Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Fortale.
I. Om Finmarkens Navn og Grændser i ældre Tider
II. Det nuværende Finmarkens geographiske Beskrivelse
1. Loppens Præstegjeld
2. Alten-Talvigs Præstegjeld
3. Hammerfest Præstegjeld
4. Kistrands og Kjelvigs Sogne
5. Koutokeino og Karasjok Sogne
III. Om Finmarkens Clima og physiske Beskaffenhed i Almindelighed
IV. Om Finmarkens Naturproducter
V. Om Finmarkens Indvaanere og Befolkning i ældre og nyere Tider
VI. Om Næringsveiene i Finmarken
VII. Om Almuens Characteer, Oplysning og Moralitet
VIII. Om Almuens Levemaade og Oeconomie
IX. Om adskillige offentlige Indretninger

Optegnelser fra Finmarken : samlede i Aarene 1826-1834 og senere udgivne som et Bidrag til Finmarkens Statistik
af Fredrik Rode
Skien : Feilberg, 1842

II. Det nuværende Finmarkens geographiske Beskrivelse.

Under Navnet "Finmarken" indbefattes nuomstunder den Deel af Norge, som ligger imellem 71° 12' og 68° 24' N. B. og imellem 8° 50' og 18° 40' Ø. L. fra Kjøbenhavns Meridian. Dets største Udstrækning fra Nordcap til det sydligste Punkt af Rigsgrændsen imod Rusland udgjør [altsaa] i lige Linie henved 40 geographiske Mile, og den største Udstrækning fra Øen Loppen i Vest til Vardøe i Øst omtrent 48 geographiske Mile. - Finmarken støder imod Nord og Øst til Polarhavet, imod Sydost og Syd til russisk Finland, og imod Vest til Sverrig samt Senjens og Tromsøe Fogderie. Dets Flade-Indhold kan anslaaes til noget over 900 Qvadratmile, med indbegreb af Fjordene og de havstykker, som ligge imellem Øerne; og Folkemængden til 10,000 Mennesker (6), hvilket i Gjennemsnit kun giver en Befolkning af 11 Mennesker paa hver Qvadratmil. Imidlertid faar Man et rigtigere Middeltal af Finmarkens Befolkning, naar de store Fjeldstrækninger, der danne Koutokeino, Karasjok og en Deel af Thanens Sogne, og som ikke egentlig kunne siges at være beboede, men snarere at gjennemstreifes af henved 1000 Fjeldlapper, sættes ud af Betragtning; thi da faaes en Befolkning af 20 Mennesker paa hver Qvadratmiil af dt øvrige Finmarken eller Kystlandet, som dog ligeledes er gjennemskaaret af mangfoldige store og aldeles ubeboede Fjeldstrækninger.

Finmarken, som tilligemed Senjens og Tromsøe Fogderie udgjør eet Amt under Navn af Finmarkens Amt, [inddeles] i 2 Fogderier, nemlig Vest-Finmarken og Øst-Finmarkens Fogderier, hvilke hver for sig tillige udgjøre eet Sorenskriverie (7), samt i geistlig Henseende ligeledes Vest-Finmarkens og Øst-Finmarkens Provstier.

Vest-Finmarkens Fogderie eller Provstie, som er det strørste af Finmarkens 2 Fogderier, da dette udgjør omtrent 600 geographiske Qvadratmil, hvoraf henimot 200 optages af Vand, med en Folkemængde af 7000 Mennesker (8) strækker sig fra Øen Loppen langs Søekysten imod N. O. indtil Forbjerget Sverholt imellem Indløbet til Porsanger Fjorden og Laxe Fjorden; herfra langs Fjeldryggen imellem disse 2 Fjorde, og omtrent lige i Syd til Tana-Elven, hvorpaa Fogderiets Grændser siden mod Øst, Syd og Vest følge Rigsgrændsen samt Grændsen imod Tromsøe Provstie.

Vest-Finmarken indbefatter 9 Sogne under 5 Præstegjeld, nemlig:

  1. Loppen og Hasvigs Sogne.
  2. Alten-Talvigs Sogne.
  3. Hammerfest og Maasøe Sogne.
  4. Kistrand og Kielvigs Sogne.
  5. Koutokeino og Karasjok Sogne, som dog nu ere forenede med Kistrand og Kielvig og forsaavidt udgjøre eet Præstegjeld tilligemed disse.

Øst-Finmarken har kun 2 Præstegjeld med 6 Sogne, nemlig:

  1. Lebesbye Hovedsogn med Køllefjords og Tanens Annexsogne.
  2. Vadsøe Hovedsogn med Vardøe og Næssebye Annexsogne.


6) Ved Tællingen i 1835 - 10,838 Mennesker.

7) jvf. Kgl. Res. af 18de Jan. 1839.

8) I 1835 - 7586.