En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Imandra.

Jokostrov ved Imandra

Den 20 Juli, om Morgenen Kl. 5, kom vi fra Høiderne ved Pieresjaur ned til den nordligste smale Bugt af Imandra. Her laa flere Baade, og med 3 af disse drog vi afsted Kl. 8. Imandra var i Begyndelsen indhyllet i Taage, men ud imod Middagstid lettede denne, og Indsøen med sine fremspringende Næs og overalt skovbevoxede Strænder laa foran os, belyst af det smukkeste Solskin. Imandra er Laplands største Indsø. Fra Ende til anden naar den gjennem en Bredegrad eller er omtrent 15 g. Mile lang. Derimod er den smal i Forhold til sin Længde og ikke af nogen stor Dybde. Den russiske Reisende Middendorf (75) har fulgt dens østlige Bred og angiver især denne nøiere paa et Kart over samme (76). Vi reiste derfor langs den vestlige Bred for at erfare, om Indsøen paa den Kant skulde have store Sidearme, men kunde ingen saadanne opdage eller opspørge ved at henvende os til de Indfødte. Disse, som stadigt færdes paa Søen, dels i Skyds, dels som Fiskere og Jægere, maa antages at kjende den temmelig nøie, saameget mere, som Lapperne overalt udmærke sig ved sin overordentlige Lokalkundskab. Efter de Indfødtes Beretning skal det bredeste Sted af Søen findes ved Einemannevuon, lige under Umbdek; men Bredden her udgjør dog ikke mere end c. 15 Verst. Her findes ogsaa det dybeste Sted, nemlig - efter Lappernes Beretning - 150 Fod. Selv kunde jeg ved forskjellige Maalinger ikke finde større Dybde end 66 Fod. Endskjønt Imandra saaledes er en stor Indsø, kan den dog aldeles ikke sammenlignes med Enare eller nogen anden af Europas store Indlandshave, hvis Bredde er omtrent Halvparten af deres Længde.

Langs Imandra er der 3 Skydsstationer, Rasnjarg, Jokostrov og Sashjeika. Paa ethvert af disse Steder er der af Staten opført for Reisende et firkantet Blokhus, som har 3 Vinduer, Brisk, Bord, Bænke og Peis. Skjønt disse Blokhuse ere yderst tarvelige, komme de dog de Karavaner af Fiskere, som reise denne Vei om Vaaren, endnu paa Vinterføret, til stor Nytte. Den Stue, der stod paa første Station, Rasnjarg, var ny, og vi foretrak at bo i den istedetfor i vore Telte, hvor Varmen lige i Solens brændende Straaler var uudholdelig. Termometeret viste nemlig. 22º C. i Skyggen. I Stuen var der ikke blot kjøligere, men ved først at fylde den med Briskerøg, for at dræbe de Myg, som fandtes inde, var det ogsaa muligt her at sove nogle Timer i Fred for disse. Rasnjarg betyder Græsnæs, af lap. rasse, Græs, (Gras), og njarga, Næs. Her findes ogsaa ypperlig Græsvæxt, men Lapperne havde her, som paa de øvrige Stationer, vi kom til, ikke Andet end de reglementerede 2 Sauer, der holdes væsentlig for Uldens Skyld. Da vi i flere Dage ikke havde nydt Kjødspise, men levet som ægte troende Græsk-Katholiker af Brød og Fisk, begyndte vore protestantiske Maver at klage, og jeg fandt det derfor raadeligt - baade for Mavens og Samvittighedens Skyld - at skaffe os et solid Maaltid Kjød. Efter en Del Underhandlinger med Lapperne fik vi ogsaa den mindste Sau overladt for 3 Rub. Den blev øieblikkelig slagtet af Isojussi, hvorpaa Lars Hætta lavede Blodpølse, og Klementi kogte os en Kjødsuppe med Kjød til. Heldigvis var det nok ikke Fastetid; thi, saavidt jeg erindrer, spiste vore indfødte Folk omkap med os baade af Blodpølsen og Kjødet. Ved dette Festmaaltid fik Karelen Klementi et nyt Navn. Han havde hidtil vist sig som en fortrinlig Tjener, rask og villig til Alt, hvad man anmodede ham om. Vistnok var han ikke saa stærk som Finnen Isojussi, der især kom til Nytte, naar Tøiet bares fra Sted til Sted. Denne gik da med 1½ Mands Bør, men forresten var han træg, som en ægte Finne. Klementi derimod var munter, spøgefuld, vidste Raad for alle Ting, kom aldrig i Forlegenhed og blev heller aldrig forknyt under vanskelige Forhold. Hans Valgsprog, som han idelig førte i Munden, og hvormed han affeiede enhver Hindring, var det russiske Nitschevo! Hvad gjør det! svarende bedst til det engelske: Never mind. Vi omdøbte ham derfor til at hedde "Nitschevo", og Klementi fandt sig med et Smil og et Nitschevo i dette ny Navn, som han rimeligvis kommer til at beholde iblandt sine Kammerater.

