En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Fra Sashjeika til Kandalaks.

Kandalaks

Fra Sashjeika til Kandalaks er der 32 Verst eller Omtrent 3 norske Mil. Man kan altsaa magelig gjøre Turen paa en Dag, saameget mere som 9 af disse Verst tilbagelægges i Baad, dels paa Elven Niva, dels over Indsøen Pinozero, lap. Baunashj-jaur, Tue-Søon. Vi vare 7 Mennesker i en Baad, da vi satte nedover Strømmen i Niva. Jeg spurgte Lappen, som styrede, om han var godt kjendt; thi Strømmen løb rivende hurtigt, og jeg vidste fra tidligere Elvefarter i Finmarken, hvor farlig en saadan Fart nedover skummende Stryg kan være. "Ille hætte", det har ingen Nød, mente Lappen. Ikke desmindre løb vi i et af Strygene plludselig voldsomt op paa en Sten. Heldigvis var denne flad, saa at Baaden blev staaende fast uden at hvælves om. Havde. den været rund, var Baaden væltet helt om - og alle Mand plumpet i Vandet. Rimeligvis. havde det da ikke gaaet af uden Tab af Menneskeliv. Med mig selv, som kunde svømme, havde det neppe havt nogen Nød, og mit Tøi havde jeg forsigtigvis surret fast i Baaden, saaledes at jeg efter al Rimelighed havde fundet det igjen i denne, naar den drev op i en eller anden Bagevje.

Den øvrige Del, af Veien maa man gaa, da Niva er for strid til at befares med Baad; men Veien er let, idet den stadigt gaar jævnt ned over mod Havet.

Efter 14 Dages Ophold i Laplands Ødemarker kom jeg nu igjen til en russisk By. Kandalaks hedder paa Finsk Kantalahti, der maaske er Oversættelse af det gamle norske Navn Gandvig. Lapperne udtale Navnet Kodluoht, og dette kommer af kadde og luoht, (fin. lahti), og betyder Strand-Vig. Men kadde eller gadde, Strand, er igjen laant af det norske Kant, idet nt, paa almindelig lappisk Vis, er assimileret til dd.

Kandalaks er en ussel Trærønne-By, saa man maa forundre sig over, at Engelskmændene i 1854 vilde nedlade sig til at spendere et eneste Skud paa den, og dog blev den bombarderet. En Del af den østre By afbrændte, og Klokketaarnet ved Siden af den gamle Kirke bærer endnu Mærker efter engelske Kugler. Befolkningens Antal opgaves af Stedets Øvrighed til 191 Mandkjøn og 194 Kvindekjøn. Efter trykte Lister beløb Refolkningen i 1859 sig til 200 M. og 190 K. og skulde altsaa være aftaget. Kandalaks har baade en bekvem Beliggenhed for Handel og en smuk Beliggenhed paa begge Sider af Niva, lige under Aasen Valastedunder, der er skovklædt og har en Høide som Egeberg ved Kristiania. Byen har to Trækirker. Den ene var ganske ny og opført paa en Tange, der stikker ud i Hvidehavet.

Nogle Engmarker paa østre Side af Elven vare ryddede og omhegnede, men man saa intet Spor til Forsøg paa Korn­ eller Potetesavl. Baade Poteter, Næper og andre Rodfrugter maatte dog villigt voxe her. Befolkningen lever her, som overalt i Lapland, fornemmelig af Fiskeri, og man holder derfor kun et lidet Antal Kjør. Ligesaa eie Beboerne en Del Ren, der om Sommeren gaa ude paa Øerne i Hvidehavet. Et Par Heste skulde ogsaa findes, men de vare nu, ligesom Rensdyrene, satte ud paa en Ø i Kandalaksbugten.

Paa Havnen laa intet Fartøi, som kunde tyde paa nogen Handel med andre Byer, og heller ikke røbede noget Hus, at der holdtes aaben Butik. Ved nærmere Undersøgelse fik jeg Erfaring for, at The, Sukker, Kaffe, Tobak og Smør ikke var at faa kjøbt, men kun Brændevin, Brød, Fisk og Salt.

Paa Kirkegaarden udenfor Byen aabenbarede sig den samme uhyggelige Ligegyldighed for de Dødes Hvilested, som jeg havde lagt Mærke til i Kola og paa Mogilnyi ostrov. Gravstederne vare aldeles forsømte og forfaldne, intet Hegn fredede om dem, heller ikke fandtes der nogen bestemt Grænse for Kirkegaarden. Mellem Stenblokke og Træstubbe eller altslags Raskeri laa Gravene uregelmæssigt hist og her omkring paa en Slette, hvor Byens Kjør græssede.

Jeg fik Logi i det bedste Hus i Byen paa vestre Nivabred, med smuk Udsigt over Kandalaksbugten. Det Værelse, der velvilligt blev mig indrømmet, var Familiens Storstue. Den var tapetseret og forsynet med 6 Fag dobbelte Vinduer. Men for Resten var Alting inde i Huset i en noget forsømt Tilstand og røbede Mangel baade paa Orden og Renlighed. Smaa Lysestumper vare trykkede fast til Helgenbilledrammerne, istedetfor at hænges foran samme i dertil skikkede Indretninger. Følgen var, at disse Smaalys ikke blot havde tilrøget Helgenernes Ansigter ganske utilbørligt, men ogsaa brændt Huller i de forresten smukt forgyldte Rammer.

Om Morgenen, da jeg bad om Vaskevand, kom en Pige ind med en stor Messingkumme, som hun satte midt paa Gulvet. Læk var den, saaledes at der dannede sig en liden Bæk fra den og til Væggen i Syd, i hvilken Retning Gulvet hældede mest. De russiske Borde udmærkede sig her som i Kola ved sin Brøstfældighed. De ere ofte trebenede, men støttes ind til Væggen, saa man ikke strax opdager deres Faldefærdighed.

I de russiske Huse, som jeg hidtil havde seet fandtes ikke noget eget Ildsted i Kjøkkenet specielt for Madkogning, men Petschen eller den store nationale Ovn benyttedes ogsaa hertil. Følgen var, at man ikke kunde koge eller stege uden ogsaa at opvarme baade et og 2 Værelser. For at Heden inde ikke skulde blive altfor utaalelig, brugte Kandalakserne derfor om Sommeren at koge sin Mad ude i Gaardsrummet eller paa Gaden, mellem nogle paa Feltmaner sammenlagte Stene. Om Aftenen, da jeg gjorde en Tur ud paa Kandalaksbugten, kunde jeg se Ilden blusse rundt omkring i Byen paa begge Sider Niva, ret som om en Armé skulde ligge der paa Feltfod. Er Forholdet godt Naboerne imellem, saa pleier man at gjøre Besøg til hinanden og faa sig en gemytlig Passiar, medens Ilden flammer og Gryderne koge.

Lapper og Kareler opholde sig kun paa Reiser i Kola, eller som Tjenere og Slaattefolk i Høbjergningstiden. Saaledes var der i det Hus, hvor jeg boede, 3 lappiske Tjenestefolk.