne, og sædvanligvis med de samme, for hvem de have fisket det foregaaende Aar. Vilkaarene ere hos Alle de samme, og der er saaledes ingen særlig Grund for Nogen til at skifte. Efterat Kontrakt er afsluttet, erholde Fiskerne en temmelig stor Sum i Haandpenge eller Forskud til Anskaffelse af diverse Sager og til Underhold for sin gjenblivende Familie. Hver Reder holder' sig til sin Stanovishtsche, hvor hans Baade, Fiskeredskaber m, m. findes, og sender sine Folk did. Før Pokrutschikernes Afreise giver Rederen dem altid et Kalas og skjænker dem Tøi til Avatschuger eller Vanter, hvormed Jarussen drages. Kormtschiken og Tjägletzen faar Tøi til 2 Par, Rorskarlen til l Par.

Efter en Vedtægt, som fra gammel Tid har existeret iblandt den fiskende Befolkning, deles den Sum, som man i Archangel erholder for Salget af hele Fiskeudbyttet, saaledes, at ⅔ deraf tilfalder Rederen og ⅓ Fiskerne eller Baadsmandskabet. Denne ⅓ deles lige mellem disse, saaledes at hver og en faar 1/12, der altsaa udgjør en "Pai" eller "Mandslod." Paiens Størrelse tjener ligesom Mandslodden i Norge til Maalestok for Fiskeudbyttet i sin Helhed. Hedder det f. Ex., at Paien udgjør 200 R. B., saa betyder det, at det Udbytte, som Mandskabet paa en Baad har erhvervet, udgjør 2,400 R. B. I Stanovishtscher af samme Gruppe forekommer det sjelden, at de forskjellige Rederes Paier variere mere end c. 30 R. B. Foruden den Pai, som tilkommer Styrmanden, giver Rederen ham endnu Halvdelen af en af sine egne 8 Pai og desuden, for at have været Underhandler mellem Reder og Mandskab, et Honorar, der kan variere fra 10-20 R. B., alt efter det Ry, Styrmanden har erhvervet sig, baade med Hensyn til Duelighed som Sømand og med Hensyn til Omsorgsfuldhed forøvrigt. Styrmanden er nemlig ikke blot Mandskabets Chef samt Leder af Fiskebedriften, men det paaligger ham ogsaa, at have Tilsyn med Rederens Eiendomme og i det Hele taget at vaage over dennes Interesse. Om derfor Rederen selv ikke deltager i Fisket, saa beror den heldige Drift af samme for en stor Del paa Valget af Styrmanden. Rederen faar altsaa for sin Del c. 7 ¼ Pai og Baadsmandskabet tilsammen c. 4 ¾ Pai. Ved første Øiekast kan denne Fordeling synes ubillig i Forhold til disse og altfor fordelagtig for Rederen. Men man maa ikke glemme, at alle de Paier, som Fiskerne faa ere Nettoindtægt; thi de have ingen Udgifter ved Udrustningen og leve hele Tiden paa Rederens Bekostning, medens derimod de 7¼ Pai, der falle paa Rederen, ere Bruttoindtægt. Fraregnes Rederns Udgifter, der alle gjøres paa Forhaand, i Regelen et helt Aar forud, saa kan man neppe antage, at hans Andel bliver mere end 2 Paiers Nettoudbytte. Bedst stillet er Høvedsmanden, og de Redere, som ikke selv eie Fartøi, hvormed de tillige kunne drive Handel paa Norge, foretrække derfor selv at reise med, som Høvedsmænd, hvorved de til sine Paier som Redere endnu lægge Styrmands-Paien.