Om Aftenen var jeg ude paa Imandra for at fiske. Hvilke Fiskearter den gjemte i sit Dyb, vidste jeg endnu ikke, men det varede ikke længe, før jeg paa en kunstig Fisk fik en smuk Salmo ferox af 4 [?] Vægt. Senere fik jeg nogle ørret af 2-3 [?] og et Par Har. Efter Lappernes Udsagn findes der i Imandra de almindelige Ferskvandsfiskearter, nemlig Ørret, Sik, Har, Abor og Gjedde. Rimeligvis gaar ogsaa enkelte Lax op i Indsøen fra Kandalaks. Det var stille Veir om Aftenen, og for at faa Fred for Myggen maatte jeg ikke blot bruge Slør og Handsker, men benyttede ogsaa de Indfødtes Middel, nemlig at tænde Ild op paa en stor, flad Sten i selve Baaden og lægge Torv til samme, saaledes at jeg sad indhyllet i Røg. Jeg saa senere ofte disse flade Stene i de Baade, som Lapperne dagligdags brugte. Næste Dag, Søndag, hvilede vi over paa Rasnjarg. Ud paa Dagen kom der Folk fra Kola, som skulde til Kandalaks. Blandt disse var der 2 Koner, som skulde did for at korse sig for Helgenbilleder, hvis Mage ikke fandtes i Kola. Det er nok muligt, at der i Kola, fandtes Billeder af de samme Helgener; men, efter Folketroen, fremtræde Helgenerne med kraftigere Forbønner for Vårherre, naar man bukker og bøier sig for deres gamle Kontrafeier. Aller dyrebarest er derfor det ældste Originalbillede af denne eller hin Helgen.

Mandag den 22de, om Aftenen Kl. 10, forlod vi Rasnjarg i stille, deiligt Veir, saa at Imandra laa sortstille foran os. Lige op fra Indsøens vestlige Bred hævede Fjeldet Umbdek sig i Veiret, rødlig belyst af den nedgaaende Sol, medens en smal, sort Stribe af Granskov langs Stranden dannede dens Fodstykke. Paa den østlige Side saa vi Fjeldet Monshje dunder i en blaasort, disig Skygge. Umbdek har takkede Toppe, og langs nedover i Skraaningen paa disse laa enkelte Snestriber, der paa Frastand saa ud som skummende Fjeldfosse. Begge Fjeldkjeder nærme sig mod hinanden længer i Syd, ved næste Station, Jokostrov, (Elve-Ø), medens de aabne sig som to mægtige Arme imod den Reisende, der kommer nordfra. Lige foran os laa en Del Øer med enkelte Grantræer, saa ranke som Lys. En af disse Øer havde kun to saadanne Træer, saaledes at den paa Frastand saa ud som et stort Skib, der dukkede op i Horizonten. Umbdek skal - efter Middendorf - være c. 2500 Fod. Vi besteg ingen af disse Høider, ikke just fordi det havde været forbundet med stor Vanskelighed eller Besvær, men det vilde altid have medtaget et Par Dages Tid, og vi vare ingenlunde sikre paa, om ikke vort Tøi, som vi paa en saadan Tur ikke altsammen kunde medtage, i den Tid kunde have faaet Skyds andetstedshen, hvor vi hverken ønskede eller kunde følge efter.

75) Beitrage zur Kentniss d. russ. Reichs. 11 B. St. Petbrg. 1845.

76) I det Væsentligste har jeg paa mit Kart fulgt Middendorfs Rids af Imandra. Flere Ændringer ere dog foretagne, om hvis Rigtighed jeg havde Anledning til at overbevise mig.