Om Finmarken / af Chr. A. Wulfsberg. - Christiania : Cappelen, 1867.

Hammerfest

Denne By ligger i Vestfinmarken ved en liden Bugt paa vestre Side af Kvaløen, under 70° 39' nordlig Brede, og er altsaa Europas nordligste By; thi Vardø ligger omtrent 17 Minuter sydligere. Byen fik, ligesom Vardø, Kjøbstadrettigheder ved Forordn. af 5te Septbr. 1787, og ligesom denne gjorde den i Begyndelsen kun ringe Fremskridt, saaledes at den ved Aarhundredets Begyndelse kun tællede 77 Indvaanere. Senere er den efterhaanden tiltaget saaledes, at Indvaanerantallet, som i 1835 udgjorde henved 400, i Løbet af de derpaa følgende 31 Aar har mere end fordoblet sig, idet Byen i December 1866 tællede 1648 Indvaanere (19): følgelig er Hammerfest for Tiden den folkerigeste af Finmarkens 3 Byer. I 1833 udgjorde Taxtsummen for Kjøbstadens samtlige Bygninger 50,000 Spd., nu udgjør den 281,000 Spd.

Kvaløen, hvorpaa Byen er anlagt, ligger saa at sige ude i det aabne Polarhav, alene ved Sørøen noget beskyttet mod nordvestlige Storme. Selve Byen ligger dog ikke ganske aaben for Havet, idet den Bugt, ved hvis søndre Bred Byen er anlagt paa et lidet Næs, mod Nordsiden beskyttes ved Fuglenæsset, der ender i en mod Vest fremspringende Odde, mod hvilken Bølgerne brydes, nar Havet sætter paa fra Nordvest. Den inderste Del af Bugten, som bøier sig sydlig bag det førstnævnte Næs, er den egentlige Skibshavn. Den ansees for at være ret god og er bekvem at anløbe for Skibe, der ikke ere altfor dybtgaaende: man anvender imidlertid adskillige Hundrede Speciedaler aarlig paa dens Opmudring. Den er dog ikke stor nok til at rumme alle de Fartøier, som ti enkelte Tider komme ind, og hvis Antal stundom er forholdsvis betydeligt. Imidlertid danner den temmelig indesluttede og ved de fleste Vinde mod stærk Søgang nogenlunde beskyttede Vaag en taalelig god Skibsred, især ved Fuglenæsset, hvor flere Skibe pleie at ligge om Sommeren.

Ved Valget af Sted, hvor man skulde anlægge en Kjøbstad i Vestfinmarken, synes man udelukkende at have taget Hensyn til dets Bekvemhed for Handelsrørelsen, især Handelen med Rusland, som man dengang ansaa for den væsentligste Betingelse for Byens Opkomst. I denne Henseende har Stedet ogsaa formedelst dets Beliggenhed saa godt som midt i Skibsløbet unegtelig Fortrin for de fleste andre Steder, man kunde have valgt. Men naar man har indrømmet dette, bemærker Rode i sine Optegnelser fra Finmarken, synes Stedet i ingen anden Henseende at anbefale sig for Kjøbstadsanlæg. Han anfører i denne Anledning: "Stedets betydelige Afstand fra Fjelddistrikterne (som i flere Henseender kunne betragtes som Byens Opland), hvorved al Kommunikation tillands og umiddelbar Handel med Fjeldfinnerne og Kvænerne fra Sverige bliver en umulighed, den deraf flydende Besværlighed ved Byens Forsyning med Brændsel, Bygningstømmer og Fødevarer m. m. samt Stedets Ufrugtbarhed ere væsentlige Mangler, som vilde have forskaffet Kvalsund eller Alten Fortrinet, hvis ikke disse Steder havde ligget formeget afsides for Hovedhandelen med Russere og Nordlændingerne."

Rode nævner "Stedets Ufrugtbarhed", og det udentvivl med Føie; thi læseren maa mindes, at han nu er hensat til Vest-Finmarken, hvor han faa Mile søndenfor i det yndige Alten finder Partier, som staa i skjærende Modsætning til Hammerfest's barske Omgivelser. En Forfatter, som for lidt mere end 25 Aar siden bereiste disse Egne, udtaler sig blandt Andet saaledes: "Hammerfest gjør paa den Reisende intet gunstigt Indtryk. Man ser kun nøgne Fjelde, hærer kun Søfugles Skrig eller Russernes skraalende Sange, lugter Trandampe og føler Kulde: kort alle Sandser forene sig i et samstemmigt Vidnesbyrd om, at man er kommen til en ægte arktisk Søstad. Dette Indtryk forsvinder ikke ved at søge ud i Naturen, thi Hammerfest har ingen Natur; kun rye Fjelde, sumpige nøgne Fjeldlier og en liden for al Trævegetation blottet Grønsværslette med et beskjedent hvidt Landsted (20) danner de sørgelige Surrogater for den søndenfjeldske Naturs Skove og Blomstermarker".

