Optegnelser fra Finmarken : samlede i Aarene 1826-1834 og senere udgivne som et Bidrag til Finmarkens Statistik
af Fredrik Rode
Skien : Feilberg, 1842

1. Loppens Præstegjeld

KART

bestaaer af Hovedsognet Loppen og Hasvigs Annex. Det er det vestligste og af Udstrækning det mindste Præstegjeld i Finmarken, og forsaavidt Kistrand og Koutokeino regnes for eet Præstegjeld, er det tillige det mindste i Henseende til Folkemængden. Hovedsognet strækker sig fra Lokkerfjorden omtrent midt i Stiernsundet imod Vest indtil det Næs: Brynilden, som er Grændsen imellem Finmarken og Nordlandene, og indbefatter foruden denne Strækning af Fastlandet ogsaa de beboede Øer Loppen med Loppekalven og Silden samt den vestlige Deel af Stjernøen, som ikke er beboet; Hasvig Sogn bestaaer af den vestlige Halvdeel af Sørøen. Præstegjeldets Grændser ere altsaa mod Vest og Nord til det aabne Hav, mod Øst til Hammerfest og Talvig Sogne, samt mod Syd til Schjervøe Sogn. Grændserne danne omtrent en retvinklet Triangel, hvis ene Side, i N. og Syd er omtrent 10, og den anden i Øst og Vest omtrent 5 geographisk Mile, og hele Præstegjeldets Flade-Indhold bliver derefter 25 geographiske [Qvadratmile], hvoraf henimod ⅓ Deel er Vand, altsaa omtrent 17 geographiske [Qvadratmile] Landjord. Ved Folketallet i 1825 er Folkemængden angivet til 673 Sjæle hvoraf 502 i Hovedsognet og 171 i Annexet; den senere Tilvæxt er efter Mortalit: Listerne 65 Individer, hvorefter hele Folkemængden nu kan ansættes til 750 a 800 Sjæle (9), og Befolkningen til 30 Individer for hver [Qvadratmiil] eller 44 paa hver [Qvadratmiil] Land.

Da Loppens Præstegjeld i det Hele taget ligger aabent for Havets Paavirkning, har det i Almindelighed en temmelig vild og raae Character; dog findes grønne Fjeldlier hist og her, saasom paa Stjernøen og Silden, samt nogle temmelig flade Sandsletter, især paa Loppen, i Bergsfjorden og i Hasvig. Leerjord er her sjelden. Blandt Fjeldmasserne henhøre nogle til de høieste i Finmarken, fornemmelig paa Vestsiden af Sørøen og den store Halvø, der dannes af Øxfjorden og Bergsfjorden, hvor flere Fjelde ere bedækkede af evig Snee. Den første af disse Fjorde skjærer sig ved den ydre Ende af Stjernsundet ind imod Syd, og trænger under forskjellige Bøininger omtrent 2 Mile ind i Fastlandet. Fra Bunden kan man temmelig beqvemt gaae over til Langfjord i Talvig Sogn over et omtrent ½ Miil bredt og temmelig fladt Eide. Længere ind i Fjorden blive Fjeldmasserne mindre bratte, og ere bevoxede med temmelig god Løvskog, hvoriblandt endog noget Older, Hæg og Rogn. Her findes adskillige Sletter, og denne Fjord er derfor een af Sognets meest beboede Tragter. En Handelsmand har for et halv Snees Aar tilbage etableret sig i Nærheden af Fjordens Indløb paa den østlige Side. Bersfjorden eller rettere Bergsfjorden, længere vestlig, er en bred Fjord imellem Løverdagsnæsset, eller forkortet Lørsnæs, paa den østlige og Øren paa den vestlige Side. Imellem begge Næs er over een Miil, og Fjordens ydre Deel vilde følgelig være meget viid, dersom ikke den sydlige Halvpart af den 1 Miil lange Øe Silden laae i dens Aabning, hvormed Bergsfjorden snarere faaer Udseende af et halvcirkelformigt Sund. Den indre og ulige smalere Deel af Fjorden faaer Navn af Langfjorden, og strækker sig over een Miil længere ind mod Sydost til Bunden af Jøkkelfjorden i Schjervøe Sogn, fra hvilken den kun adskilles ved en smal men høi Fjeldryg, som forener Langfjordens høie Sidefjelde med Jøkkelfjordens Iisbræer.

Ved Langfjordens Indløb fra Bergsfjorden ligger Bergsfjords Handelssted, og disse Fjorde høre ligeledes til Sognets mere beboede Dele. Nogen Brændeskov, som Præstegjeldet i det hele lider under mangel paa, findes ogsaa her, fornemmelig paa den vestre Side af Bergsfjord og i Søndre-Tverfjord, en liden Arm af Langfjord paa den sydvestlige Side, ligesom Nordre-Tverfjord lidt længere ind paa den nordostlige Side. Det Samme gjælder om Frakfjorden, som er den tredie af Sognets større Fjorde paa Fastlandet; dog er den ulige mindre end Øxfjord og Bergsfjord. Den gaaer ligesom de forrige fra Nord mod Syd imellem Øren, som er det fornævnte yderste Næs af den smale Halvøe, der adskiller Frakfjord fra Bergsfjord, og Ansnæs paa den vestlige Side. Denne Fjord er ikke meget dyb og temmelig aaben, men har dog en god Havn, hvorhen stundom Fartøier nødes til at tage deres Tilflugt fra Loppen, som aldeles mangler Havn. Alle disse fjorde ere Sognets bedste Godtfiskesteder eller Pladse, hvor Vintertorsken kommer ind for at gyde Rogn.

