www.altabibliotek.net/finnmark

 
Portrett.
Tilegnelse.
Fortale.
Udsigt over mit Liv førend jeg blev Præst og Missionær.
Min første Reise til Finmarken.
1825-31
Min anden Reise til Finmarken.
1833-36
1833
1834
1835
1836
Min tredie Reise til Finmarken.
1840-45
Min fjerde Reise til Finmarken.
1851-52
Anhang.

Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken / af Nils Vibe Stockfleth. - Christiania : Tønsberg, 1860.

1835.

Ovennævnte 30te Jan. reiste jeg til Polmaktinget. For det svære Snefald kunde jeg ikke naa frem til Kautokeino Ting, hvorhen jeg havde agtet mig, og jeg vendte derfor tilbage til Guldholmen og forblev her hos Tanafjords Søfinner og Tanas Elvefinner.

Den 28de Febr. døde paa Vadsø Kjøbmand Esbensens Kone, 60 Aar gammel, en dansk Dame fra Kjøbenhavn. Hun havde levet i og virket for Finmarken lige fra 1797, da hun blev gift med Esbensen og fulgte med ham til høie Norden. Hvor hun som Fruentimmer kunde naa, strak sig ogsaa hendes uegennyttige og gavnlige Virksomhed. Den følelige Mangel paa Distriktslæger afhjalp hun for en stor Del i en lang Række af Aar, ved hendes mangeaarige Erfaring, som lærte hende at behandle de i disse Egne almindeligste Sygdomme. Uden Betaling tilberedede og uddelede hun Lægemidler, der desuden vare af en uskadelig Natur. I det for de tvende norske Fiskeværer Vadsø og Tyby saa sørgelige Aar 1811 bragte nogle syge Nordfarere en ondartet og smitsom Syge med sig, som i faa Uger alene i disse to Fiskeværer bortrev 70 Mennesker af den ikkuns 250-300 store Befolkning. I disse Sorgens og Angestens Dage strømmede alle til Fru Esbensen, som uafbrudt gik om i Husene for at hjælpe og uddele Lægemidler. Da hun selv blev grebet af Sygdommen, sendte hun sin hjemmeværende Datter til de Syge og Døende. Ogsaa Datteren blev syg, men kom sig dog igjen tilligemed Moderen. Hjælp eller Lægemidler fra Garnions-Lægen paa Vardø var ikke at erholde. Fru E. var det ogsaa, som i flere Aar holdt Vaccinationen vedlige i disse Egne. I Aaret 1828 indsendte jeg, i Forening med Fogden, en Indberetning til den norske regjering om Fru Es. mange Fortjenester af Finmarken, i hvilken Anledning Chefen for den kgl. norske Regjering bevidnede hende i en egenhændig Skrivelse sin og den kgl. norske Regjerings Høiagtelse og Erkjendtlighed.

Den 28de April indtraadte en streng Kulde, der vedvarede saa godtsom hele Mai. Almuen blev i flere Distrikter saa trængende, at den istedet for at bringe Fisk til Handelsmanden maatte tage Fisk paa Borg.

Aarligen i den sidste Halvdel af September Maaned indfandt der sig en talrig Forsamling paa Handelsstedet Guldholmen, saavel russiske som norske Undersaattere. Samlingen varede i Almindelighed i tre Dage; første Dag afholdtes sædvanligen en fuldstændig Gudstjeneste; jeg formanede da navnligen til Ædruelighed.

Fredag den 2den October var Tana Elven ikke videre tilfrossen, end at vi kunde tiltvinge os en Gjennemgang til Polmak, hvor vi forbleve til 9de December; Fruentimerne reiste da tilbage til Guldholmen. Jeg reiste til Præsten i Utsjok og fra ham om iblandt Elvefinnerne til strax før Jul.