Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Forside
Finmarken
(om samer)
Finmarken
(om Vadsø)
Finmarken
(om Sør-Varanger)
Russisk Lapland
(Jakobselven-Kola)
Russisk Lapland
(om landet)
Russisk Lapland
(om fiskeriene)
Russisk Lapland
(om befolkningen)
Kolonisasjon af den murmanske Kyst.
Buskapsskjøtsel og Renskjøtsel.
Russer, Finner, Kareler og Lapper.
Russisk Lapland
(Kola-Kandalaks)
Russisk Karelen

En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen : skildringer af Land og Folk / af J.A. Friis. - Christiania : Cammermeyer, 1871

Buskapsskjøtsel og Renskjøtsel.

Hele russiske Lapland er paa Grund af sin nordlige Beliggenhed uskikket til Kornavl og egner sig alene til Fædrift. I den aller sydligste Del, omkring Pääjärvi og nogle flere Steder, gjør dog den karelske Befolkning aarlig Forsøg med at avle Korn; men disse Forsøg mislykkes oftere, end de lykkes. Buskapsskjøtselen, som følgelig skulde være Befolkningens Hovednæringsvei, staar imidlertid paa et overordentlig lavt Trin, eller lavere her, end i Nordfinland, eller i svensk og norsk Lapmarken. Befolkningen, som ifølge sin Religions Dogmer ikke har Lov til at spise Kjød eller Mælk i mere end den halve Tid af Aaret, betragter Fædriften blot som et mindre væsentligt Binæringsmiddel ved Siden af Fiskebedriften. Mangel paa Oplysning og Mangel paa Kommunikation hindrer Befolkningen endnu fra at spekulere i Udførsel af Kjød, Smør og Skind m. m. til Norge. At lave Ost er en aldeles ukjendt Ting blandt Befolkningen i russisk Lapland, og Smørret tilberedes saa slet, at det neppe nydes af Andre end Producenterne selv.

Efter de nyeste officielle russiske Opgaver (70) skulde Antallet af Husdyr, fordelt paa Befolkningen, være saaledes, at de forskjellige Nationaliteter i 1861 eiede:

  Russerne, (c. 17,600). Karelerne, (c. 14,637). Lapperne, (c. 2,000).
Heste 2,251 1,822 5
Hornkvæg 4,121 4,835 96
Faar 10,636 6,720 319
Ren 7,233 1,916 4,181

Det mærkeligste ved disse Talangivelse, dersom de ellers ere paalidelige, er at Lapperne angives som Eiere af Heste, og at Russerne angives som Eiere af et ulige større Antal Ren end Lapperne. Det Sidste kan dog forklares derved, at Lapperne her ere sunkne ned til blot at være Vogtere, ligesom de ogsaa i andre Henseender ere at betragte mere som livegne Arbeidere for de formuende Russer, end som selvstændige Mennesker. Russiske Forfattere klage over, at Renskjøtselen i Lapmarken vanvyrdes, og foreslaa, at man, for at forbedre Racen, burde indføre Dyr fra Mesens Distrikt, hvor Antallet af disse angives at være 205,069. Rensdyrene i russisk Lapland ere i den senere Tid blevne saa dyre, at man maa betale 5 R. S. for Benyttelse af en Ren til Kjørsel om Vinteren, medens man i Mesen har kjøbt en Ren for 3 R. S.


70) Material. dljä. Geogr. i Statist. Rossii 1865.