Lokalhistoriske tekster fra Finnmark | ||||||||||||||||||||||||||
En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871Jeg skal i det Følgende meddele nogle Oplysninger om Fiskerierne langs Laplands Nordkyst og paavise, at disse ere saa rige, at Rusland ikke blot kunde meddele det fattige Finland en Del af sin ubenyttede Overflod, saaledes at dets Befolkning ikke behøvede at ty til Norge, men ved en rigtig Benyttelse af samme maatte kunne, som en russisk Forfatter, Dolinski, siger, "mætte hele Europas Befolkning med Fisk og smøre alle Europas Maskiner med Tran." Fiskerier paa den murmanske Kyst. (45)Om de russiske Ishavsfiskerier har man hos os hidtil havt liden Kundskab og tildels feilagtige Forestillinger. Der er rimeligvis ikke saa faa, som have staaet i den Formening, at de til Norge grænsende russiske Kyststrækninger vare næsten ligesaa fattige paa Fisk, som de, norske vare rige, eller ialfald, at de med Hensyn til Fiskerigdom ikke paa langt nær kunde maale sig med Finmarkens Kyster. Denne Forestilling er omtrent lige saa langt fra Sandheden, som den Indbildning, at de russiske Fjorde om Vinteren overalt tilfryse, medens de finmarkske ere aabne. For en Del af Handelsmændene i Finmarken ligesom ogsaa for en Del af den fiskende Befolkning dersteds, har det derimod længe været en bekjendt Sag, at de russiske Kyster ere fiskerige. Men det er med denne som med saa mange andre Kjendsgjerninger der nordpaa; der hengaar lang Tid, inden de bane sig Adgang til Erkjendelse af Almenheden sydpaa. Efter Udsagn af finmarkske Kjøbmænd, der staa i stadig Handelsforbindelse med den paa Russekysten fiskende Befolkning, samt efter dennes eget, Vidnesbyrd, er Torskefiskerierne langs Russekysten, fra Jakobselven til Svjatoinos, ligesaa rige og ligesaa aarvisse som paa den norske Finmarkskyst. Hermed stemmer ogsaa Udsagn af flere russiske Forfattere, der have skrevet om hine Fiskerier. Derimod skal det være Tilfældet, at de russiske Fiskerier begynde noget senere end de norske og senere, alt eftersom man kommer østover. "Hovedmassen af Torsken", siger Sebeck i Morkoi Svornik, 1867, "kommer næsten en hel Maaned senere til den murmanske Kyst end til Norges Kyst". Ligeledes skal den Torsk, der falder langs Russekysten, være noget mindre end Lofot- og Finmarkstorsken. De murmanske Fiskerier kunne saaledes med Hensyn til Aarvished og Rigdom godt sammenlignes med Finmarkens, men maaske ikke stilles ved Siden af Lofotfiskerierne; thi her fiskes, som bekjendt, i Gydetiden, medens man paa Russekysten først begynder Fisket efter Gydetiden eller paa en Tid, da Torsken jager mere usikkert omkring efter Lodde eller anden Smaafisk. Østenfor Svjatoinos og længer inde i Hvidehavet findes ingen Torskefiskerier. Man har derfor nogen Grund til at antage, at, dersom Finmarkens rige Fiskerier skyldes Golfstrømmen, saa er det Samme Tilfældet med russisk Laplands; thi de nyeste Undersøgelser have nu godtgjort, at denne Strøm fra Svjatoinos af bøier mod Nordost og gaar henimod Nova Semlja. Der kan paa Russekysten som i Finmarken, naturligvis være Aar med god og Aar med daarig Fangst. Fangsten kan være rig, lige fra Finmarkens Sydgrænse til Svjatoinos, eller den kan være rig i Norge og mislig paa den murmanske Kyst og omvendt, ja, den kan endog være rig østenfor Fiskerøen og mislig vestenfor, eller omvendt. Russiske Forfattere paastaa imidlertid med Bestemthed, at Fangsten altid vilde være rig, naar blot Fiskerne vilde opsøge Fisken dels tidligere, medens den i Februar og Begyndelsen af Marts gyder Rogn ogsaa paa Russekysten, dels paa større Dyb i nogen Afstand fra Kysten. Om Udbyttet af de murmanske Fiskerier kan man desværre ikke anføre nøiagtige statistiske Data for et længere Tidsrum tilbage, paa Grund af, at man ved Toldvæsenet i Archangel først i 1859 begyndte nøie at skjelne mellem den Torsk, der fiskedes paa den murmanske Kyst, og den, der fiskedes eller tilhandledes i Norge. "Paa Grund heraf", siger Danilewski (46) , "har man blot den fiskende Befolkning at holde sig til, og efter Udsagn af de mest Erfarne og Paalidelige af denne var
Hos enkelte russiske Forfatterre finder man den Paastand udtalt, at de murmanske Fiskerier i forrige Aarhundrede vare i en langt mere blomstrende Forfatning end nu for Tiden. Denne Mening deles imidlertid ikke af den fiskende Befolkning, som tværtimod paastaar, at Fangsten nu er langt bedre end før, væsentlig paa Grund af, at man nu har langt bedre Redskaber, og at Befolkning og Velstand har tiltaget i Pomorien eller de Trakter, hvorfra Fiskerne ankomme. Heller ikke de faa statistiske Data, som kunne opdrives, tjene til Støtte for hin Mening. Den synes at være en blot og bar Indbildning (47) som alene hidrører fra den Omstændighed, at man i forrige Aarhundrede virkelig udførte, medens man derimod nu, som bekjendt, indfører