Lokalhistoriske tekster fra Finnmark

 
Forerindring
I. Vardøe. Vadsøe. Landskabet omkring Varanger-Fjorden
II. Kysterne ved Iishavet mellem Vardøe og Magerøe. Tana-Fjorden. Laxe-Fjorden
III. Magerøen og Nordkap. Hammerfest
IV. Beeren-Eiland
V. Spitsbergen
VI. Talvig. Vinterreise til Karasjokk
Bilage
Skizze over Øerne i Polarhavet nordenfor Finmarken

Reise i Øst- og Vest-Finmarken samt til Beeren-Eiland og Spitsbergen, i Aarene 1827 og 1828
af B.M. Keilhau
Christiania : Johan Krohn, 1831

Forerindring

Da min vidløftige Nordreise i Aarene 1827, 28 og 29 egentlig hadde en Undersøgelse af Finmarkens og Nordlandenes Mineral-Bygning til Hensigt, saa bør jeg ikke lade uanmerket, at samtlige didhenhørende Iagttagelser ville blive anførte i en geognostisk Beskrivelse over hele Norge, hvorpaa jeg arbeider ifølge en af den kgl. norske Regjering foranstaltet Befaring af hele Riget, af hvilken Reisen i hine nordligste Amter ikkun var det første Stykke.

De geognostiske Iagttagelser over Beeren-Eiland og Spitsbergen, samt endel andre paa Reisen indsamlede Data af lignende speciel Tendens ville komme til at udgjøre særegne Opsatser i Magazin for Naturvidenskaberne. Ligeledes vil dette Tidsskrift, Saasnart det igjen kommer i Gang, maaskee umiddelbar fra en udmerket Botanikers Haand, meddele en Specification af den i mine Samlinger medbragte Polar-Flora.

Saaledes som Planen er for nærværende Blade, vil maaskee Nogen anke over, at jeg paa endeel Steder ikkun har betjent mig af latinske systematiske Benævnelser paa naturhistoriske Gjenstande; Aarsagen var, at danske eller norske Navne i disse Tilfælde enten slet ikke havdes, eller vare ligesaa ubekjendte som de fremmede.

De forekommende finske (finlappiske) Navnes og Ords Retskrivning skyldes Hr. Pastor Stockfleth. I Navnet Joþka-Javre, der tilhører tvende i det sidste Stykke omtalte Søer i Vest-Finmarken, var den særegne T-Lyd i den første Stavelse endog for mig saa paafaldende, og navnligen saa temmelig lig Udtalen af det engelske Th, at det syntes rigtigere, idetmindste provisorisk, at udtrykke denne i det Finske ganske hjemmehørende Lyd ved þ, end ved det simple T.

Af Almue-Sproget har jeg optaget følgende Ord, hvis Betydning turde være flere Læsere ubekjendt. Fjære, flad Strandkant, som formedelst Vexlingen af Ebbe og Flod snart er tør, snart under Vand. Fjære er ellers ligebetydende med Ebbe. Saaledes har ogsaa det islandske Fiara begge bemerkelser. - Flag, af flække, isl. Flak, bruges hos os om flere flade Ting af forholdsmæssig ringe Tykkelse imod de øvrige Dimensjoner, og som enten virkelig ere flakkede, saasom optagne Stykker af Grønsvær, eller som hermed paa nogen Maade kunne sammenlignes, t. Ex. Iisflag, Steenflag o. s. v. - Gjøl (i visse Dialekter ogsaa Gjel, Gjil, isl. Gil), trang Klippedal, som ikke er stort meer end en Bjergkløft, altsaa det Ord, som vort Skriftsprog hidtil mangler for Tydskernes Schlucht. - Krake, tør Træstamme med krumme og knudrede, afqvistede Grene; ogsaa blot saadanne Grene. Dette ældgamle Ord i denne sidste Betydning (ikke i den nuværende islandske, hvor det betyder en Baads­hage) var netop Kong Rolfs bekjendte Tilnavn. - Rækved og flere Ord, sammensatte af Tidsordet ræge, et Intransitivum, at drive sagte og især i ubestbmte Retninger; paa isl. reka, der dog helst er transitivt. - Veiderie, alskens Jagt- og Fiskerie-Bedrift. Jeg har hørt Ordet saaledes i Valders; et mere velklingende Ord, Veide, havde ellers kunnet dannes af det islandske Veidi eller Veidr (af at veida), hvilket har samme Betydning, som det optagne norske Ord. - Ør, isl. eyri, fladt Land ved Havet eller ved Søer og Floder, bestaaende af stenigt Gruus og grov Sand; Ørland er et Alluvium (er opøret) af disse Bestanddele, som i Almuesproget i nogle Egne hos os, ligesom paa Islandsk, kaldes Aur (Gravier).

Endelig anmerkes, betræffende Notitserne om Spitsbergen, at jeg deri ikke har kunnet benytte Beskrivelsen over den af Parry i 1827 foretagne Nordpol-Expedition; Oplaget af dette Verk var saa hastig bleven udsolgt, at Bestillingen herfra ankom for seent.