Vistnok har Byen og dens Omgivelser siden den Tid undergaaet adskillige Forandringer, idet mange nye og større Bygninger ere opførte, Gaderne noget regulerede og udbedrede, og en vakker og god Kjørevei anlagt langs Vaagens indre Bred lige til Fuglenæs; midt inde i selve Byen ligge nogle beskedne smaa Haver, hvori der voxer Buskvæxter og Blomster; i Omgivelserne af Storvandet, der ligger paa Byens østre Side, ere flere Hundrede Maal Jord opryddede og forvandlede til Engmarker; men med alt dette maa jeg dog med hin Forfatter være enig deri, at Byen ikke gjør noget gunstigt Indtryk paa den Reisende. At det ikke heller er saa ganske ubeføiet, naar den samme Forfatter taler om, at man føler Kulde ved at besøge dette Sted, vil man udentvivl finde bestyrket, naar man i Byens egen Avis under 2den Juli (1867) læser følgende: "Vore Gader ere i disse Dage, ved Hjælp af Veiinspektøren og de forskjellige Huseiere, blevne befriede for den store Masse Sne, vi i cirka 9 Maaneder have været velsignede med; men omkring Byen ser det desværre ilde ud. Hvor man kaster Øiet hen, ser man store 3 à 4 Alen dybe Snedynger ligge, og kun hist og her titter en mørk, trist Bjergknat frem fra sit Skjul. Over hele Storvandet ligger ¼ til ½ Alen kompakt blank Is med 2 à 3 Tommer tykt Snelag over, og der vilde sikkerlig Intet være i Veien for at tage en dygtig Kjøretour (i Slæde) deroppe." Og i samme Avis heder det under 16de Juli: "Veiret har i denne Maaned hidtil været koldt og taaget, saa det kun gaar langsomt med Snesmeltningen. Endnu ligger Isen paa Storvandet ovenfor Byen, og paa Løkkerne omkring Vandet har det endnu lange Udsigter til nogen grøn Sommer." Nu indrømmer jeg villig, at Aaret 1867 har vist sig at være et exceptionelt Aar, som over hele Skandinavien har medført ualmindelig sent Foraar; men der synes dog at kunne være Maade med Alt, og jeg har citeret Ovenstaaende, for at Læseren kan faa et Begreb om, hvor barskt og koldt det selv i Aarets bedste Tid kan være paa Hammerfest.

Dette er imidlertid ikke det værste og afficerer neppe den fremmede Besøger i den Grad, som den modbydelige Lugt fra Tranbrænderierne. Af disse findes der 6 inden Byens Grændser med tilsammen 37 Gryder, og 2 paa Landets Grund tæt ved Bygrændsen med 13 Gryder, og disse 50 Trangryder ere i Regelen i Virksomhed fra Begyndelsen af April til Udgangen af November. De leverede vistnok i 1865 det forbausende Kvantum af 14,000 Tønder Tran (Middelsprisen angives til 15 Spd. pr. Tønde; men man synes virkelig at maatte beklage Byens Indvaanere, som skulle indaande disse mefitiske Dunster. Byens Magistrat udtaler sig herom i sit Bidrag til Femaarsberetningen saaledes: "Ved denne Bedrift (Tranbrændingen) er Luften i Byen forpestet omtrent de 8 Maaneder af Aaret. Om Høsten, naar den raadne Haakjærringlever og det raadne Hvalrosspæk brændes, er Stanken ganske uudholdelig, og maa vistnok ansees i høi Grad skadelig for Sundheden."

Det synes imidlertid, som om hverken Byens Beliggenhed ved Polarhavet, ovenfor den 70de Bredegrad, Omgivelsernes Barskhed og Ufrugtbarhed, Veirligets Ublidhed, eller de for Lugteorganerne og det menneskelige Velbefindende saa ubehagelige Trandampe synderlig afskrække Byens egne Indvaanere og allermindst dens driftige Handelsmænd; thi her finder i Handelsverdenen en Virksomhed og Rastløshed Sted, som man i Betragtning af Byens geografiske Beliggenhed gjerne kan kalde forbausende. Der har gjennem en Række af Aar fundet en betydelig Kappestrid Sted imellem Hammerfest og den i Tromsø Amt 17 Mile sydligere beliggende Tromsø, og denne Rivaliseren har udentvivl bidraget meget til, at den Driftighedens Aand, som engang er faret i Hammerfest's ufortrødne Forretningsmænd, langt fra at svækkes, snarere er tiltaget.

