En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Førend jeg forlader Hovedstaden Kola for at reise gjennem det Indre af Landet, vil jeg give en Oversigt over

Russisk Laplands Udstrækning, Inddeling og Folkemængde.

Under Benævnelsen russisk Lapland forstaar man nu for Tiden først og fremst den store Halvø, der begrænses af Ishavet i Nord, Hvidehavet og Kandalaksbugten i Øst og Syd samt Finland i Vest. Men til russisk Lapland pleier man ogsaa at henregne den Del af Karelen, som ligger nordenfor Topozero eller 66de Bredegrad. Selve Halvøen, eller russisk Lapland i engere Forstand, kaldes ogsaa den kolske Halvø. Russisk Lapland er inddelt i 3 Stanovoi Pristaf-Distrikter, der omtrent svare til vore Lensmandsdistrikter. Disse udgjorde forhen en egen Ujesd eller et Amtmandsdistrikt; men ere nu efter Kolas Ødelæggelse henlagte under den kemske Ujesd.

Russisk Lapland udgjør c. 2,900 [Kvadrat-] Mile, og selve Halvøen, fra Finlands Grænse til Ponoi, c. 2,600 [Kvadrat-] Mile. I geistlig Henseende er russisk Lapland delt i 11 Præstegjæld med 12 Præster og 17 Kirker, nemlig:

1. Petschenga eller Peisen med 1 Kirke og et Kapel i Sydvaranger,
2. Notozero eller Nuotjavre med en Kirke ved Tulom-Elvens Udløb af Nuotsøen,
3. Kola med 2 Kirker og to Præster,
4. Lovozero med 1 Kirke ved Lovozero (22) ,
5. Ponoi med en Kirke i Byen Ponoi,
6. Pjalitza med 3 Kirker, i Pjalitza, Tetrina og Tschavanga,
7. Varsuga med 3 Kirker, 2 i Varsuga og 1 i Kusomen,
8. Umba med 3 Kirker, i Olenitza, Umba og Porjeguba,
9. Kandalaks, med 2 Kirker i selve Byen, en paa hver Side af Niva-Elven, samt et Kapel i Landsbyen Knashja,
10. Kovda med 1 Kirke,
11. Keret med 1 Kirke.

Kyststrækningen fra den norske Grænse omkring Lapland og sydover til Onega inddeles i:

1. Den Murmanske Kyst, (Normanske; i Russisk forandres i laante Ord et N i Ordets Begyndelse ofte til M), fra den norske Grænse til Svjatoi Nos,
2. Den Terske Kyst, fra Sviatoi Nos til Varsuga,
3. Den Kandalakske Kyst, fra Kandalaks til Kem,
4. (...)
5. Den Pomorske Kyst, fra Kem til Onega.

Den østlige Del af den kolske Halvø benævnes af Russerne Terske Lapland og af Lapperne selv Turja. (23)

Befolkningen i russisk Lapland bestaar af Russer, Kareler og Lapper samt nogle faa, i de sidste Aar indflyttede Nordmænd og Finner.

Folkemængden i russisk Lapland var i 1859, efter officiel russisk Opgave, 9,134 Individer. Disse vare saaledes fordelte paa Nationaliteterne, at Antallet af

Efter Siderof (24) skulde Lappernes Antal i 1866 være 2,146 Individer. Tschubinski angiver i 1867 (25) deres Antal til 1035 Mænd og 960 Kvinder eller 1,995 Individer. Forstmesteren i russisk Lapland opgav i 1867 Mændenes Antal til 1069, hvorefter det hele Individ antal neppe skulde være 2,138. Efter den geistlige og verdslige Øvrigheds Opgave til Forfatteren under Opholdet i russ. Lapland i 1867 skulde Antallet af Lapper i 1867 neppe stige til 2000. Det. synes saaledes, som om Lappernes Antal i Rusland i de senere Aar heller skulde være i Af- end Tiltagende.

Til den forud opregnede Befolkning i russisk Lapland kommer endnu, som indflyttede i de sidste 6 Aar, efter Oplysninger, indhentede af Forfatteren paa Reisen i 1867:

10 Normandsfamilier. 4 af disse Familier samt 2 Løskarle bo i Vaideguba, 2 bo i Peisenfjord, 1 i vestre Bumandsfjord og 1 i Zubovka, samt 2 i Kola.

18 Finnefamilier. 1 bor i Vaideguba, 1 i Kjærvan, 4 i Bumandsfjord, 7 i Orafjord, 3 i Kola og 2 i Akkala, ved Juni-Elvens Kilder. (26)

Iblandt Russerne er desuden medregnet 5 karelske, næsten russificerede Familier, der bo ved Vjelozero, nord for Umba.

Til Oversigt over Befolkningens Antal paa [Kvadrat-] Milen kan anføres:

22) Præstegjældene Peisen, Notozero og Lovozero ere oprettede efter 1857.

23) Denne Del af Halvøen benævnedes i ældre Tider af Nordmændene: Trines, Trænes eller Tarje njarg. Som den østligste Grænse for de norske Skattedistrikter angives i gamle Skrifter Trjanema, hvorfra "den gik ind over Gandvik til Veleaga." Dette Trjanema bør ikke - med Prof. Munch - søges i Tetrina, heller ikke i det længer inde i Kandalaksbugten liggende Turja mys; thi ikke først herfra, men allerede fra Ponoi af, begynder Kysten at bøie "indover Gandvik". Men Trjanema er simpelthen en Forvanskning af den karelske Form Turjaniemi, Turjas Næs (fin. niemi, Næs) eller Trines.

24) Ruski Westnik, St. Petersbg. 1866.

25) Sapiski dljä Stenia, St. Petersbg.1867.

26) Tschubinski opgiver i Sap. dljä Sten. - 1867 - Antallet til 8 norske, 9 finske og 3 svenske Familier, tilsammen 59 Mænd og 46 Kvinder eller 105 Individer. I "Besedi o sev. Rossii", 1867, opgives Antallet at være 61 Individer Nordmænd og 114 Finner, tilsammen 175 Individer.

27) Finlands Historie og Geografi af Halsten, 1863.

28) Globus 1867, 12 B. 4te Lief. Die Lapmark. Schwed. C. J. Frisch.