Torsk. Denne Udførsel hidrørte imidlertid ingenlunde derfra, at Fiskerierne dengang ikke blot afgave tilstrækkeligt til Indbyggernes Behov, men ogsaa et Overskud til Udførsel. Den hidrørte ene og alene fra den Omstændighed, at Fiskerierne i Hvidehavet dengang var et Monopol, enten i Statens, Kompagniers eller Enkeltmands (f. Ex. Grev. Schuwalofs) Hænder, saaledes at indenrigs Trængende aldeles vare berøvede Adgang til at forskaffe sig Fisk. Ligesom Finmarken engang har havt sin Trængselsperiode, under den danske Regjerings mislige Styrelse, saaledes har ogsaa russisk Lapland havt en lang Periode, hvori det har været udsat for en lignende stedmoderlig Behandling, der endnu ikke kan siges i nogen synderlig Grad at være afhjulpen. Da derfor Hvidehavsfiskenerne igjen i 1768 bleve befriede for Monopolismens Aag og Folket gjengivne til fri Afbenyttelse, viste det sig, at Udbyttet ingenlunde paa langt nær tilfredsstillede Indenrigsbehovet, hvilket det heller ikke for Tiden gjør. Vistnok kan det være muligt, at Fiskerierne efter Monopolets Ophør ikke strax kunde drives med Kraft af Befolkningen, og at Udbyttet af samme de første Aar var noget mindre end tidligere; men Grunden til at Udførselen ophørte og endnu ikke er begyndt eller paa lang Tid vil begynde, ligger ikke i nogen Tilbagegang i det Hele taget i Fiskeribedriften i dette Aarhundrede i Forhold til det foregaaende. I 1859, som var et middels godt Fiskeaar, indførtes, efter russiske Opgaver (48) fra den murmanske Kyst til Hvidehavets samtlige Havne af forskjellige Fiskesorter: 441,351 Pud. I Overensstemmelse hermed og efter de erfarneste Fiskeres Mening kan Middeludbyttet af de murmanske Fiskerier ikke anslaaes høiere end til 300,000 Pud saltet og tørret Torsk samt c. 100,000 Pud af andre Fiskesorter og Tran. (49) Middeludbyttet af Torsk, som bragtes fra den murmanske Kyst til Hvidehavets Havne i Niaaret 1782-1790, angives i "Isledovania" til 149,142 Pud saltet og tørret Torsk - eller 189,309 Pud af alle Fiskesorter, Fiskehoveder og Tran. Det skulde altsaa ikke udgjøre mere end Halvdelen af Udbyttet i 1859. Men heller ikke den største Udførsel i noget af disse 9 Aar kommer op imod 1859. Den fandt nemlig Sted Aar 1786, da Indførselen af tørret og saltet Torsk beløb sig til 231,144 Pud, altsaa endnu 107,368 Pud mindre end i 1859. Men selv om man saaledes maa antage, at Fiskeudbyttet i dette Aarhundrede er større end i forrige, saa har det dog ikke tiltaget, saaledes som i Finmarken, og heller ikke i Forhold til Folkemængdens Forøgelse i det archangelske Guvernement. Denne opgives af Tschubinski for 1782 til 183,627 Individer, men var i 1858 steget til 268,453 Individer og i 1861 til 278,798 Individer. Aarsagen ligger ingenlunde i Mangel paa Fisk eller Fiskepladse, men i Mangel paa hensigtsmæssige Foranstaltninger fra Styrelsens Side til Bedriftens Fremme. Til Sammenligning med Forøgelsen af Indførselen fra Norge kan anføres, at Middeltallet af den aarlige Udførsel fra den murmanske Kyst og fra Norge (efter Tschubinski) var:
Efter disse Opgaver udgjorde altsaa Fiskeindførselen fra Norge i det første Tiaar neppe 4de Delen af Indførslen fra den murmanske Kyst. I det andet Tiaar er Indførselen fra Norge næsten ligesaa stor som Udbyttet fra den murm. Kyst, og endelig i sidste Tiaar overstiger Indførselen af Fisk fra Norge Udbyttet fra den murm. Kyst næsten med 20 [%]. Men baade efter Dolinskis, Danilevskis og "de erfarneste russiske Fiskeres Udsagn, som tillige kjende til Handelen med Norge, er Udbyttet af de murmanske Fiskerier ikke mere end ⅓ af det Kvantum, som indføres fra Norge". Antages de murmanske Fiskerier, som forud bemærket, at afgive aarlig 3 a 400,000 Pud, skulde den i Norge tiltuskede Fisk anslaaes til mindst 800,000 Pud. Dette Resultet synes mindre tilfredsstillende for de russiske Fiskeriers Vedkommende, men paa den anden Side er den stadigt tiltagende Indførsel af Fisk fra Norge ingenlunde Noget, som Rusland har Grund til at beklage sig over eller være misfornøiet med, da denne Indførsel eller den Tuskhandel, hvorved den foregaar, giver dette Land Anledning til en yderst fordelagtig Afsætning af flere Produkter, hvorpaa det har Overflod, og til en rask Udvikling af sin Handelsflaade i Hvidehavet. Al Udførsel af russiske Varer og Indførsel af Fisk fra Norge foregaar nemlig her næsten udelukkende i russiske Fartøier. 45) Efter Isledovania o sostojanii rybolovstva v. Rossii. (Beskrivelse af Ruslands Fiskerier). St. Ptbrg. 1862. 46) Isled o sostoj. Ryb. v. Rossii, P. 101. 47) Saaledes ogsaa Hr. Siderofs Paastand i B. o. s. R. P. 193, "at 10,000 Fiskere paa Lomonosofs Tider besøgte den murmanske Kyst." 49) I Materialii dljä Geograf. i Statits. Rossii. 1865 angives Udbyttet af Torskefiskerierne ved den m. Kyst til 200,000 a 250,000 og mere. | ||||||||||||||||||||||||||