Handelen tog nemlig for denne By under Femaarsperioden 1856-1860 et ualmindeligt Opsving derved, at det fornemmelig var det Hammerfest nærmest liggende Distrikt, som i disse Aar begunstigedes ved de bedste og rigeste Fiskerier. Følgene heraf var blandt Andet den, at kun faa af Landets Byer saa godt overstod Handelskrisen i 1857/58 som Hammerfest; men hertil bidrog dog paa den ene Side den Hjælp, som ydedes af Staten, der paa Stedet etablerede en midlertidig Laanekommission med et Fond af i Alt 28,000 Spd., paa den anden Side den Omstændighed, at Byen allerede tidligere havde havt sin særegne Krisis, ved hvilken de urene og usolide Elementer forud vare udrensede. Trods Handelskrisen og trods nogle andre Fluktuationer i Handelen, hvoriblandt her bør nævnes en pludselig Synken i Tranpriserne, efterat disse ved unaturlige Konjunkturer i Foraaret 1857 vare drevne op til den fabelagtige Høide, at der i Bergen betaltes for "blank" Tran 32 Spd. pr. Tønde (21), - udgjorde Gjennemsnitværdien af de fra Hammerfest udførte Varer i Aarene 1856-1860 et Beløb af 200,000 Spd. aarlig, heri ikke iberegnet Kobberet fra Kaafjorden.

At [Hammerfest's] Kjøbmænd nu, som det synes, have faaet fastere Grund at staa paa, fremgaar formentlig deraf, at Værdien af Exporten gjennem den sidste Femaarsperiode er steget til mere end det dobbelte. Byfogden opgiver i sit Bidrag til Femaarsberetningen Udførselsbeløbet for Aaret 1865 til 500,000 Spd. Heri er dog formentlig iberegnet Værdien af Kobberet fra Alten, men da samme for det nævnte Aar andrager cirka 70,000 Spd., er det opnaaede Resultat alligevel ganske anstændigt. Vistnok har dette tillige sin Grund deri, at de fordelagtige Priser, hvortil de finmarkske Produkter i Udlandet havde hævet sig, for nogen Del ogsaa vedligeholdt sig gjennem den sidstomhandlede Periode; men det angivne Resultet var dog ikke bleven naaet, hvis Hammerfest's Handelsstand ikke havde lagt saa stor Energi for Dagen.

