Optegnelser fra Alten-Talvig Sogn i Vestfinmarken
Kronikker i Den Constitutionelle, 1837-1841
Andreas Jørgen Fleischer

Forrige side | Neste side

Den Constitutionelle, 115 (1841)

Denne Beretning er oprindelig skreven efter Anmodning af den, ogsaa her i Byen bekjendte franske Reisende, Xavier Marmier, som under sit Ophold i Finmarken lærte Pastor Fleischer at kjende. Beretningen blev Hr. Marmier tilstillet i December 1838 gjennem den franske Consul.

Da Forfatteren har troet, at disse Noticer kunne udbrede noget Lys over den finmarkiske Almues Oplysning og Folkeslagenes Fordeling og Forhold til hverandre indbyrdes, har han ønsket, at den ogsaa hos os maatte komme til offentlig Kundskab, uden derfra at lade sig afholde af Frygt for at En eller Anden heri muligens vilde see Ostentation fra hans Side, en Anskuelse han formener at være saameget mere ubeføiet, som han ikke kan vide om det han her meddeler «om sit Skolevæsen, i Sammenligning med andre Stæders Skolevæsen, falder ud til Skam eller ære» for ham. Han gjør desuden opmærksom paa, at Almuens Oplysning og Skolevæsenets Tilstand i en Menighed har en langt dybere Grund, end en enkelt Præstes Virksomhed i nogle faae Aar; at hans og Formændenes Bestræbelser i et Par Menneskealdre, locale Forholde og mange andre Omstændigheder derpaa have Indflydelse. «Det er saaledes hverken Tanken om» - siger Forf. videre - «at min Beretning skulde vise noget gunstig Resultat for mig og Menigheted eller Frygten for et ugunstigt Resultat, at en saadan Beretning giver den tydeligste Kundskab om og det sikreste Blik paa Almuens aandelige Tilstand, som har bevæget mig til at lade min Beretning til Marmier komme til offentlig Kundskab.»

III. Noticer angaaende Skolevæsenet

Da Alten-Talvig er det af Naturen meest begunstigede Sogn i Finmarken, er vel befolket og dets Udstrækning samlet omkring Alten-Fjord, saa at det hele Kald er vel arronderet, saa har Skolevæsenet af Localiteten her havt de færreste Hindringer, og er derfor blant de bedst ordnede i denne Provinds. Her gives tre faste Skoler, nemlig to for Sognet og een for Verket, hvori hver Barn i Skoledistrictet samles til Underviisning to Maaneder aarlig eller 4 Uger hver Gang med nogle Maaneder Mellemrum, og desuden ere omreisende Skolelærere beskjeftigede i nogle Maaneder paa den bedste Aarstid med de yderste Districters Børn, hvor for det Meste blot gives Sølapper, boende i Gammer. Men ogsaa i disse Districter er en Art fast Skole indført, idet Forældrene maae bringe deres Børn til det bedste og rummeligste Huus eller Gamme og sørge for deres Kost og Ophold 14 Dage ad Gangen og to Gange aarlig, hvori Læreren besøger Districtet; og det er kun ved de yderste Grændser mod Havet, nemlig i Rognsund og Stjernsund, at Læreren blot opholder sig nogle Dage i hver eller hver anden Gamme for at undervise de der Boendes Børn. Men hvad Naturen hidtil har forhindret, nemlig længere Skoletid og nøiagtigere Underviisning for Lappernes Børn, det søge Forældrene so oftest med roesværdig Flid at oprette, idet de jevnlig om Aftenen og Søndagen undervise deres Børn, hvorimod denne Omsorg for endeel synes at have aftaget i de faste Skolers Districter, hvor Skoleholdet er 8 Uger langt aarlig.