Øen Loppen, efter hvilken Præstegjeldet benævnes, ligger lige for Indløbet til Frakfjord, omtrent saaledes som Silden for Bergsfjorden; men den er kun halv saa lang og bred som Silden og ligger derhos længere ud. Den adskiller sig fra Silden og Fastlandet, som have høie og skarpe Fjeldskrenter, hvorimod Loppen, skjønt for største Delen ogsaa Fjeld, er temmelig lav og ovenpaa flad. Paa Øens sydostlige Side ligger Hovedkirken med Præstegaarden og Præstegjeldets betydeligste Handelssted foruden nogle faae Bønderhuse. Øen er ellers ikke beboet; men paa Loppekalven, d. e. den lille Øe, som ligger strax søndenfor Loppen, boe ogsaa et Par Familier. Her er, som anført, ingen Havn, men kun en aaben Rhed med god Ankerbund; men i stærk Søegang, som her ikke er sjelden, kunne Fartøier ikke holde sig, og ved vestlige Vinde er det endog ofte umuligt formedelst Søegangen at komme af eller paa Land. Stedet er med Hensyn hertil ikke meget beleiligt hverken som Kirke- eller Handels-Plads. Øen har gode Græsgange, men et raat og fugtigt Clima, som befordrer denne men hindrer al anden Vegetation. Kirken, som er bygget i Aarene 1742-45, er en liden Korskirke af Tømmer. Tilforn skal Kirken have staaet i Yttervær paa Øens nordvestlige Side. Præstegaarden ligger strax nedenfor Kirken tæt ved Stranden; den er ikke meget gammel, - fra 1801 - men formedelst dens Beliggenhed paa et saa veirhaardt Sted dog meget medtaget; imidlertid er den nu sat i temmelig god Stand. Handelsstedet henhører blandt de ældste i Finmarken, der existerede allerede i den octroierede Handelstid, og i Aarene 1765 til 88 var combineret med Hoved-Handelen i Hasvig. Bergsfjord og Øxfjord ere derimod fra en nyere Tid, efter 1789, det sidste først fra 1819. Ogsaa i Roren, paa den nordvestlige Pynt af Stjernøen ved Indløbet til søndre Stjernvaag, var der i Aarene 1810 til 1818 etableret en Handel, som senere er nedlagt.

I Hasvigs Annexsogn ere ligeledes 3 Handelssteder, nemlig i Hasvig, Brevig og Sørvær, som alle ligge paa den vestlige eller sydvestlige Side af Sørøen, omtrent i 1 Miils Afstand fra hverandre. Existencen af saa mange Handelssteder i et saa lidet og tyndt befolket Sogn er især beregnet paa den Omsætning, som her foranlediges ved de fremmede Fiskere. Ved Sørvær, som er det nordligste af de 3 nævnte Handelssteder, ere de fortrinligste Seibanker, som aarligt søges af mange Russere og Nordlændinger; og i Brevig pleier Vintertorskefiskeriet at være temmelig aarvist. Hasvig var engang et anseeligt Handelssted, men er nu af mindre Betydning. Her staaer ogsaa Annexkirken, en liden og uanseelig Trækirke, samt en liden Stue for Præsten under hans ophold her. Kirken har tilforn staaet i Hasvaag, en Bugt lidt længere mod Vest, som kun adskilles fra Hasvig ved et nogle hundrede Alen bredt og lavt Eide, der af den Mængde Søeskjæl, som her findes, skjønnes fordum at have ligget under Havfladen, over hvilken det dog nu er flere Fod ophøiet.

Fra Hasvig østefter mod Sørsundet skjære mange smaae Fjorde og Bugter sig ind imellem Sørøens høie og steile Fjelde, og fra Bunden af nogle blandt disse er Overgangen vel ikke lang, men høist besværlig til Fjordene paa den nordlige Side af Sørøen, af hvilke især Dynnefjorden trænger langt ind imod Syd. Blandt de andre Fjorde paa Nordkanten, som høre til dette Sogn, ere Bølefjord, egentlig en vestlig Arm af Dynnefjord, samt Ofjord og Sandfjord de betydeligste. I ingen af disse findes Brændeskov, som Hasvig Sogn er aldeles blottet for, naar undtages enkelte Krampebirke paa Sydsiden; derimod findes hyppig Tørv, som almindelig benyttes her. Jordbunden er ellers fiin Sand eller Steengrund; Leerjord gives slet ikke. Smaae Bække træffes overalt, men ingen Elve af nogen Betydenhed.

9) Ved Tællingen i 1835 netop 800.