I 1861 slog nemlig Loddefisket alene til for Vestfinmarkens Vedkommende, og man gjorde da dersteds gode Forretninger. I de paafølgende 5 Aar slog det derimod kun til i Østfinmarken, hvorfor man i 1862 gjorde mindre gode Forretninger i Hammerfest. Dette bevægede denne Byes Handelsstand til i stærkere Grad end hidtil at spekulere udenfor sine nærmeste Omgivelser; de høie Priser paa Fiskeprodukterne paa de udenlandske Markeder opfordrede i høi Grad til at drage Fordel af de rige Fiskerier, hvormed Østfinmarken nu i nogle Aar begunstigedes, og til overhovedet at tage Del i Fiskerierne, hvorsomhelst disse maatte slaa til. Medens Vardø og Vadsø ikke kunne drage noget væsentligt Udbytte af Fiskerierne, naar disse alene slaa til i Vestfinmarken, ere de østfinmarkske Fiskerier af megen Betydning for Hammerfest, som unegtelig ved sin Handelsvirksomhed indtager en respektabel Plads blandt de norske Byer selv da, naar ikke Fisket slaar til i dette Steds umiddelbare Nærhed. Hertil bidrager vistnok for endel Expeditionerne til Spitsbergen, skjønt disse Expeditioner nu hverken ere saa betydelige eller give saa rigt Udbytte, som i tidligere Aar, da Hvalrossen, som udgjør den værdifuldeste Fangst, er bleven sjeldnere og sjeldnere. Derimod afgiver den kjendelige Udvikling, som Udrustningerne til Fiskeriet paa Havbroen eller Bankerne langs den finmarkske Kyst for Hammerfest's Vedkommende har taget, et væsentlig Bidrag til Exporten. Baade de Fartøier, der om Sommeren anvendes til Bankfiskeriet, endel af Spitsbergsflaaden og de øvrige Smaafartøier, som høre hjemme i Hammerfest, benyttes nemlig under Vaarfisket til Fiskeexpeditioner, og denne samlede Flaade af Jægter, Slupper, Jagter og Skøiter, som med hvert Aar forøges, gjør det muligt at besøge og drage Fordel af Fiskerierne i Østfinmarken. Derfra hjembringe de hovedsagelig Lever, og for endel saltet Torsk, hvilken sidste i Almindelighed sælges i Hammerfest til Speculanter fra sydligere Egne, for at Fartøierne snarest muligt kunne blive disponible for nye Toure samt for Bankfiskeriet, Spidsbergen eller andre Expeditioner. Derhos have flere af Hammerfest's Handelsmænd Etablissementer i Østfinmarken og ikke ubetydelige Hjeldbrug i de fleste Fiskevær dersteds, saa Hammerfest tillige i ikke ganske ringe Mon deltager i Rundfiskproduktionen. Denne falder undertiden besværlig nok og tildels bekostelig for Hammerfest's Handelsstand, naar den skal foregaa i Østfinmarken, fordi de to vigtigste Vær, Vardø og Berlevaag, i de fleste Aar ere daarlige Tørrepladse paa Grund af den tykke Havtaage, som hyppig hersker der om Sommeren. Fisken maa derfor ofte i halvtør Tilstand nedtages og føres til Hammerfest, for atter at hænges paa Hjeld. Med billige Indkjøb og gode Priser paa Markedet kan det imidlertid alligevel svare Regning. Expeditionerne paa Østfinmarken synes dog at være mest beregnet paa Leveren. Med Hensyn til denne Artikel, som spiller en saa vigtig Rolle heroppe, har imidlertid Hammerfest endnu en Fordel af Fiskerierne i Østfinmarken. Adskillige af de Fiskere, som besøge Fiskeværene østenfor, anløbe nemlig paa Tilbagereisen Hammerfest og bringe Lever med paa deres Baade. Den største Del af denne omsætte de i Hammerfest, hvilket da ogsaa bliver et Bidrag til denne Byes Tranudførsel, som i 1866 gik op til det anseelige Tal af over 16,000 Tønder, naar man sammenlægger Indførselen til Udlandet og Indlandet.

Som ovenfor bemærket er ikke Spidsbergens-Expeditionerne længere af saa indgribende Betydning som i Fortiden. De have imidlertid for Hammerfest's Vedkommende i de senere Aar været heldigere end for noget andet Sted. Aaret 1864 var i denne Henseende det fordeelagtigste, da der til denne Fart anvendtes 10 Fartøier, drægtige 165 Kommercelæster, med 122 Mands Besætning, hvilke bragte et Bruttoudbytte af 21,000 Spd. Dette udgjør lidt over 127 Spd. pr. Kommercelæst. I 1866 udrustedes 14 Fartøier af 224 Kommercelæsters Drægtighed med 138 Mands Besætning. Bruttoudbyttet udgjorde 18,400 Spd., hvilket giver 82 Spd. pr. Kommercelæst. Ogsaa dette Sidste maa vel ansees for nogenlunde godt; thi i Femaaret 1856-1860 var Gjennemsnitsudbyttet 84 Spd. pr. Kommercelæst, som dengang ansaaes for godt.