I Talvig gaves fra ældre Tider en Skolestue til Brug for Confirmanterne i deres aarlige Underviisning, og i Medhold af den i 1827 udgivne Skolelov etablerede min Formand, Provst Rode, en fast Skole for den omtrent i 1 Miils Afstand herfra boende Almues Børn, hvor Klokkeren fra 1830 har givet 6 Maaneders aarlig Underviisning. For Alten blev paa samme Tid bygget et Skolehuus paa Elvebakken og en norsk Lærer derved ansat, som gav 8 Maaneders Underviisning om Aaret for Districtets 4 Afdelinger af Børn, og i Aaret 1829 begyndte Verkets Skole for dets skolepligtige Ungdom.

Skolepligtige ere efter Loven i denne Egn alle Børn fra det fyldte 8de Aar og indtil de ere confirmerede og i den Tid ere Forældre eller Fæsteforældre, under Straf af Mulcter af forskjellig Størrelse efter Forsømmelsens Beskaffenhed, forbundne til at holde Børnene i Skole efter Præstens Bestemmelse og Lærernes Tilsigelse.

Underviisningsgjenstandene ere: Indenadlæsning, som overalt undtagen i den ene Omgangsskole øves efter Tabeller ved Vexelunderviisning, Skrivning og Regning, hvoraf dog kun det mindre Antal endnu profitere, deels formedelst Lærernes Mangel paa Driftighed, deels fordi det er noget Nyt blant Folket, som anser det for overfødigt. Af Kundskaber faae Skolebørn endnu ingen uden i deres Christendom, hvori de lære Luthers lille Katechisme, Pontoppidans Forklaring over samme, en henved 100 Aar gammel men i dogmatisk Henseende meget god Religionsbog, og Herslebs Bibelhistorie. De ved Confirmationen duelige Børn lære her godt disse 3 Lærebøger udenad og give derover ret gode Svar, efterat de i Confirmationsskolen af Præsten ere nærmere underviste og oplyste; men Alle maae kunne nogenledes deres Christendom efter de to førstnævnte Lærebøger og læse tydeligt i Bog for at blive confirmerede.

Finnerne lære udenad efter de norske Lærebøger, hvoraf Nogle forstaae Mere eller Mindre, men Enkelte aldeles Intet, men ved Tolk, som enhver Lærer maa kunne være i Almindelighed, bliver det udviklet i deres eget Sprog ved Katechisationen. Qvænerne derimod have Lærebog i deres eget Sprog, udgivet af en svensk Biskop Svebelius, hvilken Bog, der ogsaa er en Forklaring over Luthers Katechismus, stemmer i Indhold ganske overeens med vor af Pontoppidan.

Det er Præstens Pligt, hvad Ungdommens Underviisning angaaer, at ordne og bestyre det hele Skolevæsen ved Lærerne, og paasee, at disse saavelsom Børnene opfylde deres Pligter til hvilken Hensigt han daglig tilseer Skolen paa Kirkestedet, de øvrige Skoler saa ofte, som de vanskelige Søreiser tillade det, men idetmindste een Gang aarlig holder han Skoleexamen omkring i hele Sognet. Forresten giver han alene Confirmanterne Underviisning daglig i 5-6 Uger om Aaret med Assistance af 1 Lærer som Tolk og 1 Lærer tl at sysselsætte den norske Ungdom, medens han læser med Finner og Qvæner.

For at den confirmerede Ungdom skal repetere og vedligeholde deres Kundskaber og til Oplysning for de Uconfirmerede ligeledes, fastsætter Skoleloven stadig Katechisation med Ungdommen paa Kirkegulvet hver Søndag inden Gudstjenesten sluttes, og dertil ere forpligtede at møde alle i de sidste to Aar Confirmerede og alle Uconfirmerede over 12 Aar. Her bruges derfor hver Søndag Katechisation fra Paaske til Michaelis, og Ungdommen er befalet at indfinde sig idetmindste to Søndage om Sommeren ved disse øvelser under Straf af Mulct. Til nærmere Oplysning om Skolevæsenets Tilstand, og om Resultatet af den stedfindende Underviisning vil jeg hidsætte et summarisk Uddrag ad Examens-Listerne for de forskjellige Districter i denne Sommer:

