En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Stanovishtscher eller Fiskevær.

Antallet af Fiskevær paa den murmanske Kyst, fra Svjatoinos til Jakobselven, gaar op til 41. Efter sin Beliggenhed inddeles de i 4 Grupper. De 11 første, fra Svjatoinos til Floden Litza benævnes "den østlige Gruppe" og ere samtlige ubetydelige, hvorfor der heller ikke paa nogen af dem findes Stuer opbyggede. De besøges kun af et ubetydeligt Antal Fiskere, der ankomme udpaa Sommeren. Fra Litza til Kolafjorden findes 17 Fiskevær, og paa 10 af disse findes Stuer. Nogle af disse Vær, der udgjøre den "mellemste Gruppe", ere meget vigtige. Fra Kolafjorden til den nordvestlige Del af Fiskerøen findes 7 Fiskevær, som kaldes de "kolske", da de næsten udelukkende besøges af Befolkningen fra Byen Kola. Kun til Jeretik kommer ogsaa Pomorer. Fra Vaideguba til Jakobselven findes endnu 6 Fiskevær, som kaldes den "vestlige Gruppe".

Blandt de russiske Fiskevær kunne følgende nævnes som de vigtigste:

Litza er den første større Vaarstation - fra Svjatoinos - med et større Antal Stuer. Den er særdeles fordelagtigt beliggende derved, at Siilen her kan fanges lige ved Fiskeværet. "Den besøges af c. 50 Fartøier og 100-150 Baade." (65)

Semiostrov er ligeledes et af de større Fiskevær. Baade Litza og Semiostrov have den Fordel at Torsken her holder sig nærmere ind til Kysten end ved Fiskeværene længer i Vest.

Gavrilov. Fiskeværet har god Havn og er især fordelagtigt derved, at der 3 Verst fra samme, ved Mundingen af Floden Voronje, findes rig Adgang til Fangst af Siil. Foruden omtrent 100 russiske Baade, søge ogsaa mange Nordfarere og Fiskere fra Vardø hid.

Tiriberka er et af de ældste og vigtigste af de murmanske Fiskevær, og omtales allerede i det 16de Aarhundrede af Nordmændene under Navn af "Tirribir". I Bunden af den Bugt, ved hvilken Stationen ligger, har den temmelig betydelige Flod Tiriberka sit Udløb, og paa begge Sider af sammes Munding fanges Siil. Stedet besøges af Pomorer, som for at komme hid reise lige op til Kola, medens de, der ligge ved Værene østenfor, tage af allerede ved Rasnavolok.

Jeretik. Her findes fiere Huse opbyggede og, som før omtalt, er Havnen her en af de aller fortrinligste. Baade Kolaboere og Pomorer fiske her især tidligt om Vaaren; thi senere ud paa Sommeren maa Torsken søges fjernere fra Været.

Karabella mellem Tsypnavolok og Mys Sergjejef. Stedet har god Havn og besøges af flere Nordfarere.

Vaideguba, lap. Aide vuodna, (Gjærde-Fjord), er et vigtigt Fiskevær; det ligger strax østenfor den nordvestlige Pynt af Fiskerøen, som af Russerne kaldes Mys njemetski, ([Nordmansnæs]), og maaske er de Gamles "Karlsgamodde". Havnen, der beskyttes mod Havet af 3 mindre Øer eller Skjær, er stor nok for Baade, men grund og usikker for store Fartøier. Fiskeværet besøges ikke blot af Kolaboere og Pomorer, men ogsaa af Nordfarere. Saaledes laa der den 28de Juni 1867 ikke mindre end 20 Nordlandsbaade paa Havnen. Russiske Forfattere omtale dette Sted som særligt skikket til Anlæg af et Mønsterbrug for Fiskeri, især Haakjærringfangst.

Malo Njemetskoje eller Normansæt, lap. Ernje eller Jernje, er tidligere omtalt.

De største Stanovishtscher, f. Ex. Semiostrov, Gavrilov og Tiriberka, have Udseende af Byer. Kun ere Husene aldeles uregelmæssigt kastede om hverandre, da Fiskerne uden Hensyn til Symetri have været nødte til at benytte enhver bekvem Plads inde imellom Klipperne til Opførelse af sine Huse. Bygningerne ere dels Vaaningshuse, dels Stabure til Bevaring af Madforraad og Redskaber, dels Saltehuse og Badstuer. I store Stanovishtscher findes ogsaa Kapeller. Hist og her mellem Stuerne fineles store Kjedler indmurede, hvori Tran udkoges af Leveren. Vaaningsstuerne ere forsynede med Peis og brede Bænke rundt Væggene, der tjene til Sengesteder.

65) Efter Opgave af norske Kjøbmænd.