Stedse større Opmærksomhed har Bankfiskerierne tiltrukket sig i de senere Aar, og have ogsaa disse for Hammerfest's Vedkommende været meget heldige. Dette Fiskeri, der efter Fangsten ogsaa benævnes "Haakjærringsfiske", foregaar nu fra dette Sted ikke i aabne Baade og paa den barskeste Aarstid, men i Dæksfartøier og fornemmelig i Maanederne Mai, Juni og Juli. Til dette Fiskeri udrustedes i 1865 fra Hammerfest 22 Fartøier paa 272 Kommercelæster med 130 Mands Besætning, hvilke gjorde en Fangst til Beløb af omtrent 24,000 Spd. Dette giver et Bruttoudbytte af 84½ Spd. pr. Kommercelæst, hvilket er et overmaade godt Resultat, naar Hensyn tages til, at Udrustningerne til Haakjærringfisket paa langt nær ikke ere saa betydelige som til Spidsbergen. Til en Spidsbergsexpedition udfordres der kostbarere Fangstinventarium, hvorhos de Fartøier, som anvendes til denne Bedrift, lide langt mere end Fartøierne paa Bankerne og derfor tiltrænge en betydeligere aarlig Reparation. I 1866 udrustedes til Bankfiskerierne 27 Fartøier af 348 Kommercelæsters Drægtighed med 163 Mands Besætning. Fangsten ansættes til en Verdi af 27,756 Spd., hvilket giver et Bruttoudbytte af ikke fuldt 80 Spd. pr. Kommercelæst; men i virkeligt Udbytte stod Fisket egentlig ikke tilbage for 1865, da Haakjærringleveren i dette Aar var beregnet efter 7½ Spd. pr. Tønde, medens den i Beregningen for 1866 kun blev ansat til 6 Spd. - Forsaavidt det efter det Anførte kunde synes, at Spidsbergsfarten maatte være mindre lønnende end Bankfiskeriet, skal jeg dog bemærke, at den første i nogen Mon betinger det sidste, da Hvalrosspækket, som hovedsagelig benyttes til Agn ved Haakjærringfisket, har megen Indflydelse paa dettes Udfald, hvorfor det undertiden betales med henimod den dobbelte Pris af den Værdi, samme vilde have for Tranproduktionen. Hvad der muligens kan opmuntre til Spidsbergsfartens stadige Drift trods Hvalrossens Aftagen, er den Omstændighed, at Hvalrosskindet er steget 50 Procent formedelst dets særdeles hensigtsmæssige Anvendelse til Maskinremme, ligesom man i seneste Tid har fundet en Anvendelse for Skindet af "Hvidfisken", som før ikke har været kjendt.

De Fremskridt, Hammerfest By saaledes har gjort i de sidste halv Snes Aar, er, som man vil have bemærket, ingenlunde ringe, og endnu betydeligere vilde de have været, om Byens driftige Handelsmænd havde havt lettere Adgang til, især visse Tider af Aaret, at disponere over de Kapitaler, som udkræves til en Virksomhed af den Art, som her finder Sted. Der findes vistnok paa Stedet endel opsparede, ingenlunde ubetydelige Kapitaler, - saaledes er f. Ex. Stedets fornemste Handelsmand lignet i Skat efter en aarlig Intægt af 12,000 Spd., - men forøvrigt ere Kapitalerne formeget spredte til at danne et tilstrækkeligt Grundlag. Man hører derfor udentvivl berettiget Klage over Mangel paa tilstrækkelige Laanemidler. Byens Sparebank virker med henimod 40,000 Spd., og den af Staten midlertidigt etablerede Laaneindberetning virker nu med 20,000 Spd., altsaa tilsammen omtrent 60,000 Spd. Men dette er ogsaa Alt, hvad Stedet har at byde, og da dette kun er en ringe Del af hvad der behøves, og da Bankkontoret i Tromsø ikke til enhver Tid kan afgive, hvad der maatte tiltrænges, maa Hammerfest's Handelsmænd tillige ty til Hamburg; men de herfra hentede Penge komme mangen Gang Driftsherrerne paa 10 Procent pro anno.

Dette er neppe, som det burde være, og de driftige Handelsmænd i Hammerfest fortjene vistnok, at det Offentlige kommer Rørelsen til Hjælp ved at forvandle den midlertidige Laaneindretning til en Diskonteringskommision, der virker med en betydeligere Sum. Laanekapitalen, anbragt i Hammerfest, vilde udentvivl være paa sit rette Sted; thi det er ikke længere ganske ringe Værdier, som ere i Omløb heroppe. Efterat Byen i 1866 havde udført noget over 100,000 Voger Tørfisk og 16,000 Tønder Tran, hvilket tilsammen repræsenterer en Kapital af omtrent 350,000 Spd., havde de Handlende ved Skibsfartens Standsning Valuta i Tørfisk og Tran beroende for et Beløb af ikke langtfra 100,000 Spd. Enhver, som vil sætte sig ind i Forholdene, indser lettelig, hvilken betydelig Forskjel der ligger deri, om Disponenterne af disse Varer kunne lade disse bero, indtil Handelskonjunkturerne stille sig gunstige, eller om de skulle være nødte til at udføre dem à tout prix for at skaffe sig Driftskapital til det følgende Aars Krav. Jeg kan derfor ikke Andet end underskrive Amtmandens Ord, naar han i Femaarsberetningen herom siger: "Kunde Noget gjøres til Afhjælpelse af dette Savn af Laanemidler i Hammerfest, vilde det ganske sikkert bidrage væsentligt til Forbedring af Stedets Handelsvilkaar."