a) I Langfjords District. Examen den 10de og 11te Julii. Derved fremstilledes 58 Børn, hvoraf 25 Norske og 4 Qvæner og 29 Finner, alle i en Alder fra 10-15 Aar, hvis Kundskaber vare: 12 havde lært deres Forklaring heelt ud ret godt, og læste godt i Bog; 19 havde lært udenad den hele Katechisme og enkelte Afsnit af Forklaringen; 11 havde lært alene den hele Katechisme og at læse i Bog; 7 havde lært blot Dele af Katechismen og at læse nogenledes; 9 kunde enten blot enkelte Bud eller slet Intet udenad og bogstaverede og stavede i Abc.; 4 Drenge skreve lidt ubetydeligt og 6 vare fraværende paa Fiskerie. Anm. I denne Fjord boe de bedst oplyste og meest velhavende Finner, hvoraf en stor Deel eie Tømmerhuse i stedet for Gammer.

b) I Komagfjords District, som indbefatter de nordligste Dele af Sognet, der grændse mod Loppen og Hammerfest og for det Meste er beboet af Finner (Lapper). Ved denne Examen, som holdtes den 23de, 24de og 25de Juli 1836, da Forhindringer i de to sidste Sommere have indtruffet, fremstillede sig 12 norske Børn og 85 Finner, hvis Kundskaber ere optegnede at være saaledes befundne: 2 Børn havde lært deres hele Katechisme og nogle Parter af Katechismen og nogle Parter af Forklaringen godt; 9 havde lært den hele Katechisme godt og læste i Bog; 50 havde lært enkelte Parter af Katechismen; 9 havde lært nogle af de 10 Bud og læste lidt i Bog; 19 kunde Intet udenad med stavede og bogstaverede i Abc-Bogen; og 8 vare efter Tilladelse fraværende paa Sommerfiske. Børnenes Alder var fra 9-16 Aar, og Resultatet af Examen viser, at denne Deel af Sognets Ungdom og tillige af Almuen staaer meest tilbage i Oplysning hvortil mere almindelig Fattigdom og slette Boliger nemlig Jordgammer væsentlig er Aarsag, da det altid har gjort Underviisningen besværlig og mere ufuldkommen end i Sognets bedre Egne.

c) I Altens District, som har fast Skole paa Elvebakken, holdtes Examen i Skolehuset der den 17de og 18de Juli dette Aar, hvis Resultat efter Examens-Listen er følgende: Examinandernes Antal var 22 norske Børn, 9 finske og 68 Qvæner, eller til sammen 99 Børn hvis Kundskaber vare: 5 havde lært deres Forklaring heelt udenad; 48 havde lært den hele Katechismen foruden Læsning i Bog; 9 havde intet lært udenad med bogstaverede og stavede paa Læsetabellerne; og 20 vare fraværende paa Fiskerie eller ved andet for Forældrene nødvendigt Arbeide. Børnenes Alder var fra 9-16 Aar. Anm. Ved denne Skole lærte adskillige Elever før at skrive, men det har i to Aar været forsømt, da man har maattet benytte en ret oplyst Qvæn som Skolelærer i Vacansen, og denne har ikke villet paatage sig at undervise i Skrivning og Regning. En examineret Seminarist fra Trondenæs Seminarium i Senjen mentes til Nytaar at blive fast Lærer.

d) I Kaafjord District, som indbefatter alle Skolebørn der henhøre under Altens Kobberværk, holdtes Examen i Værkets Skolehuus den 19de og 20de Juli d. A. hvortil ifølge Skolens Protocol skulde fremstilles 123 Børn, hvoraf 39 Norske, 17 Svenske og 67 Qvæner. Resultatet af denne Examen var følgende: 18 Børn kunde heelt deres Forklaring, paa Norsk, Svensk eller Qvænsk og foruden læse reent i Bog; 8 havde lært udenad deres Katechismer og enkelte Parter af Forklaringen; 33 kunde den hele Katechisme og Læsning; 37 kunde en eller flere Parter af Katechismen og havde begyndt at læse i Bog; og 27 vare deels syge deels fraværende i lovligt Forfald. Af disse Børn kunde 10-12 nogenledes skrive og den større Deel af Norske og Svenske regne noget, og det vil erfares, at Ingen har været ganske blottet for nogen Christendomskundskab efter Katechismen.

