Reise i Øst- og Vest-Finmarken samt til Beeren-Eiland og Spitsbergen, i Aarene 1827 og 1828
af B.M. Keilhau
Christiania : Johan Krohn, 1831

No. 2. Reise nach Spitzbergen von Barto von Löwenigh, Bürgermeister von Burtscheid. Aachen und Leipzig, 1830.

Uagtet denne Skizze egentlig har en poetisk Tendens, og ikkun synes bestemt for en "liden Krands" i den elegante Verden, saa indeholder den dog ogsaa nogle under Rubriken - Völker und Länderkunde henhørende Bemerkninger.

Pag. 6: - "Udbyttet af de herværende Fiskerier, som forsyne det hvide og det middellandske Hav med deres Skatte, maatte forskaffe den norske Fiskerlap, om ikke Rigdom, saa dog et beqvemt Udkomme; men den forrige danske Regjering har spærret Veien til Velstand for dette Folk: Finmarkens Fiskerier bleve nemlig drevne for Kronens Regning, og de arme Lapper gjaldt kun som Verktøi. Man sørgede for deres Livsophold og for de nødvendige Fiskerredskaber, og nødte dem derimod til at aflevere deres Fisk til Bestyrelsen. Da nu paa denne Maade, tilligemed Haabet om Vinding, ogsaa Nødvendigheden af at arbeide var dem betaget, saa ansaae de sig som faderløse Børn, som Staten var forpligtet til at opholde, og vænnede sig til Lediggang og Drik.

Den russiske Lap derimod udmerker sig meget til sin Ære fremfor sine norske og svenske Brødre. Den ædle Rossija aabner for ham den samme Fremtid, som for sine øvrige Børn. Han har de samme Love, den samme Forfatning. Ruslands Storhed gjentoner ogsaa i hans Hjerte. Derimod bærer han den fælles Byrde, kaster sin Skjærv i Skatkammeret, og samler sig til Seierens Faner, naar han holder Maalet. - - Den norske Lap har vel ogsaa et Fortrin for den russiske, - han læser den hellige Skrift; men hos et Folk, som neppe staaer høiere end paa Menneskelighedens første Trin, virker Knut og Rosenkrands langt gavnligere, end Bibel og Fibel. Erfaringen beviser det ogsaa her." - -

Pag. 33: - "Normændene have overvintret to Gange i Spitsbergen, og lade sig sædvanligviis nøie med at gaae nogle Maaneder ud paa Fangst, for enten med uforrettet Sag eller med slette Ladninger at vende tilbage til Hjemmet. Russeren derimod virker her med stor Overlegenhed. Hans Skibe ere byggede saa stærke, at de trodse Isens Stød, og en i Sandhed beundringsværdig Nøisomhed lader Provianten neppe komme i Betragtning. Derhos styrkes han af sin religiøse Følelse. Saasnart han har opplantet sine Kors, troer han sig under Guddommens særdeles [Beskyttelse], og leer ad det larmende Iishav. Med samme Færdighed nedlægger han Hvalrosse og Sælhunde, fanger han Hvidfisken, og gaaer paa Ræve- og Bjørne-Jagt, og samler derhos de kostelige Ederdun, uden at bekymre sig om han nogensinde kommer til at hvile paa dem." -

Pag. 36 vise, at Lapper skulde kunne leve ligesaa godt i Spitsbergen, som i deres Hjem. Virkelig maatte en Kolonie af disse Folk der meget vel kunne bestaae. -

I Anledning af Hr. v. Løwenighs lille Bog finder jeg det ellers ikke overflødigt at anmerke, at dersom Nogen læser samme ved Siden af nærværende Blade, og ikke skulde finde min i ovenanførte Ytring om Bogens Tendens tilstrækkelig til fuldkommen Orientering, da vil endnu flere Oplysninger kunne findes i: A Journey through Norway, Lapland etc. by R. Everest (London 1820), Pag. 96, 99 og 134.