Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Fortale.
I. Om Finmarkens Navn og Grændser i ældre Tider
II. Det nuværende Finmarkens geographiske Beskrivelse
III. Om Finmarkens Clima og physiske Beskaffenhed i Almindelighed
IV. Om Finmarkens Naturproducter
V. Om Finmarkens Indvaanere og Befolkning i ældre og nyere Tider
VI. Om Næringsveiene i Finmarken
VII. Om Almuens Characteer, Oplysning og Moralitet
VIII. Om Almuens Levemaade og Oeconomie
IX. Om adskillige offentlige Indretninger
1. Kirkeforfatningen
2. Skole- og Fattigvæsenet
3. Retspleien, Skatter og Afgifter
4. Medicinalvæsenet
5. Veivæsenet; Skyds og Befordringsmidler
6. Postvæsenet
7. Forsvarsvæsenet

Optegnelser fra Finmarken : samlede i Aarene 1826-1834 og senere udgivne som et Bidrag til Finmarkens Statistik
af Fredrik Rode
Skien : Feilberg, 1842

7. Forsvarsvæsenet.

Forsvarsvæsenet i Finmarken har just ikke meget at betyde, og dersom en fiendtlig Magt fandt det Umagen værd at indtage dette Landskab, vilde det formodentlig falde den ligesaa let at gjøre Erobringen, som vanskeligt at soutinere den. Vel er hver Mand Soldat, det vil sige: indskreven i Kystværns-Rullerne; men vare end Alle hvad Ingen er: - øvede Soldater, vilde dog en Armee paa 1000 Mand eller noget derover, kun lidet betyde i et Kystland af 50 Miles Udstrækning.

Af Fæstninger haves kun Vardøehuus, som formodentlig er anlagt i det 14de eller 15de Aarhundrede som Værn mod den Tids hyppige Fiendtligheder fra russisk Side; den existerede i det mindste før Christian den 4des Tid. Om dens Gavnlighed har der været forskjellige Meninger; i Aaret 1793 blev den nedlagt, men optagen, da Man fandt den nyttig, deels som Straffeanstalt for Forbrydere, deels som Skræmsel for urolige Russere og andre fremmede Fiskere, deels endelig, og maaskee fornemmelig, som uimodsigelig Vidnesbyrd om Norges Eiendomsret til Landet. I sidste Henseende er den vel mindre vigtig nu, efterat Grændsen mod Rusland omsider er fast og nøie bestemt, og Statscassen vilde ved dens Sløifning spare en Udgift af 4 til 5000 Spd. aarlig. Fæstningen er kun meget liden, men skal i Henseende til Anlæg og Construction være een af de bedste i Landet. Garnisonen bestaaer af en Commandant og en Garnisonsofficier, der ligesom Underofficierer, Constabler og Tambourer aarlig commanderes did fra Trondhjems Garnison (cfr. Resolution af 5te Sept. 1816), samt 24 Mand Gemene, som før commanderedes derhen fra Trondhjem, men nu ifølge den citerede Resol. udskrives i Finmarken og altsaa formodentlig overstige det ved Lov af 5te Juli 1816 fastsatte Antal af 12000 Mand Linietropper. Iøvrigt finder ingen Udskrivning eller Hværving Sted i Finmarken og altsaa ingen Linietropper; ei heller nogen Søvæbning, men alene Kystværn. Dette commanderes af en Districtschef for hele Finmarken med underordnede Divisions- og Sectionschefer.

Paa Hammerfest ere 3 smaae med 15 Kanoner forsynede Skandser, nemlig een strax ovenfor Byen, een paa Fuglenæsset paa den modsatte Side af Vaagen, og den tredie i Bunden af Havnen. De ere vistnok saare ubetydelige, men kom dog til ret god Nytte i 1809, da Englænderne fandt deres Fornøielse i at bombardere det stakkels Hammerfest, Gud veed i hvad Hensigt, maaskee for at opfriske de Laurbær, som vare vundne 2 Aar forud ved Kjøbenhavn; det havde ingen anden Følge, end at Kirken og nogle Huse bleve ramponerede og Indvaanerne bestjaalne. Paa Aarøen i Alten Fjord findes Levninger af den gamle Skandse Altenhuus; iøvrigt vides ingen Slags Befæstning at være eller have været i Finmarken.