Alderen for de norske og svenske Børn, som ere bedst oplyste, er fra 9-15, men for de qvænske fra 9-18 Aar, og Mange iblandt dem ere fra 16 til 18 Aar gamle, som nylig ere indvandrede for at søge Arbeide ved Verket, men ikke have Forældre, som kunne antage sig deres Opdragelse. Denne Skole har fra dens Begyndelse i 1829 den hele Tid været bestyret af en duelig norsk Lærer med Assistence af Tolk for Qvænerne i de tre sidste Aar, da deres Antal er voxet saa betydeligt.

e) I Talvigs District, hvor der holdes Examen for hver Afdeling af Børn, som i 4 Uger har freqventeret Skolen, ere 64 Børn iaar overhørte, hvis Kundskaber ere antegnede saaledes: 5 Børn kunde deres Forklaring heelt og nogle Dele af Bibelhistorien, 4 af disse kunde skrive og regne noget; 12 havde lært deres Katechisme, enkelte Dele af Forklaringen og af Bbelhistorien samt Læsning; 30 Børn havde lært deres Katechisme og nogenledes at læse i Bog; 10 havde lært enkelte Parter af Katechismen og at læse i Bog; 9 kunde Intet udenad men stavede og læste paa Tabellerne.

Lærernes Lønninger og Kaar i dette Sogn ere: 1) Klokkeren i Talvig forretter i Kirken og i den faste Skole for sine Indtægter som Klokker, hvilke bestaae i: Klokkertold af Almuen - omtr. 50 Spd. aarligt, accidentelle Indkomster af kirkelige Forretninger og Offer 50 Spd., altsaa til sammen 100 Spd. aarlig og desuden har han Klokkergaard, fri Bolig og Jord til at føde 4 Køer og 1 Hest og frit Brænde og Lys til Skolen. - 2) Værkets Lærer lønnes af Værkets Kasse med fast Løn af 120 Spd. aarlig, fri Bolig, Lys og Brænde tillige. - 3) Altens faste Skolelærer har af Sognets Skolekasse og af Districtet til sammen 100 Spd., hvorfor han tillige holder Brænde til Skolestuen, har fri Bolig i [Skolen] og Lys af Skolekassen in natura. De to andre Lærere ere omreisende Lærere, som paa de bedste Steder og i de beqvemmeste Huse eller Gammer i Districtet samle de omkringboende Børn i forskjellige Afdelinger til Underviisning 8-14 Dage ad Gangen. Deres Løn er 5 Spd. maanedlig af Skolekassen for den Tid de undervise, fri Kost af Beboerne efter Tour og Lys og Brænde af dem efter Fornødenhed.

Uagtet disse Vilkaar synes at være gode især med Hensyn til andre saadanne Læreres Kaar i Landet, er dog Lysten til at blive Skolelærer ikke stor paa Grund af Almuens store Fortjeneste med Dagarbeide og Fiskerie, og ikkun Værket har hidtil faaet een Lærer med fornøden Oplysning og Dannelse for sit Fag; thi saa vanskelig har det været at faae duelige Subjecter hidtil. Imidlertid ere Udsigterne for Fremtiden meget bedre, da Skolelærerseminariet for Nordland og Finmarken paa Trondenæs i Senjen i 1836 blev betydelig udvidet, saa at 20 Elever fra de forskjellige Egne stadigt undervises og efter 2-3 Aar dimitteres, hvorpaa de i Hjembygderne ansættes som Lærere. Derved vil forhaabentlig alle faste Skoler- og Kirkesangerombud blive besatte med Seminarister, og Almuens Oplysning og Dannelse paa den Maade i Tiden vinde betydeligt.

Forrige side | Neste side