Ogsaa Børn i en Alder af 10-15 Aar følge med paa Fisket. Disse ere næsten altid af de fader- og moderløse Børns Tal, som Fiskerne tage med sig fra sine Byer. De underkastes paa Reisen og under Opholdet i Fiskeværene saa megen Møie, og saa mange Forsagelser, som det vel er muligt at udholde i en saa ung Alder. De faa ingen Pai; thi de høre ikke nødvendigt med til Besætning af en Baad, men findes i ubestemt Antal paa de forskjellige Fiskevær. For Udførelse af sit Arbeide, som bestaar i at greie Jarussen og hænge den op til Tørring, faar hvert Barn 1 Torsk for 2 Tjuk af Jarussen. Den Fisk, som en Gut saaledes samler, salter han for sig selv i en egen Tønde, og den sælges senere til hans Fordel i Archangel. Saltet faar han af den Reder, med hvis Parti han er kommen, men Betalingen for samme fraregnes Udbyttet eller Summen, som han faar for sin Fisk. Flinke Gutter kunne paa denne Maade paa en Sommer tjene indtil 20 R. S. Forhen var Intet fastsat, om, for hvor mange Tjuk en Fisk skulde betales, men man gav, som det kunde passe. Ogsaa nu betyder Protektionen meget. Dersom Gutten er Søn af en Slægtning eller Ven, saa kaster man til ham en større Fisk, undertiden ogsaa en paa Kjøbet. Foruden denne Løn kunne disse Suji eller Gutter undertiden ogsaa faa Extraindtægter. Efter gammel Vedtægt regnes 1 Rubel af fra Fiskerens Pai, hvergang han undlader at reise med sine Kammerater paa Fangst. For denne Betaling antages i hans Sted en af Sujerne; thi 4 Mand ere altid nødvendige i Baaden. Sujerne danne saaledes en Slags Reserve for Fiskerne. Sygdom fritager ikke Fiskeren for Fraregning af 1 Rubel for hver Gang, han ikke deltager i Bedriften. Dette er vistnok en haard Bestemmelse, men den er dikteret af Nødvendigheden; thi dersom den ikke var, vil de Mange nyde sin fulde Pai uden at udføre Halvdelen af det Arbeide, som paaligger dem.

Sammen med Russerne fiske, som allerede forud anført, en Del Kareler fra de til Kysten nærmest grænsende Kommuner, dels, som Russerne, for Pai, dels for bestemt Betaling, der kan variere fra 30-50 R. S. for Sommeren. Efter Siderofs Beregning skulde herved tilflyde Karelerne en Indtægt af 16,760 R. S. og, regnet 40 R. paa Paien, skulde altsaa c. 419 Kareler deltage i Fisket.

Den første Tid efter Ankomsten til Fiskeværet tilbringes med at rengjøre og istandsætte Husene, samt reparere Baade, Redskaber m. m. Derpaa udsendes en Baad efter Lodde. Den Baad, der er udsendt, har ikke Lov at vende tomhændet tilbage førend efter 3 Dage. Derpaa udsendes en anden Baad. Imidlertid ligge Fiskerne ørkesløse, selv om Fisken findes i Mængde langs Kysten; thi Haandsnøre, Pilk eller Garn har Russerne endnu ikke lært sig til at bruge.

I omtrent 4½ Maaned af Aaret, er saaledes disse Ishavskyster fra den norske Grænse til Svjatoinos befolkede med Skarer af driftige Fiskere, dels fra Rusland og Karelen, dels ogsaa fra Norge. Ud paa Sommeren ankommer fra Pomorien en Mængde nationale Russefartøier, som kaldes Lodjer, Katschmarer og Ransiker, dels for at bringe Madforraad og Salt til næste Aars Fiske, dels for at afhente det opfiskede Udbytte samt den fiskende russiske Befolkning, som nu søværts vender tilbage igjen over Archangel. Fra 1 Sept.-1 Okt. holdes Marked i Archangel, hvor Fiskeudbyttet fra den murmanske Kyst sælges, og hvor hver faar sin Pai udbetalt. Til dette Marked ankomme Kjøbmænd fra de omkringliggende Distrikter og Guvernementer. Efterat de ud paa Sommeren ankomne Fartøier ere lastede, slutter Fiskeriet langs hele den murmanske Kyst, selv om der endnu kunde findes baade Fisk og Agn; thi ingen flere Kjøbere findes. I Slutningen af August er derfor al travl Virksomhed paa Sø og Land ophørt. De russiske Fiskeres muntre Sang høres ikke længer, Alt er øde, tomt, tyst og stille. Kun Bølgerne slaa, som før, mod Stranden, og Havet stiger og falder hver Dag i Flod og Ebbe, lig en mægtig Kjæmpe, der i tunge Aandedrag hæver og sænker sit vældige Bryst. Alt hvad de murmanske Fiskere efterlade i Fiskeværene, deres Baade, Fiskeredskaber, Mad og Saltforraad, anbetroes til Lapperne. Forhen valgte enhver Reder selv blandt disse en saakaldt Karavulshik eller Vogter, der bliver igjen Vinteren over i Fiskeværet, men nu have de lappiske Kommuner begyndt at vælge dem efter Tur, for at Fortjenesten heraf skal blive ligelig fordelt.