En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Sabbenjarga. Vægestav.

Strax nord for Anikijef stikker der ud et Næs, som Russerne kalde Tsypnavolok - og Lapperne Sabbenjarga. Paa gamle norske Karter findes anført Navnet Stangenæs, dog ikke ved dette Næs, men ved et andet, som ligger en Mil vestligere, og som Lapperne nu kalde Lavkanjarga. Man kunde let fristes til at antage, at Stangenæs var en OversætteIse af Sabbenjarga; thi njarga betyder Næs, og Sabbe har Lighed med det lappiske soabbe, der betyder Stav, Spadserstok Men Lappernes Udtale af Stedsnavnet var saa bestemt og tydeligt Sabbe, ikke soabbe (sv. lap. sobbe, fin. sompa), at jeg fik Tvivl om Forbindelsen mellem Navnene. De vilde heller ikke selv gaa ind paa, at dette Sabbe havde Betydningen Stav eller var en unøiagtig Udtale af soabbe, men de lo af min Formodning og paastode; at Næsset havde sit Navn efter en Fjeldlap, hvis Familie i lange Tider havde havt og fremdeles havde sit Sommeropholdssted der paa Øen og ved dette Næs. Hans Navn var nemlig Sabbe, saaledes at Stedsnavnet havde Betydningen Sabbe's Næs og Intet med Stav eller Stangenæs at gjøre.

Jeg har senere fundet en Bestyrkelse paa denne Forklaring i den Omstændighed, at Lilienskjold i Specul. Boreal. eller Finmarkens Beskrivelse fra 1701 blandt en Del lappiske Navne, som opregnes, ogsaa nævner dette Familienavn Sabbe, ligesom deri, at der paa [et] andet gammelt Kart findes anført nok et Sabbenjarga inde paa selve Fastlandet ved Mutka-Fjorden. Den samme lappiske Familie har saaledes havt to Hovedopholdssteder, et for Sommeren og et for Vinteren, som Nomader pleie, og efterladt sig disse to Stedsnavne.

Min Reisefælle, Prof. Daa, formoder, at Vægestav eller Ægestav, Grænsen for det norske Riges Udstrækning i gamle Dage, bør søges her ved Sabbenjarga. (19) Vægestav skulde nemlig efter Prof. Daa's Mening "dels i Forvanskning, dels i Oversættelse" indeholde de lappiske Navne Vaide og Sabbe. Som nu paavist, betyder Sabbe ikke "Stav", men er et Nom. propr., og Vaide (guba), den russ. Form af det lap. aide, fin. aita, et "Gjærde", er, som tidligere paavist, Navnet paa en Bugt eller Havn paa Fiskerøens vestligste Pynt, flere Mile fra Sabbenjarga. Dette Stedsnavn, Vaideguba, har saaledes intet med Sabbenjarga at gjøre, eller man kan vel neppe med Grund tage disse to, temmelig langt fra hinanden liggende Stedsnavne, Vaideguba i vest og Sabbenjarga i øst, og støbe første Halvpart af hver af dem sammen, for deraf at faa ud Vægestav.

Vistnok kan man ikke med Sikkerhed paavise, at den norske Kolonisation i ældre Tider gik længer end til Fiskerøen; men det norske Herredømme over Lapperne og over Landet strakte sig bevisligt længer. Saaledes maatte Munkene i Kola betale Skat, for at drive Laxefiske i Kola og Tulom Elvene (se Pag. 141). Da nu Vægestav efter en Randbemærkning i Histor. Norveg. skulde ligge "70 Uger Søs (Sømile) fra Vargøhus'" eller ⅔ saa langt østenfor dette, som Vaagen ligger vestenfor, saa maa jeg hælde mere til den Mening, der hyldes af andre Historikere, at Vægestav er at søge ved Veleaga, det nuværende Vieljok, ved Byen Umba. Dette Sted nævnes nemlig ogsaa som Grænsen for det norske Herredømme mod øst, og hid kommer man næsten nøiagtigt efter det i Randbemærkningen angivne Antal Sømile. Det er vel heller ikke umuligt, at dette Væge(stav) kan være enten en feilagtig eller forvansket Udtale af Veleaga.

19) Aftbl. 1870. No. 85.