En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Pasvig

Pasvig
Sidste Fiskevær paa den Norske Kyst

Torsdag den 25de Juni, Kl. 2½ Morgen reiste vi med Baadskyds til Pasvig, hvor Vadsø Toldkutter ventede paa os og skulde efter Aftale i Vadsø og velvillig Indrømmelse af Øvrigheden føre os videre, saa langt og saa længe, som den kunde, uden at forsømme sine Krydsninger paa Embeds Vegne.

Pasvig er den sidste ordentlige Havn og det sidste Fiskevær paa norsk Grund. Stedet har sit Navn af det lappiske basse, hellig, og sandsynligvis har Pasviglapperne her, i gamle Dage havt et Offersted. Der har været Tale om, at man skulde tænke paa at anlægge en By her, ligesom der ogsaa har været talt om, at Russerne skulde ville forsøge med et Byanlæg ved Stolbova, omtrent 1 Mil østenfor, eller ved den første Havn paa den russiske Fiskerkyst.

Pasvig har god Havn, næsten rund som en Gryde og indelukket mellem Klipper. Indløbet er trangt; men man paastod dog, at det var muligt at krydse ind under al Slags Vind. Forresten syntes Stedet just ikke synderlig skikket til Bebyggelse eller har ialfald høist ubekvemme Byggetomter. Rundt Havnen findes blot nøgne Klipper og Hamre. Husene maatte bygges dels paa en høi Sandbanke inde imellem disse Hamre, dels paa enkelte ganske smaa Jordflekker inde mellem Klipperne, saaledes at Kommunikationen fra Hus til Hus maatte foregaa i Baad.

Forøvrigt mangler det ikke paa, at Fiskeriet undertiden slaar godt til i Nærheden, og da vi kom der, vare alle Fiskehjellerne propfulde af Torsk. Ligesaa laa der paa Stranden en hel Del fyldte Trantønder. En Handelsmand har derfor ogsaa her opført et noksaa stadseligt Hus. Længere inde fra Havet, i Ly af en og anden Klippe, voxer Birken, og i Nabofjorden Kobholmfjord finder man endog Ribsbuske af et Par Alens Høide og i Regelen hver Sommer med modne Bær.