Hammerfest eier for Tiden (22) ingen Fartøier af mere betydelig Drægtighed. Baade Importen fra og Exporten til Udlandet foregaar væsentlig i Fartøier, som andetsteds ere befragtede for norsk Regning, fornemmelig Hamburg, som fremdeles er det Sted, med hvilket Hammerfest staar i stærkest Forbindelse. De Fartøier, som ere anskaffede og eies af Byens Handelsmænd, ere fornemmelig saadanne Smaafartøier, som benyttes til Reiserne paa Spidsbergen og Bankerne saavelsom til Transport af Fisk, Lever og andre Varer imellem de forskjellige Fiskevær og Byen. Forøgelsen af saadanne mindre Fartøier har i seneste Tid været temmelig betydelig; thi medens Hammerfest i 1860 kun havde 25 Fartøier paa 362 Kommercelæster med 144 Mands Besætning, havde det ved Udgangen af 1866 69 Fartøier af 1000 Kommercelæsters Drægtighed med 433 Mands Besætning.

I det Foregaaende er bemærket, at Hammerfest allerede nu i det Ydre fremstiller sig noget anderledes, end det gjorde for 25 Aar tilbage. Pastor Rode siger i sine Optegnelser (1842): "Man har overhovedet i de senere Aar gjort sig Umag for at forskjønne Byen og dens nærmeste Omegn; men Naturen er her for haard til at kunde overvindes." Det Sidste indrømmes for til en vis Grad; thi en 9 Maaneders Vinter med en kort og paa Grund af Havets Nærhed ikke engang varm Sommer afskjærer for en stor Del Muligheden af at fremtvinge venligere Pletter med en Smule frisk Vegetation iblandt de golde Klipper. Men Byens Regulering, Gadernes Beqvemhed, Husenes ydre og indre Komfort kan dog altid underkastes visse Forvandlinger, efterhaanden som Rigdom og Velstand faar Fodfæste. Efter Tidernes Leilighed er heller ikke saa ganske ubetydeligt udrettet i de senere Aar, og hvad der er gjort vidner tilfulde om en agtværdig Bestræbelse fra den kommunale Styrelse for at opfylde sine Pligter med Iver og Nidkjærhed. Kirken, som er opført i 1840, har i den seneste Tid været underkastet Forbedring og Oppyntning; Almueskolen er bleven forsynet med nyt Lokale, og en Bolig er opført for Skolens første Lærer. Et Distriktsfængsel, som ifølge afsluttet Leiekontrakt ogsaa benyttes for Hammerfest og Altens Fogderier, er opført og allerede i 1864 taget i Brug. Havnevæsenet er yderligere forbedret, navnlig er Mudringen i Havnen fortsat med Kraft og en Moringsindretning istandbragt. Den nye Kjørevei til Fuglenæs er forhen omtalt. Denne, skjønt liggende paa Landets Grund, er med et lidet Bidrag (375 Spd.) af Brændevinsafgiftskassen udført for Byens Regning, og Anlæggelsen af et Vandværk til Byens Forsyning er paatænkt og kommer udentvivl snart til Udførelse.

Men de hermed forbundne Udredsler har Byen godt kunnet taale, og gjør den fremdeles saadanne Fremskridt, som den har gjort i de sidst forløbne Aar, vil den kunne taale endnu betydeligere; thi angaaende Byens økonomiske Bæreevne heder det i Femaarsberetningen: "Tilstanden i Almindelighed er i Femaarsperioden gaaet jævnt fremad og for Hammerfest's Vedkommende vistnok i høiere Grad end for Tromsøs, af den Grund, at Hammerfest ligger Finmarkens Fiskerier nærmere og derved har det i sin Magt at drage Udbyttet af disse til sig, en Adgang, som Stedets Handelsstand ikke har forsømt at benytte. Alle Klasser af næringsdrivende Indvaanere paa Stedet have gjennem hele Femaaret havt jævn god Fortjeneste og unegtelig nydt gode Kaar."

19) Ved Folketællingen i 1865 var der 1546 Indbyggere.

20) Dette Landsted er nu istandsat til midlertidig Bolig for Finmarkens nye Amtmand.

21) Smaapartier af dampkogt blank Tran (Medicintran) opnaaede rigtignok senere (navnlig 1865) i Udlandet en Pris af indtil 50 à 60 Spd. pr. Tønde.

22) Hammerfest har før havt flere større Skonnerter.