En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Fra Karelen til Finland.

Et Par Mil fra Oulangansuu gaar Grænsen mellem Finand og Karelen. For at komme over til Finland fra Pääjärvi kan man enten følge Elven, der kominer fra Panajärvi, som ligger paa finsk Grund, eller tage skovleies bent over til den første finske Gaaard, Sikalainen, 15 Verst fra Oulangansuu. Jeg valgte det Sidste. Veien gaar mellem to skovbevoxede Fjeldhøider, Ukkovaara paa søndre og Nuorsovaara paa nordre Side. Kl. 11 om Formiddagen den 24de August passerede jeg Grænsen mellem Karelen og Finland. Den bestaaar af en i Skoven udhuggen, 18 Alen bred Vei, som dog nu allerede, var temmelig gjengroet, og som om føie Tid aldeles vil gjengro, da det ikke længer er magtpaaliggende at vedligeholde den, eftersom Landet paa begge Sider nu tilhører det russiske Rige.

En af mine 4 karelske Skydsfolk, som bare mit Tøi, havde sin Jagthund med, der var dresseret til at gjø paa Fugl, som sad i Træ. Men uagtet vi gik milevidt gjennem Skov, som saa ud til at være god Fuglemark, og uagtet Hunden, "Halli", streifede saa langt omkring, at Karelskytten stadigt med et eget, langtrukket Raab maatte kalde den til sig igjen; fandt den dog intet Andet end Ikorn. Endelig, i Nærheden af Gaarden Sikalainen, standsede Karelen, lyttede og udbrød: "Nyt Halli hankuu lintua!" Nu halser Halli paa Fugl! Vi løb da efter Lyden, og Karelskytten skjød med sin finlødige Rifle en Ungtiur ned af Træet, hvorunder Hunden sad. Den var her den 24de August ikke større, end den i Regelen er den 15de Aug. hos os.

Her paa Grænsen mellem Finland og Karelen har man den bedste Anledning til at erfare, at Sprog og Nationalitet ikke ere ganske ensbetydende Ting, eller at Nationer, der tale samme Sprog, dog indbyrdes kunne være yderst forskjellige. Kareler og Finner ere samme Folk og tale samme Sprog, men der er større Forskjel mellem en græsk-katholsk Karel og en luthersk Finne, end mellem en Finne og en Skandinav. Naar man nærmer sig til den første finske Gaard, vil man allerede paa Frastand kunne se, at den udmærker sig fordelagtigt fremfor de karelske, dels ved større Vinduer, dels ved en anden Bygningsmaade, der mere ligner den norske eller svenske. Man sammenligne Huset paa en karelsk Gaard, Side 337, med det finske Hus Paa Skydsstationen, Side 380. Finnegaardene ligge spredte ad, ligesom Bondegaardene i Norge, og danne ikke Byer, saaledes som overalt i Karelen. Husene paa en finsk Gaard ere i Almindelighed bygge de i en Firkant, saaledes at de indeslutte et temmelig stort Gaardsrum. Men endnu større er Forskjellen inde i Huset. Fremfor Alt og i Alt finder man langt større Renslighed hos Finnen. Gulvet skures, og Brisk strøes over samme, som hos os. Mælken har sit eget Rum og opbevares i blankskurede Træringer. Jeg saa aldrig i Finland, som i Karelen, Næverskrukker benyttede til Mælkekar. Befolkningen selv ser friskere og sundere ud, da de spise Kjød Aaret rundt. Agerbrugsredskaberne ere i Finland de samme som i Skandinavien: Dragt, Levemaade, Karakter, Kundskab, Interesser, Religion og Oplysning i det Hele taget som hos os. Om man derfor end ikke forstod et eneste Ord af, hvad Folk sagde, vilde dog Alt her hos den lutherske Finne tale et forstaaeligt Sprog for enhver Skandinav, og, om der end ikke her paa Grænsen er større Forskjel mellem Karelsk og Finsk, end mellem vore Bygdemaal, vil man dog paa den anden Side finde, at Befolkningen paa den russiske Side er saa fremmed, som om man pludselig skulde være kommen til et Folk, der boede i en anden Verdensdel.

Karelerne benævne ogsaa sine Brødre paa den lutherske Side Rustsalaiset, (Svensker), uagtet de naturligvis meget godt vide, at de hverken i politisk eller national Henseende høre til denne Nation. Man hører ikke sjelden den dannede Finne tale om, at hans Fædreland i sin Tid blev stedmoderlig behandlet eller endog mishandlet under Foreningen med Sverig, ligesom Norge i sin Tid af Danmark, men man behøver blot at reise fra russisk Karelen til Nordfinland for at se, hvilken Velsignelse den svenske Styrelse dog har været for Finland, og hvor meget Finnerne have at takke Sverige for. Deres Brødres, Karelernes Lod under Ruslands Regimente viser dette paa det aller tydeligste. Sveriges 500-aarige politiske Indflydelse paa Finlænderne sammen med en oplyst Præstestands Paavirkning har gjort, at Finnerne nu staa paa samme Trin af Civilisation i det Hele taget, som de skandinaviske Folkeslag, medens Karelerne endnu sidde igjen i tyk Uvidenhed og den yderligste Fattigdom.

Allerede i den lutherske Bekjendelse, der tillader et Folk frit at benytte og ernære sig af Landets naturlige Hjælpekilder, har Finnerne et stort Fortrin fremfor Karelerne. Den græsk­katholske Religions Fastebestemmelser vil derimod altid blive en Hemsko for et Polarfolks Fremskriden i Velvære, Trivsel og Velbefindende, da Ernæringsmidlerne i hine nordlige Trakter ere faa, og de naturligste gjennem hine Bestemmelser i lang Tid af Aaret ere forbudne. Det er næsten lige saa urimeligt at forbyde Befolkningen i det kolde Norden at spise Kjød, som det vilde være at forbyde Eskimoere at æde Sælhundspæk.